Refleksion ved Kvindegudstjenesten
En dag i middagsheden kom de til Jakobsbrønden ved Sykar. Disciplene gik ind til byen for at købe brød og Jesus satte sig ved brønden og ventede. Lidt efter kom en kraftig kvinde derud med sin vandkrukke på skulderen. ”vil du give mig lidt vand at drikke?” spurgte Jesus. Men kvinden satte vandkrukken på jorden og himlede med øjnene: ”Nu har jeg hørt det med! Hvordan kan en jøde som dig bede en samaritaner om vand?” Det glimtede i Jesu øjne: ”Hvis du vidste, hvem jeg er,” sagde han, ”så ville du bede mig om vand. Livets vand.” Kvinden satte hænderne i siden og grinede: ”Og hvor skulle du få det fra? Brønden er dyb, og du har ikke nogen spand!” Hun slog med nakken. ”Livets vand? Du bilder dig vel ikke ind, at du er større end vores forfader Jakob, der gav os brønden?” ”Du henter vand herude og drikker det, men snart efter tørster du igen,” sagde Jesus og satte sig på kanten af brønden. ”Men den der drikker af det vand, jeg giver, skal aldrig mere tørste. Det er en levende kilde, og den springer med evigt liv.” Kvinden gloede på ham. ”Hvad?” Hun gjorde et kast med hovedet: ”Nå, men så giv mig da noget af det levende vand, så jeg kan blive fri for at rende herud til brønden hver dag.” Stærkt inspireret fra Ingrid Schrøder-Hansens genfortælling
Hvad længes du efter?
Måske ved vi det ikke?
Måske kender vi ikke ordene, der kan indfange den udefinerlige længsel eller tomhed der fylder os?
Måske ved vi præcis hvad vi længes efter, men aner ikke hvad vi skal gøre for at for udfylde den?
Eller hvor vi skal lede, eller hvor vi skal finde styrke eller hvordan vi får mod til at ændre det der skal ændres?
Måske længes vi efter en forandring?
Måske efter en forankring?
Måske længes vi bare efter at nogen ser os, rækker en hånd ud imod os og siger: Vær den du er! Ikke mere, ikke mindre, ikke en anden.
Hvad tørster du efter?
Måske ved vi det ikke?
Måske kender vi ikke ordene, der kan indfange den eksistentielle tørst eller den åndelige sult eller den livstørke der kan ramme os?
Måske ved vi præcis hvad vi tørster efter, men har svært ved at finde roen til at slukke den tørst? Eller tiden til at stille vores sult?
Måske har vi ikke det overskud eller de kræfter der skal til, for at komme ud af vores livs tørke og finde oaser af liv?
Måske tørster vi bare efter at nogen hjælper os med at finde det der giver liv, i vores liv?
Hvad mangler du?
Måske ved vi det ikke?
Måske kan vi ikke kommer i tanker om andet end nye sko eller en ny taske, eller en ferie i Thailand?
Måske kender vi ikke ordene for det vi mangler i vores liv, andet end det materielle?
Måske har vi det hele – venner, familie, kæreste, job, interesser og spændende udfordringer?
Måske mangler vi alligevel noget? Noget andet? Noget der får det hele til at give mening?
Måske mangler vi bare at falde til ro, finde fred og være til stede i det liv der er vores?
Hvordan skaber den levende kilde nyt liv i dig?