17. søndag eft. trinitatis
”I Silvan gør vi det selv, selv”, sådan lyder en af reklamerne fra et af ”gør det selv” –handymandens mekkaer. Gør det selv-mænd er nu ofte mere grundige og dygtige end deres rygte, men jeg kan da godt komme i tanker om eksempler på dødsboet der blev annonceret, som ”hus med mange muligheder”, og solgt til et par lidt naive drømmere, som snart opdager at de har købt et sminket lig… og så går handymanden i gang med at hamre og banke… og i takt med at tålmodigheden slipper op, bliver der indgået nogle kompromiser og måske nogle lappeløsninger… og der bliver i den grad hældt ny hvid maling på gamle fugtige vægge… eller ny vin på gamle sække…
”Venstre – Vi kan gøre det endnu bedre”, Socialdemokraternes nyeste: ”Vi kan, hvis du vil” – SFs: ”Det ku være så godt”, De konservatives: ”Vi holder Danmark på sporet”… og jeg kunne blive ved… slogans der egentlig ikke siger noget som helst, og da slet ikke noget afgørende nyt… Er det ikke bare nyt spind i de gamle partier? Er det ikke bare ny vin på gamle lædersække?
Eller, når vi er trætte, udslidte og kede af det… og har ikke rigtig ved hvad vi skal gøre for at komme videre, så køber vi en ny bil, en ny jakke eller en ny sofa til at smide vores gamle slidte krop i – det er da at hælde ny vin på gamle sække!
Eller når det bliver for besværligt og indviklet med manden derhjemme, så skifter vi ham ud med en nyere model… vi hælder ny vin på gamle sække…
Eller når vi taler uden om, eller hen over de problemer der kan opstå i forhold til en ven eller et familiemedlem, i stedet for at få talt ud om det… når vi tror at vi bare kan starte på noget nyt, uden at få repareret den ødelagte relation. Hælder vi så ikke ny vin på gamle sække?
Ny vin på gamle sække er halve løsninger. Ny vin på gamle sække er når vi tror vi kan springe over, hvor gærdet er lavest. Ny vin på gamle sække er symptombehandling. Vi gør noget nyt, men vi ændrer ikke grundlæggende ved forudsætningen. Vi laver ingen radikal ændring. Ny vin på gamle sække, er, når vi tror vi kan gøre det lidt bedre, men grundlæggende lader alt blive ved det gamle.
Farisæerne har ikke forstået at Guds rige er noget afgørende nyt. De har ikke forstået at det ikke er vigtigt hvem man bliver set sammen med, hvem man spiser med, hvem man besøger. De har ikke forstået at det er fuldstændig ude betydning om man faster eller ej. De tror at de kan gøre verden lidt bedre, ved at overholde et stramt regelsæt. De tror at de kan nøjes med at hælde ny vin på gamle sække. De har ikke set endnu, at det holder ikke.
Og Jesus siger: Ingen lapper gammelt tøj med et stykke stift nyt stof, for gør man det vil den nye lap rive det gamle stof i stykker, og flængen bliver værre. Og ingen kommer ung vin på gamle, møre lædersække, for gør man det sprænger vinen sækkene, og både vin og sække går til. Jesus går ikke ind får lapperier og halve løsninger.
Men vi lever i en kultur der hylder den gyldne middelvej og kompromiset – sådan er det fx i politik, hvor nærmest alle partier i dag kæmper om at være det midterste… og sådan er det i mange andre forhold. Der skal være plads til alle synspunkter, man laver en meningsmåling for at finde ud af hvad der er mest populært, også selv om det ikke altid er det mest fornuftige – vi får lidt mere quiz, lidt mere talentshow, lidt flere boligprogrammer og lidt mere vild med dans.
Og så er det dejligt forfriskende at møde Jesu ord og handlinger som omvæltende og radikale og uden kompromiser. Det er det der gør at kristendommen hverken er harmløs eller ufarlig.
Jesus nedsætter ikke et udvalg eller en ny kommission der skal se på toldernes situation, eller undersøge Levis mentale tilstand. Jesus møder Levi og siger slet og ret til ham: ”Følg mig!” Det er en ordre – og Levi kunne have valgt at sige nej, som den rige unge mand gjorde det, da han ikke kunne få sig selv til at sælge alt hvad han ejede. Han kunne have sagt nej, men han sagde altså Ja! Ja, til tage del i Guds rige. Og det er ikke et harmløst tilbud eller et underholdende indslag.
Det er noget afgørende nyt. Det er en ny måde at se verden og livet og mennesker på. I virkeligheden ligger forskellen i at Jesus med sine ord og handlinger peger langt udover vores egne små interesser – langt udover den snævre virkelighed vi kan se lige nu.
Jesus peger på en ny måde at leve på, en helt ny og omvæltende måde for verden og for mennesker. Det var det der skete for Levi den dag – det blev ikke bare lidt bedre og gik en smule fremad – nej, han begyndte et helt nyt liv den dag. Sådan er Jesus, sådan er Guds Rige. Det er en omvæltning!
Med Jesus bliver der indført en ny retfærdighed. En ny og omfattende kærlighed, der favner alle mennesker. En ny dagsorden, der siger, at det afgørende ikke er, hvad du præsterer. Det afgørende er ikke om du er luder, tolder, direktør eller pædagog. Det afgørende er at Gud elsker dig, og vil være sammen med dig. Jesus er ny vin på nye sække.
Og ny vin på nye sække, er en afgørende forskel. Det er ikke søndagsunderholdning eller lørdags wellness. Det er en revolution! Det er en omvæltning! Det er en helt ny måde at tænke og handle på. Det er ikke bare små lapperier. Gud er kompromisløs kærlighed.
”Af jorden skal du igen opstå” – Sådan bliver der sagt ved enhver kristen begavelse. Vi skal opstå. Men det ikke bare når vi dør og i biologisk forstand.
Når Jesus kalder sine disciple til alle tider og siger: ”Følg mig!”, følg mig i mit rige, så er det til et liv, som rækker ud over de rent biologiske betingelser, vi ellers som alt andet levende, er undergivet. Et, ikke bare biologisk men også åndeligt liv. Et liv med glæden som grundlag og kærligheden som mål. Et liv med en åndelig dimension som betyder, at vi er omfattet af en betydningsfylde og en mening så stor, at vi knapt tør drømme om den, medmindre vi da netop ”hægter” os på en storslået vision for menneskelivet som kristendommens. Tror på evangeliets ord. Følger Jesus, hvor glæden er det sidste, hvor kærligheden vinder over døden. Og hvor vi ikke ”bare” bliver til græs og aks, men til sidst helt og fuldt bliver opslugt og optaget af Guds kærlighed som ingen eller intet i al evighed vil kunne skille os fra.
I Guds kærlighed begyndte alting. I Guds kærlighed ender alting. Det er blot én af måderne at udtrykke kristendommens vision for det liv vi – med Kristus – har fået del i. Et liv, hvor alle gode drømme om liv og kærlighed holder selv ind gennem døden. Og hvor derfor også alt muligt har betydning og mening, mens vi endnu er undervejs. Den kærlighed, som kristendommen siger alting ender i, må allerede nu være meningen med det hele. Ellers giver det – livet – ingen mening.
”Hvorfor faster dine disciple ikke”, blev Jesus spurgt af dem, der altid så gerne ville bestemme, hvad enhver skulle tro, mene og gøre. Og Jesus svarede: Er der nogen som helst mening i at faste og lægge unødige bånd på sig selv og andre, når det er glædens tid? Nej, vel. De dage, hvor alt virker meningsløst og ingenting synes at have betydning, de dage komme til enhver, og da ER der virkelig lagt bånd på både det ene og det andet. Men ikke nu. Ikke nu og her, hvor jeg er. Hvor det afgørende og betydningsfulde i første omgang slet ikke er, hvad du har at levere, men hvad du modtager. Hvor meget du er i stand til at åbne dig for den livsglæde og det livsmod, jeg, Menneskesønnen, står for og bringer nær.
Over for evangeliet skal vi ikke andet end at åbne os for evigt nyt og ungt budskab. Et gærende, sprudlende, boblende budskab, som sprænger alle de forvredne former for betydning, vi i vores smålighed og krampagtighed har det med selv at præstere. Vi sætter grænser og vi sætter skel, både for hinanden og for os selv. Men Gud fjerner de grænser og skel, og kalder os ud til et liv i tro, håb og kærlighed. Han er den nye vin, og når vi drikker af den vin, får vi nyt liv. Amen