Mange af os har taget den amerikanske halloweentradition til
os. Vi stiller uhyggelige græskarhoveder foran døren. Nogle af os tager
skeletter ud af skabet og hænger dem i æbletræet. Vi klæder børnene ud som
monstre og spiser bunker af slik formet som afskårede legemsdele. Det er
uhyggeligt hyggeligt! Sjov og leg mest af alt, men jo også en dyrkelse af døden
som noget skræmmende og uhyggeligt. Det er klart at der er noget dragende over
Halloween. Sukker og blod har altid solgt billetter. Men det er samtidig lidt
trist at den kristne tradition Allehelgen, så at sige bliver begravet i
pjattede ideer om døden.
Allehelgen er en tradition hvor man mindes sine døde. Vi har desværre ikke så
mange ritualer i vores kultur, hvor vi gør noget konkret i forhold til de af
vores kære der er døde. Allehelgen er sådan en oldgammel tradition, der tager
højde for at vi har brug for ritualer til at mindes vores døde. Takke for at de
har været i vores liv, tænke på hvad de har betydet for os, eller forlige os
med det som gik skævt. I den kristne allehelgenstradition er døden ikke noget
uhyggeligt, men en del af livet og en uigenkaldelig grænse til evigheden hos
Gud. Det betyder, at vi ikke behøver at være bange for døden, men det betyder
ikke, at vi ikke har brug for at dele og udtrykke vores sorg, savn, tak og
frustration. Vi kan bruge dagen på at tale med vores familier og venner om dem
vi savner. Vi kan tænde et lys på kirkegården, ved et billede hjemme i stuen,
eller i kirken. De fleste kirker holder allehelgensgudstjeneste på søndag, hvor
der vil være mulighed for at tænde lys og samle tankerne i bøn.