Kirkebøn 9. søn eft. trin

Kirkebøn

Kære Gud
Vi beder for alle dem der mangler penge
til at leve værdige liv
Vi beder for alle der er ramt af fattigdom, sygdom og hungersnød
I dag beder vi særligt for de mange mange mennesker i Afrika der lider.

Gør mig til et redskab for din fred!
Hvor hadet gror, lad mig så kærlighed.
Hvor uret råder, lad mig skabe ret,
hvor tvivlen nager, tro på dig.

Vi beder for alle dem der mangler overskud
til at leve
Vi beder for alle der er ramt af depression, ensomhed og sorg.
Vi beder for alle der føler sige udenfor fællesskab.

Gør mig til redskab for din fred!
Hvor mørket truer, lad mig tænde lys.
Hvor håbløsheden hersker, bringe håb,
hvor sorgen knuger, trøst fra dig.

Vi beder for at de, der er betroet en særlig myndighed religiøs, politisk eller økonomisk, må bruge deres myndighed med vision og visdom fra dig, og i kærlighed til mennesker.
Vi beder for os selv, at vi må få styrke og mod til at gå forrest og give vores bidrag til en verden med mindre sult, krig og sygdom.

Herre, lad mig ikke tænke på,
om jeg blir trøstet, men om jeg kan bringe trøst,
om jeg forstås, men om jeg kan forstå,
om jeg elskes, men om jeg kan elske andre.

Vi beder for din kirke her i Møllevang og ud over hele jorden.
Ræk os dit ord, din kærlighed og tilgivelse, så vi kan gå her fra i tillid til, at din fred og glæde vokser i os, mellem os og omkring os. Giv os og alle mennesker nåde og velsignelse og efter et liv med Kristus her i verden, et evigt liv i dit rige.

Gør mig til redskab for din fred!
Når vi forlader skyld, vil du forlade,
for det er ved at give, at vi får,
og ved at dø, at vi opstår.

Dette indlæg blev udgivet i Kirkebønner og andre bønner, Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *