Jeg ringede
en gang i mellem
Jeg sagde: du skal bare sige til
hvis der er noget jeg kan gøre
Jeg huskede hendes fødselsdag
og hendes livret
Jeg huskede at der skulle
mælk i kaffen
men ikke sukker
Jeg huskede
meget
men der var også
meget jeg
ikke huskede
og ikke gjorde
der var også meget
hun ikke gjorde
der var meget vi ikke gjorde
sammen
Der var så meget vi
ikke talte om
selvom vi
talte sammen
Jeg ville gerne spørge
hvorfor
hvorfor fortalte du
så lidt om dig selv
hvorfor ved jeg ikke noget
om din barndom
hvorfor kendte jeg ikke
dine drømme
hvorfor talte vi ikke om
hvad vi troede på
og hvad vi længtes
efter
hvorfor brugte vi ikke tiden
sammen
bedre
hvorfor fik vi ikke mere glæde
af hinanden
hvorfor fik jeg ikke spurgt
hvad du var bange for
hvad du tænkte på
når du blev fjern
i blikket
hvorfor manglede vi
alle de ord
jeg har nu
hvor du ikke er
her mere
Nu ved jeg lige præcis
hvad jeg ville sige
til dig
eller der er i hvert fald
kommet mange
ord
til mig bagefter
for sent
må man sige
og nu står jeg her
uden dig
og føler mig
fattig
måske var vi også
fattige
sammen
fattige i ånden
Fornemmelsen af at der burde
have været noget mere
Fornemmelsen af
var det bare det
Fornemmelsen af at det
blev for småt
for trangt
for indeklemt
Fornemmelsen af liv
der ikke rigtig fik
luft under
vingerne
at det der var
manglede
fylde
Tid
og fylde
og nu er det for sent
for mig
at gøre noget
ved os
men Gud
du kan
det tror jeg
eller du har
det siger du
lagt øre til
det jeg ikke kunne
set det
jeg ikke formåede
sagt de ord
vi ikke havde
fyldt det rum
vi manglede
med dit lys
Gud, du som er lys
i hvem der ikke er
mørke
lys!
Lys os op!
Lys på alt det der
er fattigt
på ord
på nærhed
på drømme
på håb
Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres.
Digtet indgår i værket “I saligprisningernes lys”, som blev opført ved Allehelgensgudstjenesten i Møllevang 2020