Menu Luk

Musikken findes! Dans!

10. søndag efter trinitatis

”Abrikostræerne findes, abrikostræerne findes
bregnernes findes; og brombær, brombær
og brom findes”

Sådan begynder Inger Christensen sit ikoniske digt Alfabet
Evangelieteksten i dag, begynder lidt i samme stil – med at pege på alt det gode der findes, men som vi ikke altid ser

Fløjtespillet findes
Musikken findes
så syng og dans dog! Siger Jesus

og endnu mere alvorligt
evangeliet findes,
evangeliets frihed findes
så brug den dog! Så glæd jer dog over den! Siger Jesus

Abrikostræerne findes
Fløjtespillet findes
Sangen findes

Se!
Der er det!
Der sker livet!

”Visdommen har fået ret ved sine gerninger”, siger Jesus.
”Blinde ser, og lamme går, spedalske bliver rene, og døve hører, og døde står op, og evangeliet forkyndes for fattige”( Matt 11,5)

Jesus peger på Gudsriget, der allerede er ved at ske:
Mennesker bliver set, får deres værdighed, bliver en del af et fællesskab. Bliver helet

Se det, det sker
Visdommen i mine ord, siger Jesus, skal vurderes på virkningerne

Himmeriget viser sig i virkeligheden
Det findes
Det kan ses og mærkes
Himmeriget sker mellem mennesker

Himmeriget findes
Ikke som en abstrakt idé og heller ikke som noget vi kan afvise eller fastlåse i bestemte tankemønstre og regler

Himmeriget findes og det bryder frem midt i verden
Vi ser det og ser det alligevel ikke
Eller vi har svært ved at tro det

For hvis det virkelig er sandt, så betyder det, at den verden, vi har vænnet os til, ikke er hele verden

At det, vi troede var fastlåst, måske kan forandres
At vi kan forandres, og at mennesker omkring os kan forandres
At et forhold, vi troede var dødt, kan få liv igen
At et menneske, som vi for længst har opgivet, ikke er opgivet af Gud

Nåden findes
Freden findes
Og kærligheden findes

måske tydeligst dér, hvor den ikke længere har noget at bevise

  • Når et menneske har set det værste i et andet menneske og alligevel bliver
  • Når et barn har gjort noget, det selv synes er utilgiveligt, og en far eller mor siger: ”Det ændrer ikke, at du er mit barn”
  • Når et menneske, som har brugt år på at skjule en del af sig selv, endelig tør vise den frem — og opdager at det ikke ændrer noget. Tvært imod. At familie og venner siger, vi elsker dig præcis som den du er.

Kærligheden findes
Og friheden findes
Friheden findes

Måske stærkest lige i det øjeblik, hvor et menneske opdager, at det ikke længere behøver at leve under den dom, det selv har afsagt over sit liv
At man ikke for evigt behøver at være den, der svigtede
Den, der gik i stykker
Den, der ikke slog til
Den, der gjorde noget, man skammer sig over
At man kan få lov at begynde igen
At evangeliet, at kristendommen dømmer os til frihed
At vi bliver sat fri

Guds rige er ikke et sæt regler vi skal overholde og tage stilling til. Det kommer som noget, der sker.

Som nåde
Som heling
Som tilgivelse
Det findes

Alligevel kan vi stå der midt i det og stadig sige: Det kan umuligt være sådan! Det kan ikke have noget med mig at gøre.  

Musikken findes
men tør jeg lade mig rive med og danse?

Kærligheden findes
men tør jeg tro på, at jeg er elsket?
Vi beskytter os ofte, som om ingen vil os noget godt
Vi siger, at Gud elsker os, men vi bruger en stor del af livet på at gøre os fortjent til at være værd at elske

Hvorfor? Fordi det kan være uendelig svært at tro, at det gode også gælder mig

Vi ligner børn der sidder på torvet.
siger Jesus
Der bliver spillet musik, men ingen danser.
Der bliver sunget klagesang, men ingen sørger.
De rører sig ikke ud af flækken
De vil ikke lade sig bevæge

Himmeriget findes
Det gode findes. Det sker
Men hvad skal der egentlig til, for at vi tør lade os bevæge af det?

Vi ligner de ubevægelige børn, siger Jesus
Vi hører om nåden, men vi tør ikke regne med den
Vi hører om kærligheden, men vi tør ikke læne os ind i den
Vi hører om den kristne frihed, men vi misforstår den – eller vi holder fast i lænker og regler, fordi vi kender dem. Vi har svært ved åbent og tillidsfuldt bare at tage imod det gode

Forfatterne til Matthæusevangeliet fortæller, hvordan folk mødte både Johannes og Jesus med skepsis
Johannes var for alvorlig, og Jesus var for tolerant. For meget og for lidt
Uanset hvordan der blev fortalt om Guds underværker, så havde de en forklaring parat, på hvorfor det ikke kunne have noget med dem at gøre. De holdt det gode ud i strakt arm, så de ikke kunne lade sig, bevæge af det.

Og det virker genkendeligt
Det kræver noget at kunne tage imod det gode
uden helt at vide hvad det fører med sig af forandringer
Man kan ikke tage imod det gode, uden at blive berørt. Uden at blive sat i bevægelse.

På mange måder er det lettere at blive siddende med armene over kors, og ikke lade sig rive med at evangeliets og nådens musik.

Vi er ikke altid så interesserede i at finde ud af, hvad der er sandt, som vi er i at få bekræftet det, vi allerede har besluttet.

Vi gør det hele tiden

Ikke bare i forhold til os selv, men også i forholdet til andre

I familien
I politik
På arbejdspladsen
På sociale medier
Om mennesker, vi allerede har en mening om. Når først vi har placeret et menneske, en sag eller en virkelighed, er det svært at se det i et større perspektiv.

Evangeliet er at vi er dømt til frihed, og det gør verden større. Ikke frihed fra hinanden, men frihed til at se hinanden med Guds blik:

Et menneske er ikke kun sin fortid
En fjende er ikke kun en fjende
En skyldig er ikke kun sin skyld
Et menneske, der har mistet alt, er ikke uden fremtid

Vi kan så let stille os i vejen og komme til at gøre verden mindre
Vi kommer så let til at gøre nåden og den kristne frihed betinget, af vores egne grænser og gudsforståelse.

Ezekiel skrev i det gamle testamente, om hvordan mennesker hører det gode, men ikke handler efter det.
Matthæus her om de mennesker der hører musikken, men ikke danser

Pointen er den samme
Vi må lade det gode, lade evangeliets glædelige budskab om nåde, kærlighed og frihed – få betydning både når det gælder blikket på os selv, og også i vores blik på andre.  

Evangeliet er en invitation til at lade sig overraske og overrumple af godhed. Det var måske det, de havde misforstået i Korazin og Betsajda. De havde set, hvad Jesus gjorde. De havde set mennesker blive helbredt, løftet og få livet tilbage.
Himmeriget var ikke skjult for dem. Det var lige foran øjnene på dem. Men de havde allerede besluttet sig for, hvordan Gud kunne handle, og hvordan han ikke kunne handle. Og derfor kunne de ikke genkende Guds rige, da det kom til dem i en skikkelse, de ikke havde forventet.

De manglede ikke tegn. De manglede viljen til at lade tegnene forandre dem. Og det er måske det sværeste ved evangeliet at tage imod det er også at lade sig forandre af det.

Evangeliet er en invitation til at lade sig overraske. Til at opdage, at verden er større, end vi troede:

At friheden ikke er noget, vi en dag måske får, men noget Kristus allerede har givet os
At det, der ser ud til at være slut, ikke nødvendigvis er slut

Og måske er opgaven ikke så meget at forstå det, men at leve, som om det er sandt

At give nåden videre, når vi kunne have givet dommen

At række hånden frem, når det ville være lettere at vende ryggen til

At have blik for det gode, når det sker, og ikke straks forklare det væk

Jesus siger:
At Himmeriget ikke kun er noget, vi skal vente på. Det er noget, vi kan få øje på. Himmeriget er noget, vi kan tage imod og noget, vi kan lade gå videre gennem os.

Abrikostræerne findes
Fløjtespillet findes
Musikken findes

Og det er ikke meningen, at vi skal stå ved siden af og diskutere, om musikken nu også er god nok. Meningen er, at vi lader os bevæge.

Nej, meningen er at vi skal danse
Ikke fordi alt er godt
Ikke fordi sorgen ikke findes, eller fordi verden ikke gør ondt
Men fordi Guds rige findes
Fordi musikken spiller
Abrikostræerne blomstrer
Og evangeliet lyder

Lad os gå ud og leve, som om vi har hørt det sådan rigtigt.
Lad os danse!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.