Kirkebøn, 2. søn i fasten

Kirkebøn, 2. søn i fasten

Kære Gud

Vi beder dig, giv os del i troen.

Hjælp os til at hvile i troen på

at vi er omsluttet af din kærlighed

Vi beder dig, lad os mærke,

at vi ikke kan

falde ud af

eller vokse fra

eller slippe din kærlighed.

Giv os den tro, der giver os fred,

så vi ikke frygter for fremtiden og hinanden.

Vi beder dig, giv os del i troen.

Styrk vores tro, så vi vover at stå op imod

Ulighed og uretfærdighed

Umenneskelighed og uværdighed

Hjælp os til at stå fast på det gode

Vi beder dig for alle der

har svært ved at være sig selv

og som kæmper mod sygdom

og forhold der gør ondt

Vi beder for alle der lever med

sygdom tæt inde på livet.

Vi beder for Folkekirkens Nødhjælps indsamling i dag.

Vi beder om at de penge der bliver samlet ind,

må blive til glæde og gavn for nogle

af vores aller fattigste brødre og søstre.

Vi beder for at ingen mennesker,

må miste håbet, troen og kærligheden.

Og vi beder for din kirke

her i Møllevang og ud over hele jorden.

Velsign os og bevar os.

Og lad os være dine hænder, og fødder og mund

I kampen for at holde fast i menneskeligheden i vores samfund.

Velsign dem der har magt

Religiøst, politisk eller økonomisk.

Lad dem bruge deres magt med vision fra dig, og i kærlighed til mennesker

Lad os gå her fra med din fred og glæde, og vær du med os, med din nåde og frelse i liv og i død.

Det beder vi om

I Jesu navn. Amen

Dette indlæg blev udgivet i Kirkebønner og andre bønner, Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *