Søg først Guds rige

Høstgudstjeneste på Fuglebakken

 

Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.

 

”I må ikke bekymre jer!”, siger Jesus og er det ikke næsten arrogant? Det lyder så smukt: om liljer og fugle – og med sit bud om at vi ikke må bekymre os. Det lyder så smukt og enkelt. Men er det ikke næsten arrogant? ”I må ikke bekymre jer!”, siger Jesus – og ved jo godt at det er lige præcis hvad vi gør! Vi bekymre os om alt muligt, hver dag og hele tiden er vi bundet ind i bekymringer.

 

I dag fejrer vi en veloverstået høst. Og netop høsten er jo for mange, forbundet med en masse bekymringer: Får vi nu for meget eller for lidt regn? For meget, eller for lidt sol? En masse bekymringer om vejret. Vi er bekymrede for det, som vi ikke selv er herre over. Det vi ikke selv har kontrol over. Og vejret har vi ingen kontrol over. Alligevel er det noget at det vi taler allermest om. Vi diskuterer vejret, som om vi havde noget at skulle have sagt. Og selvfølgelig er de, der er afhængige af en god høst, optagede af vejrforholdene. Der er masser af grunde til bekymring, selvom alle vores bekymringer ikke giver os andet end sorger.

 

En mand sagde: ”Jeg har så mange bekymringer i øjeblikket, hvis jeg bare får en til, så kan jeg ikke nå flere bekymringer de næste 14 dage!”

 

Når man er mindre bemidlet, har man sine bekymringer, når man har flere penge, har man andre bekymringer. Har man færre bekymringer, jo flere penge man har. Er det sådan at når indkomsten er stor, er bekymringerne små? Nej, det er det jo ikke. Og derfor er der noget der tyder på at uanset om man er fattig eller rig, rask eller syg – så kan man altid finde noget at bekymre sig over.

 

Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.

 

Okay, vi bekymre os – og hvad så? Er vi ikke i vores gode ret til det? Er det ikke nærmest en arrogant tekst? Hvordan kan Jesus sige: ”Du skal ikke bekymre dig”, til et menneske der lever i dyb elendighed og fattigdom, eller til mennesker der lever med sygdom og død, angst og utryghed? ”Du skal ikke bekymre dig!” Hvordan kan Jesus sige det? Er bekymringer ikke på det nærmeste et grundvilkår som menneske? Er det ikke netop det der adskiller mennesket fra planter og dyr, himlens fugle og markens liljer? Jo, mennesker kommer ikke uden om at bekymre sig. Men der er forskel på bekymringer.

 

Nogle bekymringer er nødvendige, vi kommer aldrig uden om dem. Mens andre bekymringer blot er selvoptagede, ødelæggende og lammende.
For bekymringer er på den ene side set en helt naturlig del af vores liv med hinanden. Vi skal jo ikke flygtige fra vores ansvar og bare lade stå til. At være menneske er at leve sammen med andre mennesker. At tage ansvar i det liv vi har sammen, og det fører bekymringer med sig
 Men andre bekymringer er blot selvoptagede, ødelæggende og lammende. 
Det er når vores liv går op i trangen til at sikre os selv. 
Når vores liv står og falder med, at vi er succesrige og vellykkede i både andres og vores egne øjne. 
Det er når vi tror, at vi kan klare os selv. 
Når vi tror at vi har magt over noget, som vi ikke har magt over. 
Det er når vi skubber Gud ud på en sidelinje, og vi lukker øjnene for, at alt hvad vi har det har vi fra Gud. 
Det er når vi nægter at Gud er kilden til alt liv og vækst, og vi i øjeblikke af selvoptagethed, tror at vi kan skabe selv.
 Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.
 Da Jesus stod der på bjerget foran en stor skare af mennesker, som kunne have rigtig mange grunde til at være bekymrede eller bange, siger han: 

Prøv at se på verden – med troens, i stedet for med bekymringens øjne. Så vil alt, hvad du ser, prædike til dig, prædike frygten og bekymringen bort.

 

Se på fuglene, se på blomsterne. Og lær af dem, at Gud er trofast. Er vi ikke mere værd end fuglene, skulle Gud ikke snarere tage sig af jer end af dem? Selvom vi så bare var umælende dyr, var der ingen grund til bekymring. Men for Gud er vi meget mere end det.

 

Se på verden én gang til. Se på dit eget liv – i troens i stedet for i bekymringens perspektiv. Så vil teksten og ordene også prædike for dig. Og se på ham, der sagde ordene. Og lær af dem, hvor meget du er værd for Gud.

 

Det er, hvad kristendommen stiller op, over for vores angst og bekymring: Den tager os med ind i en større sammenhæng. Den lader os se livet i et nyt lys, i stedet for at se det mørke som bekymringerne dækker det med.

Udfaldet af vores liv afgøres ikke af det, der sker i dag eller i morgen, og som vi ikke synes, vi kan overskue, men det afgøres af ham, der ikke engang synes, at fuglene er for små til, at han vil tage sig af dem.

 

Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.

 

Alt det, der giver bekymringer og angst, skal ikke få tag i os. Det skal ikke eje os. For vi ER allerede ejede af ham, der véd alt, hvad vi trænger til. Og set i det perspektiv: I troens, fortrøstningens perspektiv får det hele ikke lov til at svulme op og dække horisonten for os. Det får ikke lov til at overskygge vores liv.

 

Det gælder, hvad enten det er vores egen personlige ulykke og sorg, sygdom eller måske én af vores nærmeste der har det svært. Det gælder når en urolig og uretfærdig verdenssituationen rykker ind i stuen og gør os bange. I troens perspektiv er der altid mere at sige. I troens perspektiv er der altid mere at se. I troens perspektiv er det muligt at se ved siden af, se over og se forbi.

 

”Vær ikke bekymrede for dagen i morgen. Hverdag har nok i sin plage”, siger Jesus. Og det har den jo virkelig. Måske kunne vi øve os i at sige: Hverdag har nok i sit håb! Håbet er det fortegn der skaber og bærer liv. Det gør bekymringer ikke.

 

Der er al mulig grund til at bekymre sig om livet. Men der er ingen grund til at bekymre sig om, om Gud nu også virkelige bekymrer sig om os. Med ham i ryggen er livet ikke et problem, men et privilegium.

At lægge sit liv i Guds hænder og have tillid til hans omsorg for os, betyder ikke en blind skæbnetro, som gør livet til Guds uberegnelige og tilfældige vilje. Hvis Gud havde forudbestemt alt, ville troen visne og håbet være overflødigt.

 

Men hvordan hænger det sammen? Det at Gud har omsorg for os, og sørger for selv den mindste fugl? Eller som der står senere i Mattæusevangeliet, at ”ikke en spurv falder til jorden uden at Gud er med i det.” Hvad betyder det? Er alt hvad der sker os, Guds vilje?

 

Måske har I hørt nogen sige, at ikke en spurv falder til jorden, uden at det er Guds vilje. Måske har I også forstået, det betyder, at der ikke sker nogen ulykker, uden at det er Gud, der har planlagt dem. Altså mener man, at Gud står bag alle ulykker, og har en mening med det onde, når det sker. En mening, som er skjult for os.

 

Det har man naturligvis lov til at mene. Men for mig at se, er det uforståeligt, og hænger dårligt sammen, at den gode og kærlige Gud, som vi tror på, skulle stå bag det onde. Ja, er det ikke blasfemi, at man tillægger Gud djævelske tendenser?

 

Hvad Jesus siger, om at ingen spurv falder til jorden, uden at Gud er med i det, betyder IKKE, at alle ulykker er Guds vilje – og at der er en mening med de ulykker, der sker. Hvad Jesus siger er: “Sælges ikke to spurve for en skilling?” En spurv er altså kun en halv skilling værd – og alligevel er Gud med den, når den styrter og falder til jorden. Alligevel er den omfattet af Guds kærlighed, siger Jesus.

Og så kommer det, der for alvor er grund til at lægge mærke til. Jesus siger nemlig: “Men I er mere værd end mange spurve.”

 

Skulle vi så ikke i endnu højere grad være omfattet af Guds kærlighed. Skulle vi så ikke i endnu højere grad have del i den barmhjertighed, som Gud står bag. Jo, for vi er mere værd end mange spurve og end markens liljer.

 

UANSET hvor vi befinder os i tilværelsen. Om vi er unge eller gamle – raske eller knap så raske. Uanset, hvordan vores vilkår er og har været, om vi har mødt meget eller knap så meget modgang, så er der noget, der bekymrer os.

 

Der er spørgsmål, vi stiller os: Om vi har levet vort liv på en anstændig måde? Om vi har været onde og har gjort nogen fortræd? Om vi har husket at have Gud med i tilstrækkelig grad? Der er meget, man kan spørge sig selv om, og der er meget, som vi aldrig får svar på.

 

Men når Gud har sind og sans for en almindelig spurv og en sølle lilje, er der vel ingen grund til at betvivle, at Han har endnu mere sind og sans for os. At Gud holder af os og frelser os.

 

Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.

 

Hvad vil det sige at søge Guds rige og hans retfærdighed? Skal jeg give alt hvad jeg ejer til de fattige? Nej, du skal først søge Guds rige.

Skal jeg fortælle evangeliet til andre? Nej, du skal først søge Guds rige.

Skal jeg bruge mine evner, efter bedste evne? Nej, du skal først søge Guds rige.

Men, vil man måske indvende – så er der jo ingenting jeg kan gøre. Og først der, når vi har forstået det – at vi ingen ting kan gøre i vores forhold til Gud – så er vi i gang med at søge Guds rige og hans retfærdighed.

 

Når vi lægger vores liv i Guds hænder. når vi bliver små og Gud stor. Når vi forstår at vi ikke kan klare os uden Gud. Så er vi i gang med at søge Guds rige.

 

Liljen og fuglen forsøger ikke at være noget andet end det de er. På samme måde skal vi heller ikke forsøge at være noget andet end det vi er. Vi skal nøjes med at være mennesker. Vi skal indse at vi hverken kan opretholde eller skabe os selv.

 

Bekymringen opstår, når vi tror at vi kan blive noget andet end det vi er. At søge Guds rige og hans retfærdighed, er at have en ubetinget tillid til at være omsluttet af Guds omsorg og kærlighed.

 

I dag fejrer vi en veloverstået høst, og det gør vi bl.a. ved at synge nogle fantastiske høstsalmer. Lige om lidt skal vi synge: Vi pløjed og vi så´de. En salme der udtrykker at arbejdet er gjort i håb, og overladt i tro på Gud, der giver væksten, og tilslut takket for i kærlighed. Det sidste er det vi gør i dag, her til gudstjenesten. Vi takker for at Gud er til og Gud er med os.

 

Det er gaven til os: Glæde i stedet for angst, mod i stedet for rådvildhed, tillid og tro i stedet for tvivl og bekymring. For Gud er til, og Gud er med os. Den Gud der ikke holder hånden over os – men som vi i alle livets forhold, må tro på holder hånden under os. Hverdag og altid. Amen

Dette indlæg blev udgivet i Prædikensamling, Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *