Menu Luk

Mødet der forandrer

Det var midt om natten. Mørket lå tæt omkring huse og gader. Gaderne var tomme, for folk lå for længst i deres senge. Alt lys var slukket. Byen var lukket. Men ikke alle sov. Der var et menneske, en af farisæerne, Nikodemus hed han. Han kunne ikke sove. Han havde så mange spørgsmål i hovedet, der holdt ham vågen. Det var en af de der nætter, var tankerne ikke vil lade én være i fred.

Vi kender det fra os selv. Når dagen er forbi, og vi ligger i vores seng, og venter på søvnen. Særligt i de perioder af vores liv, hvor vi synes at være alene. Eller når vi er stressede, kede af det, eller bekymrede. Når vi ligger der. Har lagt bogen eller bladet fra os, når vi har slukket natlampen, og lader os indhylde i nattens mørke. Så kommer alle vore Nikodemus tanker. Om livet, om døden, om tro, håb og kærlighed, og om længsel.

Tilsidst stod han op. Nikodemus gik uden for og listede gennem gaderne, i ly af natten. I denne nat ville han ikke dele sine tanker med familie eller venner. Og han ville for alt i verden ikke dele dem med de andre medlemmer af jødernes råd. Han stilede målrettet hen imod det sted, hvor Jesus holdt til. Han var fast besluttet på at gå til kilden selv.

Nikodeums ville ikke ses. Det ville have set meget mærkeligt ud, at han som var medlem af jødernes råd og farisæer, opsøgte Jesus, i al fred og fordragelighed, og uden den konfronterende tone, der prægede møderne i dagtimerne.

Han hører til blandt den absolutte elite i Jerusalem. Både religiøst og politisk. Han er en magtfuld, og sandsynligvis velhavende. Så, det er ikke tilfældigt at Nikodemus venter til det bliver nat, med at gå hen til Jesus. Det har uden tvivl været belejliget, ikke at blive fulgt af nysgerrige blikke. Desuden er natten et godt tidspunkt til teologiske diskussioner og store samtaler. Om natten er der ro. Der var ingen forstyrrelser, og de to, Jesus og Nikodemus kan diskutere, uden at blive afbrudt

Nikodemus er ikke en enfoldig mand. Selv om Jesus i sit svar insinuerer det. ”Du er lærer i Israel, ved du ikke engang det?” Nikodemus er belæst. Han kender skriften. Han kender loven. Han kender den særdeles indgående, og han arbejder med loven til daglig. Men under alle disse betegnelser Nikodemus har, som rådsherre, farisæer og lærer så er han først og fremmest en ting. Han er et menneske.

“Der var et menneske”, står der, “en af farisæerne, ved navn Nikodemus”. Nikodemus er først og fremmest et menneske. Han er et menneske der bliver ramt af de samme tanker som vi gør. Han spørger ligesom os om mening, han søger lige som os indhold og svar på tilværelsens gåder.

Nikodemus er på sin vis tynget. Han står i en tradition, men står samtidig i mødet med noget nyt. Noget han kan se er stort, men som han ikke rigtig forstår. Nikodemus er en repræsentant for det helt almindelige menneske. På den måde er han en Hr. hvem som helst. En Hr. Jensen, eller det amerikanerne kalder en Mr. Jones.

“For der er noget på vej,

men du ved ikke hvad det er

Gør du vel, Mister Jones”

Ordene her har jeg lånt fra Steffen Brandt, der igen har lånt dem fra Bob Dylan. Jeg ved ikke om Bob Dylan har tænkt på Nikodemus da han skrev sangen “Ballad of  thin man”, eller på dansk “historien om en tynd mand”. Nogen af jer kender den måske. Og der er påfaldende sammenhæng mellem Mr. Jones og Nikodemus:

“Du slår op i en bog

og du finder dit navn
skrevet med skråskrift og med brændende savn
du har dine forbindelser
i den frie fantasi
Det er et spørgsmål om tillid
og hvor meget du har tænkt dig at gi?”

Nikodemus har søgt i bøgerne. Han har lært at noget om at være farisæer, og noget om at være lærer. Men der er noget der mangler. Noget der handler om tillid. Noget der handler om at gi’. Nikodemus forsøger at lære noget om at være menneske.

Bob Dylans Mister Jones kommer aldrig rigtigt videre. Han bliver i sin manglende forståelse. Hvis man ser på Jesu svar til Nikodemus, kunne man godt forstå, hvis også han forbliver i det dunkle. Nikodemus skal lære at blive et menneske. Det er det der ligger i Guds Rige-begrebet her. Og han får at vide, at det er nødvendigt at blive født på ny. “Den der ikke er født på ny, kan ikke SE Guds Rige”.

Jesus siger at man må fødes af vand og Ånd. Genfødslen er dåben. Det er mødet med Kristus der skaber forandringen og begyndelsen på et nyt liv. Genfødslen finder allerede sted i mødet. Forståelsen af den kommer først senere. Præcis som når det lille barn bliver døbt. Forandringen sker i mødet – i dåben. Forklaringen og forståelsen må have tid og ord, med på vejen.

De fire evangelier er fulde af fortællinger, hvor Jesus mødte menneske enkeltvis. Mange af dem bar på store smerter. De var syge, de sad fast i snyd og bedrag, de prøvede at berige sig fra kilder, som gjorde dem til slyngler, de havde måske mistet deres selvrespekt, eller de havde ondt i sjælen og var kørt fast i deres søgen efter mening. Nikodemus ved at der er noget på færde, men han forstår det ikke: Hvordan fødes igen? Skal man ind i mors liv og fødes forfra? Det kan jo ikke lade sig gøre. Nikodemus må have mere at vide.

Hvad gjorde Jesus med de mennesker, han mødte? Han rejste dem op. Op af sengen, op af støvet, op af bølgerne, op af fornedrelsen, op af meningsløshed og håbløshed. Folk, som blev båret hen til Jesus, gik videre på egene ben efter at have mødt ham.

På Jesu tid var mange mennesker uvæsentlige, uværdige og usynlige – ja, jeg ved desværre ikke, om det er så meget anderledes i dag – men netop de mennesker var og er omfattet med særlig stor kærlighed af Jesus. Han så børnene, de syge, de underkuede, de hjælpeløse, de fordømte, dem der var sat udenfor, de søgende. Fordi han så dem og gav dem tid og opmærksomhed, hjalp han til at opdage dem og forstå deres værd.

Hvad skal jeg få øje på for at forstå, hvad det var, Jesus hele tiden gik og gjorde? Jeg må se, hvordan han hele tiden installerede håb. Han vidste og viste, at alle lidelsesvej fører mod en påskemorgen.

Jesus døde på korset. Hvordan kan han tale om sin egen død som en ophøjelse? Vi kender godt døden. Vi ved, hvordan vejen hen til den ofte kan lade et mennesker lide, og vi ved, hvor ondt det gør at miste en af vores nærmeste. Døden er vel ikke nogen ophøjelse? Og så døden på et kors – Et kors, der jo egentlig bare er et torturinstrument! Er det ikke mærkeligt, at vi sidder i kirken og kan finde trøst i netop det symbol?

Nikodemus bliver både helt bogstaveligt og i overført betydning ført til Jesu kors af ånden. Han forstår, tror jeg, hvad korset betyder, da vi hører om ham senere i evangeliet. Han går sammen med en anden mand ud til Jesu kors. De tager den døde krop ned sammen. De vikler linned om den, og Nikodemus salver Jesus. Han stiller ikke mere intellektuelle og abstrakte spørgsmål. Da han salver Jesus, så er det en helt konkret kærlighedshandling – og kærligheden er aldrig abstrakt. Jesus giver heller ikke et abstrakt svar. Han gør sig til vores bror i lidelsen, og han gør det for, at vi aldrig på noget sted i vores tilværelse må være uden ham. I Jesus er Gud ikke fjern og uopnåelig.

Han gør sig til vores bror Og da Gud fjerner gravens sten Påskemorgen, så får vi et løfte om, at den kærlighed, Jesus viste os, ikke stopper. Den lover os, at døden aldrig får det sidste ord. At vi aldrig bliver ladt alene tilbage – hverken i livet eller i døden.

I kirken får vi lov til at gå sammen med Nikodemus i hans spørgen og i hans længsel. Selve fortællingen om Nikodemus, der kommer til Jesus den nat, er jo fortællingen om en mand, der i Jesus møder noget nyt, der forvandler ham. Han får ikke umiddelbart en masse svar, han kan forstå. I stedet for bliver han inviteret til et nyt liv.

Og fortællingen om hans møde med Jesus, bringer også os hen til foden af Jesu kors. Og det at tro, det er vel netop at stå dér. At stå der med alt det, der udgør vores liv – både den dybeste glæde, den største sorg og den bekymring, der så ofte kan plage os. Vi kan stå der med vores tro og vores tvivl – Og så, idet vi står der, får vi lov til at lægge det hele i Guds hånd og stole på hans løfter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.