Gud, jeg lægger planer
i bunker der ikke lykkes.
Jeg rejser mig
fra møder og slår
mig selv i hovedet
uden at føle
anden befrielse
end at det er ovre.
Lænkerne sidder stramt
om brystet
som et skruelåg om ånden
Det er til at grine af.
Det er til at blive vred over.
Det er til at blive bange for.
Dagsordenen er uendelig,
møderne trækker ud,
pensionsalderen stiger.
Så, hjælp mig, Gud
til at blive på arbejdsmarkedet
til jeg dør
til at slippe fri
til at blive født i dag
som arving
af jorden.
Kys mig
med dit mod
så jeg rejser mig
til frihed
i dig
og lever
og ånder
uden låg
låner ilt
og ånd af dine lunger
så livet ikke bare trækker ud
men også trækker ind
helt ind
hvor du er.