Det handler om at være med

Septuagesima
Tekst: Matt. 25,14-30

“Du skal være udadvendt, kreativ, have gode samarbejdsevner, være omstillingsparat, have god humor (hvad det så siden er?) og have organisatorisk tæft!” Når en virksomhedsleder skal ansætte en ny medarbejder, ser han efter hvilke kompetencer der er brug for i jobbet. Han leder efter en medarbejder med specifikke kompetencer og erfaring. Der stilles en hel masse krav. En virksomhed er afhængig af dygtige medarbejdere for at skabe profit.

At blive medarbejder på Guds rige, er helt anderledes fri for ydre krav. Her handler det ikke om at skabe mest muligt profit, selvom man måske godt kunne få den tanke ud fra lignelsen om de betroede talenter. Nej, det handler om noget helt andet. Det handler om indstillingen. Gud sorterer ikke nogen fra, pga. manglende kompetencer og erfaring. Tværtimod ser det ud som om, at Gud gør en dyd ud af at hans medarbejdere er en broget skare af folk med tvivlsomme evner: Gud valgte fx den spinkle hyrdedreng Moses til at føre israelitterne ud af fangenskabet i Ægypten. Han valgte Moses, som stammede og som ikke havde meget vægt bag sine ord. Og da Gud viste sig for ham i tornebusken og kaldte ham til tjeneste – har han sikkert sagt:

“Mig? Jeg duer ikke. Jeg kan ikke engang tale ordentligt. De griner når jeg begynder at stamme. Du kan nemt finde en, der er bedre end mig.” Men det ville Gud ikke høre på. Moses var Guds udvalgte, og det på trods af at han ikke kunne skrive “gode kommunikations-evner” på sit cv. Og Gud valgte den mindste af Isajs sønner til konge. Samuel ville næsten ikke tro sine egne øjne og ører, da Gud viste ham David. De andre af Isajs sønner var høje og stærke. David var lille af vækst og nærmest kun et barn. “Ham er det!” sagde Gud, “han skal være konge over Israel”. Mennesker ser det der er udenpå, men Gud ser på hjertet. David havde et stort hjerte, men ingen som helst erfaring der kvalificerede ham til at være konge.

Og Gud valgte Esajas som profet, selvom han var en syndig mand med urene løber, som der står. Esajas, som bliver en af de væsentligste profeter, var altså ikke en særlig from mand. Han havde – med et mere nutidigt udtryk – en beskidt mund. Og han prøver også først at undvige Gud. Esajas kan ikke se sig selv som Guds rene talerør. Men Gud renser hans mund og Esajas siger: “Her er jeg, send mig!”

Bibelen er fyldt med fortællinger om Guds mærkværdige valg.
· Gud valgte den unge fattige Maria som mor til Jesus
· Jesus valgte sig – i menneskers øjne – et dårligt selskab. Han var sammen med dem, som ingen andre er sammen med.
· Paulus, som oprindeligt forfulgte de kristne, valgte Gud til apostel.

Rækken af Guds mærkværdige valg er lang. I Guds rige bliver der ikke skelet til kompetencer og erfaring. Her får du en chance, selv med et kort og kedeligt cv. Gud bruger almindelige mennesker og ualmindelige mennesker, helte og skurke og det ligger der en overordentlig vigtig pointe i: Og pointen er at Gud gør brug af almindelige, syndige mennesker – dig og mig – til at udføre sin vilje her på jorden.

Jantelovens: Du skal ikke tro, du er noget, erstattes i kristendommen med et: “Lad være med at være så optaget af, hvor meget eller hvor lidt du er, hvor meget eller hvor lidt du kan, men gå hellere i gang med det liv og de mennesker, Gud har sat dig iblandt” Gud har kun os. Som en stor afrikansk helgen, Augustin af Hippo, udtrykte det: “Uden os vil Gud ikke, og vi kan ikke uden Gud”.

Uden os vil Gud ikke, og vi kan ikke uden Gud! Når vi tvivler på vores eget værd. Når vi tøver med at tage det første skridt. Når vi stikker fingrene i ørerne, for at undgå at høre at der er brug for os. Når vi tror at vores tro er alt for lille. Eller når vi graver vores talent ned, af frygt for at blive alt for involverede i livet. Så må vi heldigvis have lov at læne os op af Guds løfte om at han er med os alle dage, og at han tror på os – uanset hvor mærkværdige vi er. Gud tror på os, og siger:

Det handler ikke om at vinde – det handler ikke om at være en vinder, men det handler om at være med! Det er det lignelsen om de betroede talenter, som jeg læste lige før, vil sige: Du skal være med. Du skal gå om bord i livet. Man kunne ellers godt få den tanke, at lignelsen handler om at skaffe herren mest muligt profit. Men det gør den ikke. De to første tjenere bliver ikke rost, fordi de skaffede deres herre mere profit. Men hvad er så forskellen mellem de to første tjenere og den tredje tjener? Der er tilliden til forskel.

Vi er fyldt med billeder i os, også af Gud og hvem han er for os, Og de billeder og forestillinger vi gør os om og af Gud har betydning for vores forhold til Ham og for vores liv og tro. Den første tekst jeg læste fra alteret før var fra Jobs bog i det gamle testamente. Her beskriver Job den Gud han har hørt om og forestiller sig. Det er en fjern og vældig Gud. En skaber der er så stor at det han er, hele tiden er større end alt hvad der kan tænkes, og samtidig er han hævet over al anklage. En stærk og vældig Gud. Det var ham vi sang om i salmen lige før “Herre Gud, dit dyre navn og ære” En fjern og almægtig utilnærmelig alfader.

Og måske beskrives han så utilnærmelig at Han opleves som ligeglad eller som en Gud der bare ikke VIL høre min bøn. Sådan har flere af os måske indimellem oplevet Gud? At vi på tidspunkter i vores liv, når det hele er væltet og vi har stået midt i kaos og smerte, at vi så har tænkt; er Han bare ligeglad ? Hvordan kan Han som skulle være almægtig og god lade dette her ske? Og hvad stiller man op med sådan et billede af Gud ? Dropper Ham eller bliver ved med at råbe på ham eller skælde ham ud? Job valgte det sidste. Han blev ved med at råbe og til sidst kom Gud og for Job gjorde det hele forskellen så han kunne leve igen.

Det billede vi har af Gud kan have stor betydning for, hvordan vi kan leve. Det handler lignelsen om de betroede talenter om. Den tredje tjener har det ikke godt med sit billede af Gud. For han er bange for Gud. Han har lært at Gud er en hård Herre som høster hvor han ikke har sået og samler hvor han ikke har spredt. Og af angst for ikke at slå til, opgiver han det hele og graver sig ned. Det er ikke det at han taber, der er problemet. Det er hans manglende tillid til Gud.

Lad os lave et tankeeksperiment, og forestille os at der var en fjerde tjener i lignelsen også. En fjerde tjener, der som de to første tør at satse hele sin herres formue, men som i modsætning til dem taber det hele, så han ikke engang er i stand til at betale sin herre det oprindelige beløb tilbage. Hvad vil herren mon stille op med ham? Ja, jeg tror at herren lettere tilgiver ham, end den tredje forsigtige tjener, som ikke turde andet end grave talentet ned, af frygt for ham.

Det, der gør forskellen på tjenerne, er forskellen i vovemod, som bygger på forskellen i tillid til deres herres storsind. Den tredje tjener, som ikke tror herren har råd eller sindelag til at lide tab, gør sin herre lille. For kristendommens gode budskab er nemlig, at Herren har råd, han har taget sig råd, han dækker selv underskuddet, og derfor ønsker han også, at hans tjenere skal satse.

Jesus vil med lignelsen lære os, at det er bedre at tabe i livets spil, end slet ikke at spille med. Som Guds tjenere skal vi ikke spille smålige og forsigtige på hans vegne, for uden risikovillighed sker intet afgørende her i livet. Også i Guds rige gælder det, at hvo intet vover, intet vinder. Det ved Gud af egen erfaring, da han satsede sin egen Søn – og mistede ham.

Den smålige og forsigtige tjener lærer den hårde lektie, at den skyld man vil af med, gør det af med en. Den skyld man vil være fri for, binder en. Man kan ikke løbe fra sin skyld – den må man tage på sig. Men det kræver mod at stå ved sit ansvar, når man ikke har en god sag – det kræver mod at være skyldig.

Men alternativet er værre. Jagten på skyldfrihed er farlig, for så kommer vi til at leve på afstand af livet. Ubrugte talenter har tendens til at blive destruktive – det gjorde de for den tredje tjener. Det er meget bedre at vedkende sig dem og tage ansvar for dem.

Jesu budskab er, at det i kraft af Guds kærlighed går an at være skyldig. For Gud er ikke virksomhedsleder eller økonom – han er vores kærlige far, der går i store sko og ødsler bort af sin formue. Derfor handler vores liv ikke om, hvornår vi har gjort nok, til at Gud vil have noget med os at gøre. I dag lærer vi, at vi ikke først og fremmest skal spørge, hvad der i grunden kom ud af vort liv. Gud vil altid ha’ med os at gøre, for han har nemlig selv betalt det underskud, som vore fejlsats medfører. Man kan ikke tale om retfærdighed, når det gælder fordeling af ressourcer. “En gav han fem talenter, en anden to og en tredje én”. Vi har virkelig ikke alle sammen fået de samme evner og muligheder.

Retfærdigheden gælder derimod vort ansvar. Jo større ressourcer, desto større ansvar. I grunden er ansvaret det samme for alle: at forvalte det, man selv er blevet betroet. Ikke at sammenligne sig med andre, men anvende sine egne forudsætninger, så godt man kan. Og vi er ikke overladt til os selv. Gud vil hjælpe os med at vokse som mennesker, hjælpe os til at leve ud, at vi er skabt i hans billede. Det er en opgave, vi aldrig bliver færdige med, for Gud udfordrer os på vor sjæls dybeste muligheder. Som han udfordrede Moses, David, Esajas, Maria, Paulus, Peter og dem alle sammen til at gøre sig umage. Sådan udfordrer han også os. Gaven er stor og opgaven er strr, men heldigvis er det en opgave, hvor det går an at træde ved siden af. Og det er godt, for livet er ikke så lige til.

Guds kærlighed må give os mod til at være, hvad vi er – give os mod til at udholde vores begrænsning, vores skyld. Det var det, den tredje tjener ikke havde mod til – han søgte i stedet at blive god nok, og dermed at blive færdig med Gud og hans krav: Se, her har du hvad dit er! I stedet viser Gud os, at vi må leve af tro – dvs. at tage den chance, på én gang at være skyldig og alligevel være til.
Vi skal ikke være modige, men vi skal turde tro på at uanset hvem vi er eller hvad vi er havnet i, så er vi favnet af Guds nåde. Amen

Dette indlæg blev udgivet i Prædikensamling, Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *