Det er Benny Andersen der lærer os at hjem kan gradbøjes. Men hvor kommer hjemhedsfølelsen fra? Hvad skal der til for at føle sig hjemme? Hanne Jul Jakobsen tager os med på opdagelse i forestillingerne om hjem, erfaringerne af hjem og længslen efter at høre hjemme et sted. I sin søgen henter hun lidt forskelligt ned fra den teologiske og antropologiske hylde. Det hele er rørt sammen på en fond af personlige erfaringer, bibelske referencer, litterære smagsforstærkere og et skvat af hendes hjemmesyltede ordforråd. Foredraget tager udgangspunkt i hendes bog Hjemmerørt – om at bebo sit liv.
Foredraget kan kombineres med oplæsning af digte fra bogen. Det kan også arrangeres som en aften med en kombination af “hjemmelavede digte” og fællessange med hjemmet som omdrejningspunkt.
Kontakt Hanne Jul Jakobsen for pris.