BUSK-gudstjenesten d. 26. okt. Handlede om idoler og forbilleder. Konfirmanderne havde interviewet forskellige folk på gaden om emnet og der var flere forskellige indslag. Prædikenen den dag var kort og henvendt til børn/unge. Her gengives den i stikordsform.
Jesus fremhæver enken som forbillede. Hvorfor det? Hun gav mere end de fleste. Hun gav alt hvad hun ejede. Derfor er hun et forbillede for os, siger Jesus. Det er en hel anden slags forbilleder, end vi normalt taler om.
Den fattige enke havde absolut ingen status i samfundet. Hun var sådan én som alle så ned på og ikke regnede for noget. Hun havde ingen betydning. Hun var fattig og ussel og kunne ikke noget særligt. Hun så ikke ud af noget. Hende siger Jesus: Hun er et forbillede for os.
Jesus opfordrer os til at vende op og ned på vores almindelige billede af verden – han opfordrer os til at se os selv og vores forbilleder/idoler efter i sømmene.
Han spørger: Er det egentlig rigtig forbilleder? Dem vi ser op til, er de værd at se op til? Dem vi prøver at efterligne og gerne vil være ligesom, er det egentlig i virkeligheden så fedt at være ligesom dem.
Han siger at dem der gør en hel masse, for at andre skal se det og beundre dem. Dem der tænker på hvordan de tager sig ud i andres øjne…dem der går op i hvad andre tænker om dem… De er ikke værd at have som forbilleder.
Men enken hun er et forbillede fordi hun gav meget. Hun gjorde det ikke for at nogle skulle se hende, hun gjorde det af et godt hjerte.
Vi ved egentlig godt at det enken gør, er godt og flot, og at det bør vi efterligne. Men det er faktisk svært at efterleve til dagligt. Det er faktisk svært slet ikke at tænke på, hvad andre tænker om én.
Måske har vi det ligesom Paulus, der skriver et sted i Bibelen: Det gode som jeg vil, det gør jeg ikke. Men det onde som jeg ikke vil, det gør jeg. Vi vil det egentlig så godt, men vi kommer tit til at gøre noget skidt. Det er vores bagside.
Er der nogen af jer der har samlet /eller samler på glansbilleder?
De idoler og forbilleder vi har, ligner lidt glansbilleder. Vi ser kun forsiden. Og det ligner at de altid gør det rigtige, altid er dygtige, altid er pæne og smukke. Men sådan er virkeligheden selvfølgelig ikke.
Ronaldo har også en mor han bliver irriteret på og skændes med.
Madonna har også indimellem en dårlig hårdag.
Og selv Mother Teresa, der faktisk blev helgenkåret, og som for hele verden fremstod som en kristen med en klippefast tro, afslørede i personlige breve, at hun hele sit liv har kæmpet med tvivl.
Alle mennesker har en bagside. For livet er ikke ligesom glansbilleder, hvor alle kun er pæne og stylede og dygtige.
Livet er også skæverter og skænderier, åndsvage onsdage og trælse torsdage. Livet har både forsider og bagsider. Og vi har både forsider og bagsider, og faktisk er det heldigvis sådan – for det bliver virkelig kedeligt at samle på glansbilleder i længden.
Og det fantastiske er, at Gud kender både vores forside og vores bagside. Han kender sider af os, som vi dårligt selv er bevidste om – og som vi i hvert fald meget nødigt viser til andre.
Gud han kender alle de sider af os selv, som vi forsøger at skjule for andre. Og alligevel elsker han os. Han kender os og elsker os som vi er.
Vi er alle sammen skabt i Guds billede. Og selvom man kan sige, at det måske kan være meget godt at have nogle mennesker som man gerne vil lære noget af. Nogen man respekterer og betragter som sit forbillede.
Så er det eneste reelle forbillede, Jesus. Han har ingen bagsider. Han er Guds kærlighed, fuldstændig uden ridser i lakken. Og når vi hører om ham, så ved vi at Gud elsker os sådan som vi er, med forsider og bagsider og det hele.