14783 dage

Trinitatis søndag /tekst: matt 28,16-20

”Jeg er med jer alle dage”, siger Jesus

Alle dage? som i alle 365 dage om året? For mit vedkommende er det 14783 dage indtil nu sådan ca. Nogle af dem er selvfølgelig gået ret hurtigt. Nogle dage er alt for korte. Mine fødselsdage, fx – de er gået stærkt. Og den dag jeg blev konfirmeret og den dag jeg blev gift. De gik hurtigt. Tror ikke jeg havde meget brug for Gud på de dage – havde slet ikke tid til at forholde mig til ham. Der er dage der går vildt stærkt. Og måske tæller de ikke rigtigt med i regnskabet

Og så er der dagen der på. Dem har der også være nogle stykker af. De dage, hvor jeg har været så træt, at jeg nærmest har sovet hele dagen. De tæller vel heller ikke rigtigt med?

Der er også sygedage generelt. De kan også springes over.

Og de lange perioder, hvor den ene dag bare tager den anden. Dem er der flest af. Hverdagene der bare går med alle deres rutiner og gøremål – arbejde, børn og forpligtelser og indimellem også fornøjelser. De kan ikke rigtigt være anderledes. Måske tæller de heller ikke rigtigt med?

Det bliver også til en del ferie- og fridage på sådan et helt liv. Og når det kommer til ferie, så er den hellig. Der skal kobles fra og slappes af. De tæller heller ikke rigtigt med.

Og så er der de dage hvor jeg er så optaget af et eller andet, at de ligesom bare forsvinder. Dem kunne vi måske også lade være med at tælle med.

Det er mere realistisk, hvis vi regner de dage fra som alligevel ikke rigtig tæller. Så har Jesus måske i virkeligheden ment: ”Jeg er med jer alle de dage, I har brug for det”. Altså, Jesus siger: ”Jeg er med jer alle de dage det er nødvendigt” Og så er vi måske ved at være der. Det er ikke så mange, når det kommer til stykket. Ikke hele dage. I hvert fald. Til gengæld er det måske nogle af de dage der har været meget lange. Og måske også nogle af de dage, hvor jeg har været ret alene. Det er også nogle af de dage, der har været svære – og hvor jeg overhovedet ikke har vidst hvad jeg skulle gøre. Men de virkelig tunge dage i mit liv, tæller nok alligevel ikke mere end max 100. Det er til at overkomme for Gud. Skulle man tro – og det tror jeg virkelig. Jeg tror at Gud er med mig alle de dage. Men det underlige er, at lige præcis de dage der har været allertungest. Der har jeg faktisk ikke altid følt at Gud var med mig.

Hvor var han så?

Ja, Han var ikke andre steder end her. Og vi kan selvfølgelig ikke regne det ud, trække fra og lægge til, som jeg lige har gjort. Det er noget nonsens og også sat på spidsen her – men alligevel: er det ikke sådan vi let kommer til at tænke om Gud?
At så er han der og så er han der ikke.
At nu har vi brug for ham og nu har vi ikke.
At nu føler vi Guds nærvær og nu gør vi ikke.
At vi forestiller os, at han er med nogen og ikke med nogen andre.
Som om Jesus sagde: ”Jeg er med nogle af jer alle dage” – eller: ”Jeg er med jer nogle dage”.  Som om det er noget vi kan styre. Som om det er noget vi har magt over. Som om vi skal have det på en særlig måde, når Gud er med os.

Når Jesus siger: ”Jeg er med jer alle dage”. så er det ikke op til os at afgøre om han er der, hvor han er – eller hvordan han er med os. At Han er med os alle dage – betyder, at Han, som har al magt i himlen og på jorden – at han er i alle dage indtil verdens ende. Alle 14783 dage. Ja, endda dem der var før og dem der kommer efter. Han er alle dages begyndelse og ende. Han er alfa og omega. Og helt uafhængig af om mine dage er korte eller lange, travle eller dovne, lette eller tunge. Han er dagen og uafhængig af min vilje, min magt og mine følelser.

Teksten i dag, bliver også kaldt ”dåbsbefalingen” – vi læser den hver gang ved dåb. Nogle gange kan vi finde på at tale om dåben som en gave – og til forældre og faddere kan vi finde på at sige, at det er deres opgave at hjælpe dem med at pakke gaven ud, ved at fortælle dem om Gud, og ved at lære dem at bede fadervor. Det siger vi med et kristent menneskes erfaring af, at der en stor berigelse i at kunne bede, at kunne synge salmer, at deltage i gudstjeneste og at hører fortællingerne fra Bibelen. Og den berigelse håber vi også det døbte barn vil opdage. Men det betyder ikke det samme som at gaven er afhængig af hvordan vi pakker den op. Gud tager den ikke pludselig tilbage igen. Og det betyder ikke at dåben eller Gud nåde er afhængig af os. Gud annullerer ikke pludselig hans nåde eller løfte til os om, at ville være med os alle dage.

Guds nåde er mere og større, end noget vi kan magte at forplumre.

Evangeliet er, at uanset hvor mærkværdigt vi opfører os og uanset hvor elendige vi er til at pakke dåbens gave ud, og til at være opmærksomme på Guds nåde – at så er Gud med os alle dage.

Alle fantastiske
Alle forsømte
Alle forbandede
Alle dage, er han med os.

Det kan vi ikke sige os selv. Vi kan ikke engang erfare det selv. Det skal vi høre. Igen og igen. At Han som har al magt i himlen og på jorden, er med os alle dage indtil verdens ende. Det skal siges til os – at magten ikke er vores. At den magt vi har, den har vi på Hans nåde.

Der er uendelig meget i verden og vores liv, som vi ikke har magt over – men så må vi tro, at det har Han. Der er også noget i verden og vores liv, som vi har magt over – og vi kan ikke gøre andet end at gøre os umage med at bruge den magt nænsomt – og at bede til at vi bruger den til opbyggelse og fællesskab, som Gud vil. At vi bruger vores magt til, at gå Gud til hånde.

Gud er med os uanset om vi nyder eller yder. Men er det ikke sådan, at vores livsglæde er betinget af at nogen har brug for os? Hvorfor siger vi ”først yde, så nyde” – måske for at motivere dovne unger til at bestille noget? Eller måske fordi vi ved, af erfaring, at ansvarsfuldt og hårdt arbejde, faktisk øger nydelsen. Den, der arbejder på en sonate, indtil alle passager er på plads, oplever større glæde end den, der bare spiller den igennem. (Gert Theissen)

Livsglæde vokser ud af at vi giver os hen til livet og involverer os i dagens opgaver uanset hvor små eller store de er – så er de vores.

Gud er med os alle dage – Han er i vores dage som mening og kærlighed og grunden til taknemmelighed. Magten er hans, men vi har til opgave at løbe ærinder for Ham. Det er vores opgave at gå Gud til hånde. Det er nogen gange hårdt slid og et langt sejt træk – men det er aldrig meningsløst. Det er løftet: At Han er med os alle dage . Og det er meningen.

Dette indlæg blev udgivet i Prædikensamling, Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *