17. søn. eft. trin
Hvem kender ikke det at have en trøje, hvor mærket med vaskeanvisningen i nakken kradser og irriterer?
Vaskeanvisninger er lavet af et andet stof, så selv når vi vasker tøjet og trøjen måske endda krymper, så bliver mærket der i nakken ved med at være lige stort og stridt og uføjeligt. Og mange af os ender med at klippe det af, for det generer så meget, at det ikke er til at have trøjen på.
Og os der har det sådan med de stive vaskeanvisninger i nakken, kan ånde lettet op i dag. Vi er på evangelisk grund! Jesus opfordrer os til at klippe anvisningerne af, hvis de generer os, når vi skal dreje hovedet for at se de mennesker der står ved siden af os.
Han siger til farisæerne: alle de der anvisninger og love om, hvad der er rigtigt og forkert, rent og urent – de er ikke noget værd, når de forhindrer fællesskabet med andre. Fællesskabet/samhørigheden/omsorgen i forhold til vores næste er altid vigtigere end regler/ritualer/normer.
Vi må aldrig lade systemer gå forud for mennesker! Se, det er et vigtigt budskab også her i 2014, hvor vi har institutionaliseret os og systematiseret vores omsorg i en grad, så vi nogen gange glemmer at der er virkelige mennesker bag alle vores regneark og beregningskalkuler. Ikke så sjældent hører vi historier – eller kender måske selv til det, at bliver offer for systemet. Nogle gange ryster vi på hovedet, andre gange får vi ondt i hjertet – når vi møder mennesker der ikke bliver hjulpet, fordi de falder ned imellem to stole eller fordi en ”sabbatsregel” eller ”familiesammenføringsregel” spærrer for almindelig medmenneskelighed.
Jesus henvender sig ikke til et system. Han henvender sig til ethvert menneske. ”Følg mig”, siger Jesus til Levi, og han rejser sig og følger ham. Ikke til et liv efter en bestemt opskrift eller i noget bestemt tøj, men til et nyt liv iført kærlighedens tøj.
”Følg mig”, siger Jesus og vi bliver kaldet til at smide det gamle tøj – det tøj der er så småt, at det får os til at tænke småt om hinanden. – og det tøj der er syet sammen af forudindtagede meninger, gammelt nag og foret med selvretfærdighed. Det tøj, kan ikke reddes med lappeløsninger eller forvandles med småjusteringer. Det falder fra hinanden, når det møder livets Gud.
” Ifør jer kærligheden, som er fuldkommenhedens bånd”. – sådan siger Paulus, og det er det nye liv som Gud kalder os til. Det nye tøj er kærlighedens tøj, og kun kærligheden kan holde til det nye.
Det er ikke en sæt tøj, vi selv kan tage på. Det er Gud der giver os det på. Det betyder, at Guds ”følg mig”, ikke er et spørgsmål om, at vi skal gå en særlig vej belagt med fromheds-brosten, væk fra vores liv – men at ”følg mig” er Gud der ifører os kærlighed, så vi kan være tilstede som medmennesker i vores liv og i alle de systemer vi indgår i.
At følge Kristus, betyder måske:
– at vi skal have mod til at gå imod strømmen, når det er nødvendigt – i en uværdig flygtningedebat, i beslutninger og forhold der rammer de svageste grupper i vores samfund, eller når systemet bliver for umenneskeligt.
At følge Kristus, betyder måske:
– at vi skal have mod til at finde vej for alternativer til bagtalelse, udelukkelse og smålighed i de fællesskaber vi indgår i
At følge Kristus, betyder måske:
– at vi dagligt skal bede for og arbejde på tålmodighed, ydmyghed og glæde i vores liv.
At følge Kristus, betyder måske:
– at vi skal klippe anvisningerne ud af vores tøj, så vi kan dreje hovedet frit.
– at vi skal klippe alle de forbehold i vores liv væk, som forhindrer os i at bære kærlighedens tøj.
”Han lagde mig en ny sang i munden” – sådan læste vi i Salme 40 fra Det gamle Testamente i dag. ”Han lagde mig en ny sang i munden, en lovsang til vor Gud.”
For mig er netop sangen og musikken et godt billede på hvordan Gud fornyer vores liv.
Jeg har det sådan at jeg helst skal høre/synge en sang nogle gange, før jeg tager den til mig – og den får egentlig værdi for mig. Sådan tror jeg mange har det. En ny sang har per definition svært ved at konkurrere med en vi kender godt.
Men når vi så har sunget den nogle gange, og den siger os noget – tekst og melodi smelter sammen – kan den går i systemet på os. Man kan endda få det sådan med en sang, ”at man får den på hjernen”, sådan siger vi når vi i perioder hele tiden går og nynner en bestemt sang. Den fylder os, så vi ikke kan lade være. Den sætter sig i os.
Musik er ekstremt stemningsbærende, og taler til os med sådan en kraft at det kan sætte sig i kroppen på os. Det er bla derfor at vi har nogle bestemte minder knyttet til bestemte sange. Nogle kærestepar har en sang de kalder ”deres”, som de forbinder med den første tid de var sammen. Nogle har særlige minder knyttet til en sang de har sunget som barn med deres bedsteforældre, i skolen – eller ved en bestemt lejlighed, som på en eller anden måde blev skelsættende i deres liv. Sange lagre sig i os som hukommelse, og derfor er det også ekstremt tidskrævende at indføre nye sange/salmer i fx gudstjenesten – der skal tid til, før at en sang bliver hjertesprog for én.
Men det er gave at lære en ny sang. Det er vigtigt at hver tid får deres sange og salmer. Vi har brug for hele tiden at få tilført nye ord og toner til vores liv og vores gudstro, for at både livet og troen fornyes.
”Han lagde en mig ny sang i munden” – Det er smukt sagt. Og det er den nye vin på nye sække. Det er Gud der fornyer os med frelse og håb – til glæde og liv.
Gud er som den gode musik, der lægger en grundtone i vores liv – til lovsang, solosang og fællessang. Han er den nye sang, som vi har brug for at høre igen og igen, for at tage den til os. Han er den sang, der sætter sig i kroppen på os og taler hjertets sprog. Han er pulsen og rytmen i vores liv, som holder os fast i glæde, pligt og håb. På den vej, som er vores liv – og som nogen gange er langt ude og andre gange svær at finde, men hvor Gud bliver ved med at kalde os til kærlighedens tjeneste.
Guds lovsange synger vi ikke,
men sangene synger i os,
når glæden slår ind i vort hjerte
og smelter vort mismod og trods.
Da ser vi med undrende øjne
vor tvivl blive afklædt som løgne,
og sandheden lyse af liv.
Sådan skriver Holger Lissner. Gud har lagt en ny sang i munden på os. Må den synge i os, så den bliver til glæde.