Fodvask i stikordsform

Disposition til prædiken, skærtorsdag

Måltidets betydning

  • Højskolemand: Vi har udskiftet bordbøn med en præsentation af menuen
  • Johannes 90 års fødselsdag (alle skulle fortæller noget – dele liv)
  • Har glemt betydning: taknemmelighed, fællesskab – komme tættere på hinanden
  • I aften ligner det noget oprindeligt
  • Hvor mange år har vi fejret skærtorsdag med en måltidsgudstjeneste?

Agapemåltid –> ritual

  • Jesus indstiftede nadveren til et jødisk påskemåltid
  • Oldkirke: Huskirker og spiste et rigtigt måltid sammen (medbragt mad, ansvar for fattige, inkl. gudstjeneste og forkyndelse af Jesu nærvær i brød og vin).
  •  Ca. år 300 begyndte man at bygge kirker og måltidet (nadveren) blev ritualiseret i en smule brød og en smule vin, næsten som vi bruger det om søndagen.
  • Nadverritualet er stærkt, men bliver også let lidt pænt (minus uforudsigelighed, diskussioner etc)

Jesus og disciplenes måltid

  • Rimelig mange spændinger i luften (Jesus der skulle dø, Judas, Peter)
  • Lukasevangeliet fortæller, hvordan de diskuterede om hvem der var den største – mange bemærkninger hen over lammestegen
  • Jesus får nok – vasker deres fødder
  • Fodvaskningen er et statement: hvem er størst, tjene hinanden, kærligheden er også handling – pligt
  • Nadveren er nåde – Jesus bliver ved bordet (på trods af skænderier, Judas og Peter)
  • Godt budskab til os: Uanset hvad vi skændes om eller slås med af uoverensstemmelser og skyld, når vi mødes ved alterbordet – så bliver han – så deler han sit liv med os.

Operation rene fødder

  • Det at “vaske hænder” er blevet et symbol på at være ren.
  • Italien har politi og domstole ligefrem kørt en “operation rene hænder” imod korruption i mafiaen
  • Pilatus startede køen ved håndvasken, da han ville vaske sine hænder efter at Jesus var blevet dømt til døden.  “Det er jer som er skyld i det, jeg følger bare jeres vilje. Det er ikke mit ansvar”.
  • Når vi vasker vore hænder i overført betydning, så fratager vi os enhver skyld og ansvar. Det er den urgamle historie om igen: “Det er ikke min skyld, det var Eva som sagde at jeg sku … “
  • Fortællingen om fodvaskningen handler ikke om vores trang til at retfærdiggøre os selv
  • Jesus vasker ikke sine hænder, men deres fødder. Han retfærdiggør ikke sig selv – i stedet gør han sine disciple rene. Han renser ikke sig selv, men dem.
  • Det er det nadveren handler om: at vi her får skænket Guds tilgivelse over vores liv. Gud gør os i måltidet til retfærdige mennesker – for her vasker hans os rene, her deler han sit liv med os.

Fra vin til vand

  • I begyndelsen af Johannesevangeliet gør Jesus vand til vin. Det var det første tegn på, at Jesus var Messias
  • I dag, skærtorsdag, går bevægelsen den modsatte vej: her bliver vinen til vand.
  • Nadverens betydning forklares gennem Jesu fodvaskning. Det er vandet, som renser os.
  • Nadveren er én stor fodvask i overført betydning. Her vasker Jesus, også i dag, vores fødder rene, når vi spiser brødet og drikker vinen.
  • Og det slutter ikke bare med at vi sidder her med rene fødder, som efter et spaophold eller weelness.
  • Nadveren er ikke bare åndelig-wellness og tilgivelse
  • En opfordring til at handle. For har vi virkelig forstået, hvad det er, Jesus gør, når han vasker vore fødder, ja så har vi også forstået, at vi – i overført betydning – må vaske andres fødder.
  • Jesu kærlighed kan som al anden kærlighed ikke besiddes. Det må udleves, og derved gives videre.
  • Kærlighed er ikke noget vi har – det er noget vi får og det er noget vi giver til hinanden. Det er dele livet med hinanden, i taknemmelighed til skaberen og blik omsorg for den der sidder ved siden af os.
  • Vi lander på fødderne igen, på jorden – nu kan vi gå ud og tjene Gud og vores næste.

 

Dette indlæg blev udgivet i Prædikensamling, Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *