Juleaften 2023
I aften
juleaften
løfter vi blikket
og ser efter stjernerne
Juleevangeliet får os til at løfte blikket
se op mod himlen
og gå efter lyset
se op mod himlen
og lytte efter englene
se op mod himlen
og i et kort øjeblik have kontakt
øjenkontakt med noget sandt
lytte til ord
om fred på jord
høre om
det lille jesusbarn der er født
som verdens frelser
lyset er den stærkeste kraft
lyset er den dybeste kilde
og vi håber og vi tror
ja, vi ved det bare:
lyset er den stærkeste kraft
lyset er den dybeste kilde
lyset skinner i mørket
over stalden i Betlehem
i den nyfødtes øjne
som genskin i øjnene
på dem vi elsker
Et barn er født i Betlehem
synger vi
ligesom sidste år
og året før
den minder os
om vores barndomsjul
og dufter af gran og and
af forventninger og funklende julelys
og vi glemmer let
at Betlehem ikke er en fantasiby
fra vores barndoms land
men en rigtig by på Vestbredden i Palæstina
der hvor kristendommen tog sin begyndelse.
I år er julefejringen i virkelighedens Betlehem aflystog Jesusbarnet er ikke lagt i en krybbe, men i murbrokker svøbt i et traditionelt palæstinensisk tørklæde, i solidaritet, med alle de børn der er ligger begravet under murbrokker i Gaza.
Forholdet mellem Israel og Palæstina er som et åbent sår, der ikke vil heles. Fred, forsoning og håb er ulykkeligvis fremmedord i øjeblikket
Og vi sidder her i fred og ro
i dette øjeblik, denne juleaften
i et julesmykket kirkerum i det høje nord
og synger om Betlehem og fred
i samme sætning
som i vores barndoms himmelby
Men der er ikke fred i virkelighedens Betlehem
Langt fra
Der er i det hele taget
alt for mange steder i verden
hvor der langt fra er fred
Burde vi ikke i solidaritet med de nødlidende og krigsramte have nedtonet julefejringen
og skruet ned for englenes sang om fred?
Nej, tvært imod: i skal fejre jul med sang og dans og masser af glæde
som en fredsdemonstration
som en håbskatalysator
Vi skal løfte blikket og med julens budskab om fred og håb og glæde se og vise at lyset skinner i mørket
Juleaften
løfter vi blikket
og aner glimt af
det vi i kirken kalder evighedens lys,
som også kunne kaldes
sammenhæng
samhørighed
mening
eller håb måske
”Det folk, der vandrer i mørket, skal se et stort lys, lyset skinner for dem, der bor i mørkets land.”
sådan skrev Esajas 500 år – eller noget i den stil – før Jesu blev født som en profeti om den evige kærlighed
der lader sig forbinde med mennesket og hele skaberværket julenat i det lille jesusbarn
”Det folk der vandrer i mørket
skal se et stort lys”
For at se lys
må vi løfte blikket
fra vores eget
fra det der binder os
fra det der gør os bange
Vi må løfte blikket for at se
livet, i et større perspektiv
i den større fortælling
for at få øje på hinanden
for at se de muligheder der ligger foran os
for at se de spor af lys – de tegn – der er lagt
også i vores liv
”Alt det lys vi ikke ser”
det er titlen på en fremragende fransk bog som også fornyeligt er blevet filmatiseret. Hvis I ikke har stiftet bekendtskab med den kan I måske bruge lidt af jeres juleferie på det… Den er i hvert fald god. Jeg nævner den her, alene på grund af titlen, som er sigende for vores tid, både helt konkret og i overført betydning: Alt det lys vi ikke ser
Ville vi se hvis der pludselig blev tændt et stort lys, hvis en ny stor stjerne kom frem? Formentlig ikke! Vi er blevet et folk der vader rundt i kunstigt lys. Jorden er oplyst af lamper og skærme og det i en sådan grad at det har fået et navn:
Lysforurening! Vi har oplyst jorden så meget at vi ikke længere kan se stjernehimlen. Jeg har googlet mig til at 80 % af den amerikanske befolkning ikke længere har mulighed for at se mælkevejen På verdensplan er det to tredjedele, der har mistet den og for os her i Danmark stiger lysforureningen med næsten 7 % hvert år. Det er godt at nutidens vise mænd har virkelig godt udstyr.
Det er ret vildt at tænke på. Det, som igennem tusinder og atter tusinder af år har løftet menneskers tanker og ligget som en uendelighed af lys, er blevet som slukket. Stjernerne er væk, evigheden og uendeligheden har fået låg på. Ikke fordi det ikke er der, lyset men fordi vi ikke kan se det. Alt det lys vi ikke ser.
Tabet af mælkevejen er slemt nok i sig selv, men måske har vi også mistet udsyn og blik for det vi i kirken kalder evighedens lys, men som vi også hedder
sammenhængen
samhørigheden
meningen
eller håbet
det sker
når vi sænker blikket
og ikke kan se
en hånd foran os
ikke kan se
et håb foran os
ikke kan se
at vi ikke er overladt til os selv
men at Gud har forbundet sig med os
at vi er forbundet med hinanden,
med mennesker ud over hele jorden,
med hele skaberværket på måder vi end ikke aner
i en fælles længsel og et fælles håb
og en fælles bøn om fred
Alt der lys vi ikke ser.
Juleevangeliet vi have os til at løfte blikket og se lys. Se håb.
Ligesom Maria kan vi se det
hvis vi gør plads til
at kærligheden kan vokse i os
Ligesom Josef kan vi se det
hvis vi tror at alt er muligt for Gud
Ligesom hyrderne kan vi se det
hvis vi følger de tegn – eller de lysspor som er så tydelige
men som også er så utrolige
at det næsten ikke kan være sandt
Ligesom de vise mænd kan vi se det,
hvis vi løfter blikket
og ser op mod himlen
og går efter lyset.
Det lys som bliver født i nat og som ligger foran os som glæde og håb.
Rigtig glædelig jul!