Disposition til prædiken, skærtorsdag
Måltidets betydning
- Højskolemand: Vi har udskiftet bordbøn med en præsentation af menuen
- Johannes 90 års fødselsdag (alle skulle fortæller noget – dele liv)
- Har glemt betydning: taknemmelighed, fællesskab – komme tættere på hinanden
- I aften ligner det noget oprindeligt
- Hvor mange år har vi fejret skærtorsdag med en måltidsgudstjeneste?
Agapemåltid –> ritual
- Jesus indstiftede nadveren til et jødisk påskemåltid
- Oldkirke: Huskirker og spiste et rigtigt måltid sammen (medbragt mad, ansvar for fattige, inkl. gudstjeneste og forkyndelse af Jesu nærvær i brød og vin).
- Ca. år 300 begyndte man at bygge kirker og måltidet (nadveren) blev ritualiseret i en smule brød og en smule vin, næsten som vi bruger det om søndagen.
- Nadverritualet er stærkt, men bliver også let lidt pænt (minus uforudsigelighed, diskussioner etc)
Jesus og disciplenes måltid
- Rimelig mange spændinger i luften (Jesus der skulle dø, Judas, Peter)
- Lukasevangeliet fortæller, hvordan de diskuterede om hvem der var den største – mange bemærkninger hen over lammestegen
- Jesus får nok – vasker deres fødder
- Fodvaskningen er et statement: hvem er størst, tjene hinanden, kærligheden er også handling – pligt
- Nadveren er nåde – Jesus bliver ved bordet (på trods af skænderier, Judas og Peter)
- Godt budskab til os: Uanset hvad vi skændes om eller slås med af uoverensstemmelser og skyld, når vi mødes ved alterbordet – så bliver han – så deler han sit liv med os.
Operation rene fødder
- Det at “vaske hænder” er blevet et symbol på at være ren.
- Italien har politi og domstole ligefrem kørt en “operation rene hænder” imod korruption i mafiaen
- Pilatus startede køen ved håndvasken, da han ville vaske sine hænder efter at Jesus var blevet dømt til døden. “Det er jer som er skyld i det, jeg følger bare jeres vilje. Det er ikke mit ansvar”.
- Når vi vasker vore hænder i overført betydning, så fratager vi os enhver skyld og ansvar. Det er den urgamle historie om igen: “Det er ikke min skyld, det var Eva som sagde at jeg sku … “
- Fortællingen om fodvaskningen handler ikke om vores trang til at retfærdiggøre os selv
- Jesus vasker ikke sine hænder, men deres fødder. Han retfærdiggør ikke sig selv – i stedet gør han sine disciple rene. Han renser ikke sig selv, men dem.
- Det er det nadveren handler om: at vi her får skænket Guds tilgivelse over vores liv. Gud gør os i måltidet til retfærdige mennesker – for her vasker hans os rene, her deler han sit liv med os.
Fra vin til vand
- I begyndelsen af Johannesevangeliet gør Jesus vand til vin. Det var det første tegn på, at Jesus var Messias
- I dag, skærtorsdag, går bevægelsen den modsatte vej: her bliver vinen til vand.
- Nadverens betydning forklares gennem Jesu fodvaskning. Det er vandet, som renser os.
- Nadveren er én stor fodvask i overført betydning. Her vasker Jesus, også i dag, vores fødder rene, når vi spiser brødet og drikker vinen.
- Og det slutter ikke bare med at vi sidder her med rene fødder, som efter et spaophold eller weelness.
- Nadveren er ikke bare åndelig-wellness og tilgivelse
- En opfordring til at handle. For har vi virkelig forstået, hvad det er, Jesus gør, når han vasker vore fødder, ja så har vi også forstået, at vi – i overført betydning – må vaske andres fødder.
- Jesu kærlighed kan som al anden kærlighed ikke besiddes. Det må udleves, og derved gives videre.
- Kærlighed er ikke noget vi har – det er noget vi får og det er noget vi giver til hinanden. Det er dele livet med hinanden, i taknemmelighed til skaberen og blik omsorg for den der sidder ved siden af os.
- Vi lander på fødderne igen, på jorden – nu kan vi gå ud og tjene Gud og vores næste.