Bøn
Utrættelige Gud!
Når livet går løs og går os på,
når sorger og bekymringer jager os,
bliver hjertet i os tungt som sten.
Da er det dig, vi vender os imod.
For kun du kan lette vores hjerte.
Kun du kan give os et nyt hjerte,
og give os styrke til at bære alt det,
der alligevel ikke kan være anderledes.
Vi beder dig
Lad din Ånd komme over os
Lad den inspirere os og fylde os med styrke og frimodighed,
Så vi får nyt mod til vores kampe,
nye tanker og ideer.
Og fyldes af din fred,
og din kærlighed, som intet i
verden kan skille os fra
fra evighed til evighed.
Amen.