Midfaste søndag
Vi var inviteret ud at spise for noget tid siden, min mand og jeg. Til en aften med gode venner og god mad. Der var lagt op til en rigtig hyggelig aften… men det var det egentlig ikke. For der var noget usagt imellem os, som vi ikke havde fået talt om, og stemningen var tydelig afmålt og høfligt konverserende.
Vi sad der og talte sammen, men ikke rigtig om noget. Der var ingen der gav noget af sig selv og ingen der følte at det liiige var dem der skulle give sig – og give noget.
Sådan sad vi nærigt sammen, mens vi talte om hvor godt maden smagte – selvom ingen af os, nok egentlig rigtig nød den.
Men så skete der det, at der pludselig var én der løftede glasset, smilede varmt og med let ironisk stemme sagde: ”Jamen, I hvor vi da hygger os!”
og det var som en trylleformular der med et lettede stemningen og fik hele bordet til at grine på den der måde, som smitter og ligesom får en til at åbne både mund og hjerte samtidig.
Alt var ikke klaret med den lille replik, men det var den der blev det, som man kan kalde et ”socialt tipping point” – der fik os alle sammen til at se på hinanden med et mere generøst blik igen.
Det er vanvittigt at tænke på hvor lidt der egentlig skal til, for at ændre noget.
Man sidder der og kan bare ikke komme videre. Det hele er anspændt – og så er en der kommer med en lille forløsende lun bemærkning og pludselig er det som om man bliver sat fri og kan være der.
Det bliver et helt andet samvær, en hel anden diskussion. Det er så lidt der skal til og det betyder så meget.
I dag hører vi om en folkefest på en græsplæne langt herfra og langt væk fra alting. Der var samlet ikke bare 5000 mænd, men 5000 familier og de var blevet sultne. Stemningen var anspændt, for hvor i alverden skulle de skaffe mad til så mange? Der var ikke rigtig nogen løsning på det problem. Men så var er pludselig en lille dreng der sagde: ”øh…jeg har fem brød og to fisk”
Han rækker det lidt han har frem – kaster en lille sten i søen, den giver et lille bitte plump – og så breder der sig ringe i vandet, som små bølger der spreder sig helt ind til bredden.
Stemningen ændrer sig. Festen ændrer sig.
De sad ude midt ude i ingenting og ingen var i stand til noget, men så var der én der gav lidt og pludselig havde de noget at være sammen om og dele, og det blev – ved Gud- noget stort.
De små ting vi giver til hinanden og gør for fællesskabet, kan se ud af ingen ting, men det kan skabe ringe i vandet, det kan starte en bevægelse. Det er så lidt og det betyder så meget.
Og DET giver altså håb. Også for verden!
Klimaforskere taler om tipping points! Et tipping point i naturen er en grænse, hvor en lille ændring fører til en stor og ofte uoprettelig forandring.
Det kan sammenlignes med at vippe en stol bagover – i starten kan man nemt komme tilbage i balance, men når man først har tippet for langt, kan man ikke stoppe faldet.
Når store områder af skov bliver fældet, når vi et tipping point, hvor naturen ikke længere kan følge med.
Træerne, som tidligere har holdt på jorden og renset luften, forsvinder. Det kan føre til alvorlige problemer som tørke og tab af dyreliv.
Når tipping pointet er nået, kan skaderne være så store, at det bliver svært eller umuligt at rette op på dem.
Men et tipping point kan også være en positiv omvendelse, som vi eks kan se det ved politiske beslutninger. Brugen af elbiler var længe begrænset til entusiaster, men da Danmark indførte økonomiske incitamenter som afgiftslettelser og gratis parkering, ramte salget et tipping point.
Pludselig gik elbiler fra at være en niche til at dominere nybilsalget, hvilket ændrede hele bilmarkedet. Egentlig på forholdsvis kort tid.
En bevidsthed kan ændres, og forandre noget så det får andre bevidstheder med sig. Pludselig begynder man tro på at det nytter, og det forplanter sig til andre som igen tror på at det nytter
Kristendommen er et eksempel på et enormt tipping point:
Der fødes et lille barn i Betlehem, som bliver verdens frelser.
En apostel skriver nogle breve om hvad Jesu opstandelse har betydet og pludselig er det ude i hele Romerriget. Det er selvfølgelig over flere århundrede, men et helt rige forandres af det.
Det er helt vildt så lidt der skal til
Fem brød og to fisk
En udstrakt hånd
Et skridt i den rigtige retning
En tanke der får form
De sad der en hel folkefest uden fest, og det sociale tipping point sker der, hvor der en der rækker hånden frem og giver noget af sit eget og det bliver til stor velsignelse.
Pludselig bliver fællesskabet afgørende. De giver sig hen til samværet, giver og tager imod.
Der er så meget håb forbundet med det at kunne give og tage imod, give sig hen til og dele ud.
Den der fornemmelse af at være med i noget – en del af noget som der rækker udover os selv og som betyder noget for nogen og som har potentiale til at forandre noget – også i den store sammenhæng.
Jesus velsigner brødet og deler ud til alle.
Kirken – ikke bare her Møllevang, men den kristne kirke ud over hele jorden – Kristi kirke – er en altomfattende generøsitet, en altomfavnende sammenhæng, som vi inviteres til at gå ind i.
En sammenhæng hvor vi skal give og tage imod. Det er kærligheden i virkeligheden. Den kærlighed som ikke løber tør, og som kun bliver større af at blive delt.
”I skal få større ting at se”, skriver Johannes flere steder i sit evangelium, hvor vi hører om det ene tegn efter det andet der alle sammen viser Guds generøsitet
vand bliver til vin
en syg bliver rask
intet bliver til meget
død bliver til liv
Som peger frem mod påsken og den enestående omvæltning der sker med Jesu opstandelse – hvor hans hengivelse i døden bliver til liv for alle – og hans ånd flyder ud i verden, så alle mennesker får del i den.
Vi bliver inviteret til at være med. Ikke som et påbud om at være på en bestemt måde, men være med i den omvendelse, hvor vi tror
at små frø vokser og bliver store træer
at små ting kan få stor betydning.
Hvor vi lever som en del af den håbsbevægelse, der forkynder at fem brød og to fisk, kan blive det gør en verden til forskel.
(Ideen om socialt tipping point har jeg fået fra podcasten ”Prædiken på vej” m. Erik Høegh-Andersen)