Menu Luk

Jesus er hjertestarter

Nephews Hjertestarter: http://www.youtube.com/watch?v=KlV-xGTV1P0

Rom 11,32-36
Joh 3,1-15

Jeg har altid har stor sympati for Nikodemus. Den her belæste og respekterede mand, som alle garanteret har en forestilling om, på en eller anden måde har styr på sit gudsforhold.  Han forventes at kunne svare for sig og forventes at være afklaret i forhold til sin tro. Udefra er han sikkert sådan et menneske, som ser ud til at have styr på sit liv. Flere svar end spørgsmål. Mere tro end tvivl. Han er medlem af jødernes råd, og det giver ham en plads blandt datidens åndselite.

Det er svært for os at forestille os, hvor stor en risiko han egentlig løber ved at opsøge Jesus der i en sen nattetime. Der er jo en grund til at han ikke bare banker på døren i en onsdag formiddag kl. 10.00, mens resten af byen er vågen. Han vil ikke ses! Eller måske snarere: Han kan ikke ses – for hvis det blev kendt at han – Nikodemus – er så meget i tvivl om hvem Jesus er og hvordan man skal forstå helt centrale religiøse forhold, så ville han ikke alene miste sin position. Det ville også skabe både kaos og frustration blandt folk, og det vil han ikke risikere. Når han opsøger Jesus i en sen nattetime, så er det fordi det er et presserende og personligt anliggende for ham. Han MÅ bare tale med ham.

Det er modigt af Nikodemus, ikke bare fordi han risikerer sin stilling og folks billede af ham. Nej, det er modigt fordi han tør udfordre det gudsbillede han er vokset op med – og som han også lever af. Det hænger ikke sammen for ham mere. Eller han har fået nogle nye indsigter eller erfaringer der gør, at han nu ser verden på en anden måde – og det får konsekvenser for hans billede af Gud.

Der er noget ægte og ærligt over mennesker, der ligesom Nikodemus, tør udstille deres egen usikkerhed. Vi kan godt indimellem forledes til at tro, at det kun er os selv der går og kæmper med tro og tvivl, og alle mulige spørgsmål om meningen med livet, om hvordan vi skal forstå Guds almagt og kærlighed, om frelse og hvad det vil sige at blive født på ny. Vi er ikke altid lige gode til, at dele med hinanden, at det er svært for de fleste af os. Måske er vi for stolte, eller måske er vi for blufærdige. Og derfor er der noget både meget befriende og også meget inspirerende over mennesker der tør stille de spørgsmål, som vi er mange der går rundt med.

For selv om man er medlem af jødernes råd, selvom man er præst eller selvom man har kommet i kirken det meste af sit liv og betegner sig selv som kristen, så er vi fælles om først og sidst at være mennesker, udleveret til et liv der ikke rimer på take away-svar og færdigrets-løsninger.  Livet er mangefarvet og ofte ret kompliceret, og der er langt større grund til bekymring og skepsis, når man møder et skråsikkert budskab med lette og firkantede svar på alle livs- og trosspørgsmål.

For sådan er livet og troen bare ikke. Det er ikke virkeligheden. Og det er en af grundene til, at Nikodemus er så sympatisk og befriende at være i selskab med. Vi kan være sammen om at stille spørgsmål i et fortroligt rum. Et rum, hvor vi ikke latterliggører hinanden eller peger fingre, når vi udstiller vores usikkerhed og tvivl. Sådan et rum skulle kirken gerne være. Et rum for alle os usikre/spørgende/tvivlende mennesker, som har en længsel efter Gud.

Kan ikke se noget
Kan ikke høre noget
Kan ikke bruge nogen
Kan ikke være nogen
Kan ikke skatte noget
Kan ikke fatte noget
Kan ikke lide nogen
Kan ikke give nogen noget
Fyld mere salt på
Fyld mere malt i
Sæt mere strøm til
Fyld flere drømme i mig

Sådan synger Simon Kvamm i det nummer vi hørte lige før: Hjertestarter. Og det er ikke for meget at sige, at det udtrykker en længsel efter Gud. Vi står der midt i livet og alligevel på kanten af noget ukendt – fremtiden som ligger der foran af os, som et hav af muligheder og umuligheder. Og vi har brug for at blive sat i gang.

Som vinden der blæser hvor hen den vil, som Vesterhavets brusen der slår sine bølger ind over os, som når vi møder et mennesker der forandrer vores syn/blik på verden og vores liv, eller når vi bliver mødt at tilgivelse og forsoning der hvor vi er allermest sårbare – sådan er Kristus en hjertestarter, der i sit møde med os lader os blive født på ny – igen og igen.

For hvad vil det sige at blive født på ny? Det er det, Jesus og Nikodemus´ samtale handler om. Jeg tror Nikodemus bliver født på ny i den samtale. Og jeg tror vi bliver født på ny, hver gang vi er sammen i det ærlige og ægte og forvandlende møde.

Jesus siger at man må fødes af vand og Ånd. Genfødslen er dåben. Det er mødet med Kristus der skaber forandringen og begyndelsen på et nyt liv. Genfødslen finder allerede sted i mødet. Forståelsen af den kommer først senere. Præcis som når det lille barn bliver døbt. Forandringen sker i mødet – i dåben. Forklaringen og forståelsen må have tid og ord, med på vejen.

Hvad gjorde Jesus med de mennesker, han mødte? Han rejste dem op. Op af sengen, op af støvet, op af bølgerne, op af fornedrelsen, op af meningsløshed og håbløshed. Folk, som blev båret hen til Jesus, gik videre på egne ben efter at have mødt ham.

I kirken får vi lov til at være sammen med Nikodemus i hans spørgen og i hans længsel. Fortællingen om Nikodemus, der kommer til Jesus den nat, er jo fortællingen om en mand, der i Jesus møder noget nyt, der forvandler ham. Han får ikke umiddelbart en masse svar, han kan forstå. I stedet for bliver han inviteret til et nyt liv.

Et liv hvor det ikke gælder, at vinduerne er vedligeholdelsesfrie eller undergrunden skråsikker – men hvor det gælder at døren altid står åben, og hvor vi igen og igen bliver mødt af en hjertestarter. Af Gud, som er den kærlighedsmagt der rummer al vores længsel og alle vores spørgsmål.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.