Dagen derpå!

Refleksion, Nytårsdag

Vi kan blive inspirerede og ansporede til at gå nye veje, når vi møder nogen eller noget der er meget anderledes end os selv – men er det ikke alligevel altid det der er fælles for os, der er udgangspunktet? Også for forandring? Er det ikke når vi opdager, at det også kunne være mig – eller vi genkender følelser, fællestræk og noget helt grundlæggende almenmenneskeligt hos den anden, at det rører og vi flytter os og nærmer os hinanden?

God litteratur er, når vi genkender os selv i det vi læser. Det er når vi opdager og erfarer at vi ikke er alene om at føle det vi føler, og tænke det vi tænker. Sådan har jeg haft det med at læse Karl Ove Knausgaards ”Min kamp”. Ikke at mit liv ligner hans, men han skriver så ærligt og nøgent om sit liv og sine relationer, at det også afklæder vores.

Jeg læste et essay af ham i Information her forleden. Det handler om hvad nåde og tilgivelse er. Og det inspirerede mig, som kristen og som menneske. Det er interessant at han, selvom han flere steder skriver at han ikke er troende, skriver et essay om nåden. Og det er interessant, hvordan nåden, hos ham bliver, det sociales modsætning. Ophævelsen af alle forskelle. 

Han skriver at det var, da han stod ved sin fars kiste at han forstod hvad nåde var. Store dele af Knausgaard bøger handler om hans forhold til sin far – et forhold der var præget af svigt og skuffelser, af frygt og anglen efter anerkendelse og kærlighed. Og Knausgaard skriver at det var da hans far, ikke blev set som dette særlige menneske med særlige egenskaber og tilbøjeligheder, et menneske, der havde den og den særlige handling bag sig, men blev set som et menneske blandt utallige mennesker, og hans skæbne som en blandt utallige skæbner. At han forstod, at det var nåden.

Nåden er med andre ord det sociales modsætning, skriver Knausgaard. Det sociale inddeler, lukker ude, trykker ned, løfter op. Det sociale er et system af forskelle, en verden hvor alt og alle gradueres og differentieres. Nåden ophæver alle forskelle, i den er alle lige. Radikaliteten i det er så stor, tankegangen bag så forskellig fra alt andet, at det egentlig er umuligt at fatte betydningen af den.

Og Knausgaard har ret: Nåden ophæver alle forskelle! Guds nåde og tilgivelse gør ikke forskel på os. Kristus møder os som mennesker – møder os i det menneskelige. Og genkender os – som vi genkender det menneskelige i hinanden, når vi giver hinanden lov til at se og mærke det. Og når vi rammes af følelsen af, at vi forbundet. Og at det er netop i det menneskelige, vi kan mødes og tilgive hinanden. Til det menneskelige hører også alt det, hvor vi ikke slår til, alle vores svigt, det vi skammer os over og forsøger at dække over og kompensere for, al vores skyld og alt den bagage vi forsøger at slipper fri af. Det er Guds nåde, at han ikke ser i gennem fingre med det – men at han ser os i det, og genkender os som hans elskede mennesker. Ikke værre eller bedre end vi er – men som det menneske vi ér.

Det er dagen derpå. Sådan siger vi her dagen efter nytårsaften. Det er dagen derpå – og vi sidder her – måske lidt trætte og brugte efter en fest – eller måske lidt vemodige over at endnu et år er gået. Eftertænksomme, og måske både fyldt af sorg over noget vi har mistet eller skal tage afsked med – og forventning til det nye år vi er på vej ind i. Måske har vi brug for at få visket tavlen ren og starte på en frisk – Et årsskifte er for nogle af os anledning til en mental oprydning. Vi beslutter os for, at noget skal være anderledes fra nu af – velvidende at væsentlige ommøbleringer i vores liv, både er hårdt slid og kan tage lang tid. Eller vi beslutter os for, at det er tid til at få sagt undskyld til et menneske, vi har noget udestående med. Eller til at få helet et sår der bliver ved med bløde. Nådens og tilgivelsens kraft er stor, og Guds nåde er, at der hvor vi må give op og give fortabt, der slår Guds velsignende kraft igennem, som broer af håb, som veje af nye muligheder, som tilgivelse og en ny begyndelse. Og derfor er det nok dagen derpå, men det er også en ny dag. Og Guds nåde er, at hver ny dag, er velsignet af Gud, og en mulighed for en ny begyndelse med hinanden

Dette indlæg blev udgivet i Prædikensamling, Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *