Langfredag

Et poetisk remix over lidelseshistorien i Johannesevangeliet 18-19

KAPITEL 18

Jesus havde sagt
hvad der skulle siges
der var ikke mere
at sige
så han gik
ud i den have
hvor de plejede at hænge ud
disciplene og ham
de kendte den have
ud og ind
så han var let at finde
Jesus
det var også meningen
det skulle være nemt
for Judas
der var gået for langt
for langt ud
af sin egen tangent
der var ingen vej tilbage
for ham
alt var tilrettelagt
for at det skulle ske
det var nødvendigt
og Judas
kom
næsten som kaldet
men han kom
ikke alene
han havde taget et udvalg
af byens stærkeste mænd
med
religiøse rockere
om man vil
diagnosticerede
fanatikere i flok
det var vagter og
de ypperste præster
de kom
ikke med fred
de kom med våben
og ledte med lys og lygte
efter Jesus
som ellers ikke havde
gemt sig
så fej var han ikke
tvært imod
han stod frem
Hvem leder I efter?
spurgte han
retorisk
og de svarede
som i et ondt kor
Jesus fra Nazaret!
Det er mig
sagde han
med klar stemme
Det er mig I leder efter
De stærke mænd
rockerne og
præsterne
havde forestillet sig
noget andet
havde sat sig op til kamp
knyttet næverne
bedøvet hjerterne
de havde regnet med
modstand
ikke det her
Her er jeg
tag mig!
Han stod bare der
foran dem
Jesus fra Nazaret
og han sagde
Lad de andre gå
lad mine disciple gå
Det er mig I leder efter
Tag bare mig
Det er nok
mere end nok
med mig
Sådan sagde han
Jesus fra Nazaret
Det er mig
I leder efter

Det skulle gå
lige efter bogen
Af dem, du har givet mig
har jeg ikke mistet nogen
sådan stod der
i bogen
men Peter var ikke
efter bogen
han var bare et menneske
og han var bange
og vred
ikke mindst
og det er farligt
når man som ham
havde et sværd
på sig
han slog vildt omkring sig
og huggede et øre
af en af de stærke mænd
Han hed Malkus
og uden højre øre
var han ikke meget værd
Det så farligt ud
og det blødte
og det var slet ikke meningen
og Jesus blev vred
ikke på vagterne,
men på Peter
der var i sine følelsers vold
Han bad ham
kærligt, men bestemt
Stik det sværd tilbage
hvor det hører hjemme
Det er meningen
det her
Det der sker
det skal ske
jeg skal igennem det her
Jeg skal drikke det
bæger her
det er min far
det er Gud
der har givet mig det
så lad det ske
og så anholdt de Jesus
bandt ham og
tog ham med
for han var blevet for stor
en fisk
og man sagde
lidt for højstemt
til virkeligheden:
Det er bedre
at ét menneske
dør for folket
uden at ane
hvor sandt det var
uden at kende dybden
i den død
og i det menneske
og hvordan skulle de også det
Intet menneske havde nogensinde
gjort det
han skulle gøre
Ingen død havde nogensinde
fået den betydning
som hans fik
for fremtiden

De spurgte og spurgte
uden egentlig at ville
høre svaret
De havde allerede
bestemt sig for
hvem han var
og hvad han skulle
Hvad tror du på?
spurgte de
Hvordan forstår du De 10 Bud?
Hvad forstår du ved frelse
og fortabelse?
og de blev ved
og ved
og Jesus sagde
som om jeg ikke har
sagt det
allerede
i fuld offentlighed
Jeg har nærmest ikke gjort andet
hele mit voksenliv
end at tale
og tale
om netop det
Jeg har ikke noget at skjule
overhovedet
Hvorfor spørger du mig?
Spørg nogle andre
spørg dem der har hørt mig
i stedet
men det skulle han ikke
have sagt
en af de stærkeste slog ham
ned
lige på stedet:
Vis noget respekt sagde han
Er det en måde
at tale til de voksne på
sådan siger man ikke
til de ypperste præster
Men Jesus så bare på ham
ikke provokerende
nærmere overrasket
eller bare uendelig
ked af det
Har jeg sagt noget forkert?
sagde han
Har jeg sagt noget forkert?
sagde han,
så bevis det

Er du sådan rigtig
troende?
Altså tror du sådan
rigtig på at Jesus er Guds søn
og alt det der?
Er du  en af dem?
Er du ikke også en af hans disciple?
Peter og en af de andre
der fulgte Jesus
var fulgt efter ham
helt ind i ypperstepræstens gård
helt ind i kampens hede
helt ud af deres
komfortzone
helt der ud, hvor de ikke kunne bunde
og de forsøgte at blænde ind
ved bålet
lade som om
de var nogle andre
sælge ud
for de var alt for bange
til at stå
ved sig selv
Nej, jeg er ikke sådan rigtig
troende
Nej, jeg ved faktisk ikke rigtig
om jeg tror på noget
overhovedet
det er nemmest
nogen gange
når det pludselig betyder noget
hvad man mener
når man skal stå til ansvar
og det kan få konsekvenser
Det er fejt
vi ved det
ikke at turde stå ved
at man er imod noget
og for noget andet
Det er fejt
ikke at stille sig ved siden af
sin ven
der er i problemer
Vi lever af dem som tør
tro det de siger
og siger det de tro
idealister og helte
som sætter sagen højere
end sig selv
som sætter livet ind
for at gøre verden
til et bedre sted
Vi lever af at nogen tør
stille sig frem
kravle ud af det anonyme
kommentarfelt på Facebook
som er en skraldespand
til brændbart usselhed
som om det er en regel
fra affaldssorteringen
Det er ikke godt
vi vil gerne
gøre det bedre
bakke op og stå ved
det sande
Det er et svigt
vi ved det godt
i det øjeblik vi siger det
Jesus?
Nej, det siger mig ikke noget
Ved ikke hvad du mener, nej
nej, det må være en anden
du tænker på
og hanen galede
gud-hjælpe-mig
Peter hørte det
meget tydeligt
lyden af svigt
var hvinende
som issyle
i sjælen

De gik til Pilatus
som fik sig et problem
som uanset udfald
ikke
ville gøre ham
populær
men hans navn
gik over i historien
ja, hver eneste søndag
i hver eneste kirke
i hver eneste flække
udover hele jorden
nævner vi hans navn,
når vi bekender
os til præcis
den Jesus
som blev pint
under Pontius Pilatus
Han forsøgte ellers
på alle mulige måder at slippe
uden om
så man ikke skulle huske
netop hans navn
for netop det
Hvad har han egentlig gjort?
sagde han
Kan I ikke selv dømme ham?
sagde han
Det er jeres lov
ikke min
Han ER en forbryder
sagde de
Der er ingen ende
på hans overtrædelser
mente de
Han skal henrettes
men det rækker
vores lov
ikke til
Det er din lov
der gør
Pilatus svedte
Han ville ønske
han havde et andet job
han forstod sig ikke
på de religiøse
Vanvid tænkte han
for sig selv
Han spurgte Jesus lige ud
Er du jødernes konge?
Hvor kom det fra
spurgte Jesus
Er det noget du selv har
fundet på
eller er der nogen
der har sagt det?
Jeg ved hverken ud eller ind
sagde Pilatus
Jeg er jo ikke jøde
Det er du!
Og det var dem
der kom med dig
de stærkeste
de ypperste præster
Jesus sagde
Nej, du ret
du er bedre til det konkrete
de jordiske sager
og de har ikke noget med mig
at gøre
Den form for magt
interesserer mig ikke
Mit rige er ikke
af denne verden
sagde Jesus
til Pilatus
der ikke var helt med
Så du er altså konge?
spurgte han
Du siger jeg er
konge
sagde Jesus
Jeg vil nærmere sige
at jeg er
Sandheden
og alle der forstår det
følger mig
så enkelt er det
og så svært
Ja, hvad er sandhed
egentligt?
sagde Pilatus
lidt ud i luften
og så gik han
ud til folket
med de stærke meninger
Ærlig talt
sagde Pilatus
Jeg kan ikke se
at han er skyldig
i noget som helst
I kan få valget
det er jo påske
traditionernes tid
og jeg plejer at løslade en fange
Hvad siger I til
at jeg løslader
jødernes konge?
sagde Pilatus
i håb om at lukke
den der
men så let slap han ikke
og så let slap
Jesus heller ikke
Aldrig i livet
råbte de stærke
højt som i et ondt kor
Ikke ham
så hellere
Barabbas
og det var lige så slemt
som det lyder
Barabbas
han var ikke en af
Gud bedste børn
som man siger
en røver
det var, hvad han var
Barabbas
Barabbas
sådan
råbte de
der var ikke noget
at tage fejl af
som om
ingen var i tvivl
om hvad der var rigtigt
og hvad der var forkert
men nogen har helt sikkert
haft kolde fødder
og klamme
håndflader
som de stod der
og råbte

De tog Jesus udenfor
Pilatus overlod ham
til soldaternes syge hån
de legede
med ham
piskede ham
hårdere end nødvendigt
de flettede en krone
af de stiveste
torne
og satte den hårdt
på hans hoved
og grinende
hængte de en
fornem kappe
af purpur
på hans magre og helt nøgne
skuldre
Se ham nu
råbte de
Hil dig,
jødernes konge
grinede de
De bukkede og nejede
sarkastisk
og som ud af det blå
slog de ham hårdt
i ansigtet
Nu er det nok
sagde Pilatus
nu må de da kunne
se at denne mand
hverken er
særlig farlig
eller skyldig
og så tog han ham med
ud foran
de stærke meningers
kor
og Jesus stod foran dem
skrøbelig og stærk
på samme tid
med tornekronen
med purpurkappen
med blodet løbende ned
af ansigtet
Se!
sagde Pilatus
Men da de så ham
de stærke
vagterne
og de ypperste præster
råbte de som
om de havde aftalt det
på forhånd:
Korsfæst ham!
Korsfæst ham!
Pilatus rystede på hovedet
og han rystede
indeni
og sagde:
Så tag ham da,
korsfæst ham
jeg gør det ikke
han er ikke skyldig
Men så let slap Pilatus ikke
og så let slap Jesus ikke
Det går ikke
sagde de stærke
Han har gjort sig skyldig
i det værst tænkelige
Han siger
at han er Guds søn
det sidste spyttede de næsten
og hvis Pilatus ikke var bange
før
så blev han det
nu
Hvem er du?
spurgte han Jesus
Hvor er du fra?
Men Jesus stod bare der
og sagde ingen ting.
Så sig dog noget,
sagde Pilatus
Du må svare mig
Ved du ikke
at det er mig
der har magten
Jeg har magt til at
løslade dig
og jeg har magt til at
korsfæste dig
Og så så Jesus endelig op
Han så på Pilatus
og sagde
Du har ingen magt
hvis ikke du havde fået den
ovenfra
af Gud
Pilatus forsøgte igen
at slippe udenom
at være den
der skulle tage
en beslutning
men det endte
som I ved
med at han bukkede under
for presset
de stærke meninger
koret af den religiøse
magts elite
vandt
Det gik som ventet
Det gik efter planen
som var Guds
Jesus blev udleveret
for at han kunne blive
korsfæstet

Hvis nogen vil følge efter mig,
skal han fornægte sig selv
og tage sit kors op
og følge mig
sådan var der flere
der havde hørt Jesus sige
flere gange
Nu gjorde han det selv
helt bogstaveligt
Han bar selv
korset
det kors
som skulle kunne bære
ikke bare Jesus
men det hele,
hele menneskeheden
Det blev plantet
på Golgata
mellem andre kors
og de hængte Jesus
på korset
det stod i midten
»Jesus fra Nazaret,
jødernes konge.«
sådan skrev Pilatus
på skiltet på korset
på hebraisk
på latin
på græsk
og det faldt ikke i god jord
Det var han jo ikke
sagde de
Det var jo bare noget han sagde,
sagde de
Hvad jeg skrev,
det skrev jeg
sagde Pilatus
og lod det stå
over Jesus
som hang på
korset
det kors
hvor Gud viser
sit sande ansigt.
det ansigt vi kan finde
alle steder
på gaden
i mørket
i smerten
i ensomheden
Der hvor mennesker er
der kan vi finde det ansigt
Alle de steder
hvor vi er faret vild
i mørke
dér kan vi finde det ansigt
Det hænger på alle vores
kors
De kors
vi ikke selv kan bære
men som han bar
for os

Under korset
stod Jesu mor
Maria
Det var ubærligt
at se en mor
på den måde
forpint af sorg
de sluttede ring om hende
hendes søster
hendes veninder
og Jesus´ bedste ven
De holdt om hende
støttede hende
så godt de kunne
midt i deres egen sorg
Jesus hang på korset
i stor smerte
og så sin mor
og han sagde
til hende
og til sin bedste ven
nu hører I sammen
som mor og søn
nu er I hinandens
nærmeste
Nu er I hinandens
hjerte
Og de to så på hinanden
og vidste at det
var sandt
De var hinandens
skæbne
Jesus hang på korset
og vidste
at nu havde han gjort
det han skulle
og som en sidste
gestus til historieskriverne
bad han om noget
at drikke
og soldaterne gav ham
ikke vand
men bitter eddike
og det hele var
som det skulle være
Da Jesus havde fået
eddiken
sagde han
så højt han kunne:
Det er fuldbragt!
og så bøjede han hovedet
og opgav ånden
Jesus dør
for øjnene af os
og det kunne ikke være
anderledes
Han måtte dø
som konsekvens af det
han kom
til verden med
Kærlighed
tilgivelse
Håb
Han måtte dø
for at holde liv
i kærligheden
for vores skyld
Det er fuldbragt
sådan sagde Jesus
og døde

De døde skulle tages
ned fra deres kors
dem der skulle gøre det
skulle sikre sig
at de korsfæstede
virkelig var døde
Da de kom til Jesus
så de
at han allerede var
død
og at det var unødvendigt
at gøre noget
at knuse hans knogler
men en én stak alligevel
et spyd
i siden på ham
og ud flød det
med blod og vand
Det skete
og det blev fortalt
for at også vi skal tro
at det er sandt
Jesus var virkelig
død
og der gik hul på
kærlighedens kilde
og den løber
ud over alle breder
igennem tiderne
med så stærk en kraft
at ingenting
kan stoppe den
som en flod der vælter
sten
og smelter
isbjerge
som løber lige ind i hjertet
på os
som Grundtvig digter
smukt:
Derfor beder jeg
med tårer
Led den ind
i mine årer
Den kærlighed
som udspringer fra korset
går i blodet på os
udvider vores
årer
så livet bliver større
fordi han lever i os
han som døde
på korset
lever i os
som gudsnærvær
som tilgivelse
som livsmod
som menneskelighed
Jesus må dø på korset
for at holde liv
i kærligheden
i os
Det skete
og det blev fortalt
for at også vi skal tro
at det er sandt
Jesus var virkelig
død.