Kirkebøn 13. søn. eft. trin

Gud, velsign os med ulyst
overfor enkle svar, nemme sandheder
og overfladiske relationer,
så vi må leve fra dybet af vores hjerte.

Gud velsign os med vrede
over for uretfærdighed, undertrykkelse og udnyttelse,
så vi må arbejde for
retfærdighed, frihed og fred.

Gud velsign os med tårer at fælde
For dem, der lider under

smerte, forkastelse, sult og krig,
så vi må strække en hånd ud til trøst
Gud velsign os
med tåbelighed nok
til at tro, at vi kan forandre verden,
så at vi kan gøre det,
andre kalder umuligt.

Gud velsign dem der har magt
Religiøs, politisk eller økonomisk, så de bruger deres magt med vision og visdom fra dig og i kærlighed til mennesker

Velsign din kirke her i Møllevang og udover hele jorden.
Velsign os Gud
Du som skaber
Du som fornyer
Du som opretholder

Vær med os alle fra nu og til evig tid.

Amen

Dette indlæg blev udgivet i Kirkebønner og andre bønner, Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *