Juleaften
Julen er hjerternes fest! Vi hænger dem i vinduet, de er på gavepapiret, vi spiser dem som honningkager, og vi sender dem til hinanden som søde julekort.
Julen er hjerternes fest – en kliche? Måske! Men alligevel – der er vel ingen her der vil benægte at julen er langtidsholdbar. Julen har noget på hjertet – og noget der stikker langt dybere end fornøjelsen ved honningkagerhjerter, glæden over flæskesteg og hjerter i flødesovs eller synet af flettede julehjerter.
Julen er hjerternes fest! Sådan siger vi og sådan er det, for Guds søn slog sine første spæde hjerteslag i en stald og dermed begyndte en kærlighedsfortælling for hele folket. Så julen er hjerternes fest, flettede, kniplede og hjerteligt indpakket i glitret papir under juletræet. Hvad hjertet er fuldt af løber munden over med, siger man, og vi er ikke i tvivl om, at man mener det i overført betydning, for hjertet er jo bare en muskel fuld af kamre, klapper og blod, og det løber munden jo ikke over med… og godt det samme. Hjertekarsygdomme er alvorlige, men det er hjertekvaler også. Hjerte rimer på smerte og store tanker. Det rimer på kærlighed og livets dybeste perspektiver. Maria gemte vigtige ord i sit hjerte, og det er også der, vi gemmer det vigtigste i vores liv. Det er stedet for tro, håb og kærlighed. Det er stedet for sorg, bekymringer og bønner. Julen er hjerternes fest, og i julen er det vigtigste på spil. Julen er en kærlighedsfortælling for hele folket – et glædeligt og hjerteligt budskab til alle – sådan sang englene på marken, og hyrderne blev overmandede og åbnede deres hjerter lige på stedet, og løb af sted for at se det lille jesusbarn. De kunne slet ikke lade være. Måske løber vi ikke helt så stærkt? Måske har vores hjerte flere forbehold? Måske er børn bedre til at åbne deres hjerter for den umiddelbare juleglæde? Måske rammer det ikke os voksne helt så indlysende i hjertet? Og man kan måske godt få den tanke, at Jesus godt nok blev født til glæde for alle, men at éns hjerte måske skal være tunet på en bestemt måde, eller indstillet på den rigtige Jesus-kanal, for at man er omfattet af det, sådan rigtigt.
Men sådan er det ikke! Julen er hjerternes fest – alle hjerters fest! Og ingen hjerter er ens. Vores hjerter banker forskelligt. Vores hjerter har forskellige rytmer, alt efter temperament. Julen er alle hjertes fest! Og Guds hjerte er så stort at det har plads til os alle sammen. Julen vil os noget. Den har noget på hjertet!
Julen har noget på hjertet! – Den påstår at livet er værd at fejre. Den slår takten til vores hjerterytme, og tvinger os til at danse om juletræet og synge med på salmerne det bedste vi har lært. Den tvinger os til at løfte hovedet og leve. Uanset hvor travlt vi har og uanset hvor meget vi synes at julen kommer bag på os, og kommer på tværs, så bliver det jul, så sænker julefreden sig mellem os og i os. Og uanset hvor mørkt der er omkring os, så bliver der tændt et lys julenat. Et lys der skinner i mørket, og som mørket ikke kan kvæle. Uanset hvor håbløst vi synes det hele ser ud, så bliver håbet født julenat, og selvom vi tvivler på, at det kan passe, så har håbløsheden ikke længere magten.
Julen har noget på hjertet! – Den påstår at ingen mennesker er hjerteløse. Den viser os, at Gud gjorde sit yderste for at være hos os i det inderste. Den viser os Gud der blev menneske sammen med os, med både hjerte og smerte. Julen viser os en Gud der har hjertet med, og som giver os evnen til også at have hjertet med. I Guds øjne er ingen af os hjerteløse. I Guds øjne er vi alle sammen værdige og elskede. Han har skabt os i sit billede, og elsker os så højt, at han blev født i en uværdig stald. Han gik helt ind under vores vilkår, og blev ligesom os. Julen forkynder at Gud ikke er langt væk, men uendelig tæt på.
Og julen forkynder at vi skal åbne vores hjerter for Gud og for hinanden, og fortæller os at det er to sider af samme sag. Når vi åbner vores hjerte og er til stede overfor vores næste, som har brug for os – så er det Jesus vi møder i vores næste. På samme måde, kan vi ikke åbne vores hjerter for Gud, uden også at åbne hjertet for vores næste. Julen gør et behjertet forsøg på at gøre os til bedre mennesker. Vi sender hjertelige hilsner til dem vi næsten har glemt. Vi køber gaver for at glæde hinanden. Vi gør lidt ekstra for at der er hjerterum og husrum til alle i juledagene. Vi køber geder og bier til nogen langt væk, som vi ikke kender. Julen fremkalder den allerbedste udgave af os. Og ingen tvivl om at verden ville blive et bedre sted at leve, hvis der blev indført permanent juletilstand. – at vi sandsynligvis også ville få alvorlige vægtproblemer, og blive rimeligt trætte af brunkager og gløgg er en anden sag…
Julen har noget på hjertet! – Den har hjertet på rette sted. Og hånden på hjertet. Det handler om hjerteblod! At Jesus blev født i en kold og fugtig stald var ikke for sjov. Når vi gengiver det i kreppapir og glansbilleder, ser det hyggeligt og romantisk ud, med de to forældre og det lille barn blandt søde får, kønne køer og dejligt halm. Men det var ikke for sjov at Gud kom til verden som fattig, spæd og skrøbelig. Det var ikke hyggeligt. Det var usselt og på alle måder upassende. Jesus er ikke passende. Han er ikke optaget af hvad der er pænt og passende i verdens øjne. Han er upassende! Blev født på den forkerte adresse, hænger ud sammen med dem ingen andre gider.
Hans kærlighedserklæring til os er upassende! Den passer ikke ind i de rammer og kasser vi normalt opstiller for kærlighed. Den flyder ud over alle grænser. Gud sætter ingen grænser og skel. Gud opgiver os aldrig, bliver aldrig bange for os, eller led ved os. Guds kærlighed til os er så stor, at han – på trods af alle vores flugtforsøg, vil blive ved med at holde fast i os i en uendelighed. Gud blev født i en grim stald, og vi må tro på at vi aldrig bliver for grimme til at være hans børn. Hånden på hjertet. Vores hjerte er i Guds hånd. Han taber det ikke.
Julen har noget på hjertet! – og de fleste af os elsker julen, hjerternes fest. De fleste af os ser frem til julen med al dens hygge og hjertelighed. Men der er også nogen af os, som bliver tungere om hjertet i julen. For julen sætter livet i perspektiv, og minder os om det vi har, eller det vi har mistet. Julen er også tiden til tunge tanker, smertelige savn og ensomme hjerters grublerier. Og julen, som vi fejrer den, kan komme til at synes så overfladisk og platikagtig. Og man kan komme til at føle sig frygtelig forkert, hvis man ikke er glad og lykkelig.
Men julen er meget mere end tomme kalorier og kulørte lyskæder. Julen er også en insisterende påstand om, at ingen af os skal sidde alene. Vi må tro på at Gud er med os. At han kender vores inderste tanker og behov. Julen har noget på hjertet! Den åbenbarer Guds store hjerte. I julen møder Gud os ansigt til ansigt, og taler til os hjerte til hjerte. Han taler hjertesprog. Han kommer til os, der hvor vi hver i sær er i vores liv, og lægger øret til vores hjerter og hører vores allerinderste hjertebønner.
Julen er hjerternes fest! Og lad os fejre den med manér. Lad os sige den lunkne halvhjertethed imod, og gå helhjertede ind i julen. Lad os synge og danse, spise og drikke, grine og græde upassende meget. Lad os åbne vores hjerte for Gud og for hinanden, og være upassende gavmilde og ødsle med vores kærlighed.
Rigtig glædelig jul!