Guds ansigt

Juleaften 2011

Medierne påstår at vi køber mindre gaver til hinanden og bruger færre penge her i julen end vi plejer. Vi er åbenbart blevet mere økonomisk ansvarlige pga. finanskrise og de økonomiske kollapser vi har oplevet i sydeuropa. Glædelig jul!

Sikke en munter indledning på vores juleaften. Kan vi da aldrig blive fri for al den snak om økonomisk afmatning. Vi er faktisk nogen der forsøger at komme i julestemning, og nogen der allerede er det og ikke gider have den spoleret af sortsyn.

Jeg tror nu ikke det går så galt, hverken med vores julestemning eller med gaverne under træet i år. Det skal nok blive jul i lille Danmark.

Under juletræerne i aften– også under mit juletræ – for præsten er ikke så god, som hun prædiker – ligger der helt sikkert både tøj made in India og plastik-fantastic made in China. Man får mere for pengene, når tingene er produceret i Østen og på fabrikker, hvor der ikke stilles krav til arbejdernes sikkerhed og forhold, og hvor en dagsløn ikke rækker til at forsørge en familie.

Spørgsmålet er, om vi ville købe de billige cowboy-bukser, hvis vi havde ansigt på dem der syede dem? Det gør en stor forskel for vores samvittighed, om vi har ansigt på. Vi ville jo aldrig drømme om at stjæle antikviteter fra de gamle på plejehjemmet, men har ikke mange skrupler med at få lagt fliser i haven eller sat køkken op uden regning, selvom begge dele er tyveri.

Det gør en stor forskel om vi har ansigt på. Det er nemmere at opretholde fordomme om arbejdsløse, psykisk syge, skolelærere, muslimer, svenskere, spastikere, præster osv. når det bare en stor grå ansigtsløs masse, end når der er et ansigt sat på. Så bliver det et menneske, der står foran os – med historie, familie, drømme, styrker og svagheder. Ansigtet kalder mennesket frem.

Det ved Gud og derfor viser han sig i et menneskes ansigt julenat, så vi møder ham i vor næstes ansigt.

Hyrderne må have været mere end spændte da de løb af sted for at se Guds søn. De må have været fyldt med billeder inde i hovedet. Og hvad fik de så at se? Gud der er trådt ud af sin himmel og har forbundet sig med et menneske. Det, de så, var et lille menneskeansigt.

Ingen har nogensinde set Gud, sådan står der i Bibelen. Ingen har nogensinde set Gud – men Jesus hans søn, er blevet hans tolk.  Hvis vi skal forstå hvem Gud er, og hvordan Gud er Gud, skal vi altså gennem Jesus.

Gud er ikke hvad som helst. Gud er ikke alt hvad vi ikke kan finde forklaringer eller andre ord for. Gud har givet sig til kende. Han har vist os sit ansigt i det lille Jesusbarn julenat, og i den voksne mand Jesus, den korsfæstede og opstande Kristus. Gud har vist os sit ansigt.

Ingen har nogensinde set Gud. Vi har ikke set Gud, og når vi taler om Gud, kan vi altså kun tale om ham i billeder. Bibelen er en kæmpe billedbog – helt uden illustrationer – men med en masse forskelligartede billeder på hvem Gud er, og hvordan Gud er Gud.

Mange af billederne i det gamle testamente er voldsomme og barske. Her møder vi Gud som en aktiv Gud, der griber ind med både straf og lykke. I det nye testamente, er Gudbilledet mere entydigt og farvet af kærlighed, nåde og barmhjertighed.

Vi finder billeder af Gud som lyset, klippen, skaberen, faderen, frelseren, hænder.. der skal mange forskelligartede billeder til, når vi skal nærme os sandheden om hvem Gud er.  Måske er det med Gud, lidt lige som med et puslespil.

Jeg købte en gang et puslespil på et loppemarked – og lad det være et forbrugertip: Dont do that! Det skulle forestille en flyvemaskine og der var 1500 brikker i det – dvs. i den udgave jeg havde erhvervet mig, var der kun 1499!

Jeg forestiller mig, at det er med Gud, som med det puslespil. Vi har rigtig mange brikker til vores billede af Gud – nogen har vi fra de bibelske fortællinger, og nogen er måske vores egne forestillinger formet af vores liv og erfaringer– men der bliver ved med at mangle brikker.

Vi bliver ikke færdige med Gud. Sådan må det være, fordi Gud er så meget mere end det vi kan sige om ham. Og så meget større end vi kan fatte.

Nyere undersøgelser så har vist at vores opfattelse af Gud hænger sammen med vores opfattelse af vores egen far. Har vi haft en streng og kontrollerende far, har vi svært ved at forstille os at Gud ikke også er streng og kontrollerende. Har vi haft en kærlig og omsorgsfuld far, har vi derimod nemmere ved at forestille os at Gud er kærlig er omsorgsfuld.

Og det er jo interessant, fordi det kan være at der er noget inde i os selv, der blokerer for at vi kan tro på Gud, som andet og mere end en forstørrelse af vores egen far.

Jeg holder selv meget af billedet af Gud som levende hænder, der tager imod os, favner os og griber os. For mig er det smukt at forestille mig at Gud holder hånden under mig, og at jeg aldrig falder ud af hans kærlige hånd.

Men det kan være der sidder nogen af jer og føler jer omklamrede eller måske ligefrem får det dårligt over at forestille jer at I skulle være i Guds hænder. Hvis jeres Gud er overmalet med billeder af en streng og kontrollerende far, med stærke hænder der kan knuse og straffe jer.

Det kan være godt at blive sig bevidst om, hvad der påvirker ens gudsbillede. Og også at nogle billeder er gode den ene dag, og andre den anden.

Bag ved vores billeder og forestillinger er der en Gud, som har skabt os og elsker os. En Gud, der har skabt os mennesker i sit billede.

Og det at mennesket er skabt i Guds billede, betyder jo også at Gud på nogle punkter ligner mennesker.

Og det siger noget andet om Gud. Når Gud har skabt mand og kvinde i sit billede, så er det for snævert at nøjes med at forestille sig Gud i billedet af en mand.

Ligesom både mænd og kvinder kan forholde sig til andre mennesker, tage ansvar, reagere osv., sådan også med Gud.

Gud er derfor ikke som en urmager, der engang satte verdensuret i gang og derefter ikke har interesseret sig for os.

Og her i julen fejrer vi at Gud julenat valgte selv at blive menneske. Gud og mennesket er tæt på hinanden.

Men Gud er også mere og andet end et menneske. Når vi taler om Gud, sammenligner vi med menneskelige forhold, men vi ved godt, at selv om Gud kan sammenlignes med en person, f.eks. en hyrde, så er der meget af det, som gælder for mennesker, som ikke gælder for Gud.

Gud er evig og kan gennem sin ånd være til stede overalt. Vi mennesker skal dø, og vi må acceptere, at vi kun kan være ét sted af gangen.

At Gud og mennesker ligner hinanden, betyder at vi overhovedet kan forestille os Gud. Men Gud og mennesker er også forskellige, og derfor kan vi aldrig lave et fuldstændigt billede af Gud.

Der er altid mere at sige om Gud, end vi kan finde på. Og det kan godt være svært at acceptere. Det kan være svært at acceptere at vi ikke sådan kan komme Gud i glas og ramme – og så tro at han bliver der.

I vores iver efter at forstå og begribe alting, sker det at vi kommer til at gøre Gud mindre. Vi tager patent på Guds omsorgssfære og tror at vi kan redegøre for grænserne for hans kærlighed og velsignelse.

Vi har travlt med at indramme Gud, så han passer ind over klaveret i den pæne stue.

Vi putter ham i etiske rammer, og har klare forestillinger om, hvad han kan acceptere og hvad han ikke kan acceptere.

Vi putter ham i æstetiske rammer, og er bange for at han ikke kan tåle at være vidne til det beskidte og grimme og skæve.

Generelt for alle de rammer vi putter ham i, er at de ofte er alt for små og alt for pæne.

Gud sprænger alle de rammer vi putter ham i, og går ud over de grænser som vi sætter op. Gud er ikke lille og pæn, Gud er ikke kun Gud for de få i den pæne stue. I Guds hus er der mange boliger.

Og det er også det der sker i julen. Gud viser os en kærlighed uden grænser, og lader sin søn føde i en stald i det man kunne kalde for Romerrigets udkants Danmark. Betlehem ligger i den rådne banan. Der er fattigt, udsigtsløst og det er helt ubegribeligt at Gud vælger lige netop Betlehem.

Hans kærlighedserklæring til os er upassende! Den passer ikke ind i de rammer og kasser vi normalt opstiller for kærlighed. Den flyder ud over alle grænser. Gud sætter ingen grænser og skel. Gud opgiver os aldrig, bliver aldrig bange for os, eller led ved os.

Der er noget særligt ved ansigter. Der er nogen ansigter man aldrig glemmer, som printer sig ind i ens hukommelse og hjerte. Der er ansigter der gør særligt indtryk på os.

Ansigtet på vores elskede, glemmer vi ikke.  De kan blive lidt uskarpe når vi er væk fra hinanden, men der er ansigtstræk, som vi vil kunne kende mellem tusindvis af andre.

Og sådan tror jeg også det er at stå ansigt til ansigt med Gud. Han kender vores ansigtstræk mellem tusindvis af andre. Vi er kendt og elskede af Gud, og når han lader sit ansigt lyse over mig og dig, så bliver det muligt at være menneske med al den sårbarhed og skrøbelighed, som hører med til livet.

Der er meget mere at sige om Gud, men nu skal jeg nok snart stoppe. For nu skal vi hjem og være sammen, spise og drikke og være glade. Og det er det nærmeste vi kommer himmeriget i aften!

Rigtig glædelig Jul

Dette indlæg blev udgivet i Prædikensamling, Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *