Menu Luk

Kirkebøn

Hellige Gud, himmelske far
Du som er kærlighed
og elskede os først
Vi erkender med smerte,
hvor mangelfuldt og skævt
vi svarer på din kærlighed.
Vi beder for de mennesker,
vi har svigtet, og for dem,
vi ikke kunne hjælpe.
Tilgiv os,
Forny vores mod,
så vi bruger vores evner
og gaver til glæde for andre;
så vi lever som modtagende
og givende mennesker i din kærlighed.
Vi beder dig, vær til stede
der hvor der er allermest brug for dig
hos dem der lever under uværdige forhold,
hos mennesker
der lever med krig og ufred,
hos fattige og forfulgte,
hos undertrykte og uønskede
hos dem der lider under uretfærdige regimer
Vi beder dig vær hos os der er trætte og stressede,
og hos os der er bange og bekymrede
Vær hos os der har mistet
og hos os der kæmper med sygdom
Vær hos os der lider under dårligt selvværd
Og hos os der er ensomme
og som savner nærvær
Vær hos os,
som mangler mening og indhold i livet.
Vi beder dig, giv os mod til at være mennesker
sammen med andre mennesker.
Giv os tro, håb og kærlighed.

Og så beder vi dig for alle der har magt og indflydelse
i samfundet og i kirken.
Vi beder dig for vores regering og for dronningen.
Giv dem visdom og visioner.

Og vi beder dig for din kirke ud over hele jorden,
og her i Møllevang.
Giv os inspiration og styrke til at være en kirke
med engagement og plads til alle.

Gud, vi takker dig for at du kommer til os,
der hvor vi hver i sær er i vores liv, f
or at dele det som er vort,
og give os del i en glædelig opstandelse
og det evige liv.
Giv os alle din nåde, fred og velsignelse. Amen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.