Trinitatissøndag
”Jeg er med jer alle dage”, siger Jesus
Alle dage?
som i alle 365 dage om året?
For mit vedkommende er det
18.542 dage indtil nu
sådan ca.
Nogle af dem er selvfølgelig gået ret hurtigt.
Nogle dage er alt for korte. Mine fødselsdage, fx – de er gået stærkt. Og den dag jeg blev konfirmeret og den dag jeg blev gift. De gik hurtigt. Tror ikke jeg havde meget brug for Gud på de dage – havde slet ikke tid til at forholde mig til ham. Der er dage der går vildt stærkt.
Og måske tæller de ikke rigtigt med i regnskabet
Og så er der dagen der på. Dem har der også være nogle stykker af. De dage, hvor jeg har været så træt, at jeg nærmest har sovet hele dagen. De tæller vel heller ikke rigtigt med?
Der er også sygedage generelt. De kan også springes over.
Og de lange perioder, hvor den ene dag bare tager den anden. Dem er der flest af. Hverdagene der bare går med alle deres rutiner og gøremål – arbejde, børn og forpligtelser og indimellem også fornøjelser. De kan ikke rigtigt være anderledes. Måske tæller de heller ikke rigtigt med?
Det bliver også til en del ferie- og fridage på sådan et helt liv. Og når det kommer til ferie, så er den hellig. Der skal kobles fra og slappes af. De tæller heller ikke rigtigt med.
Og så er der de dage hvor jeg er så optaget af et eller andet, at de ligesom bare forsvinder. Dem kunne vi måske også lade være med at tælle med.
Det er mere realistisk, hvis vi regner de dage fra som alligevel ikke rigtig tæller. Så har Jesus måske i virkeligheden ment: ”Jeg er med jer alle de dage, I har brug for det”.
Altså, Jesus siger: ”Jeg er med jer alle de dage det er nødvendigt” Og så er vi måske ved at være der. Det er ikke så mange, når det kommer til stykket. Ikke hele dage. I hvert fald.
Til gengæld er det måske nogle af de dage der har været meget lange. Og måske også nogle af de dage, hvor jeg har været ret alene. Det er også nogle af de dage, der har været svære – og hvor jeg overhovedet ikke har vidst hvad jeg skulle gøre.
Men de virkelig tunge dage i mit liv, tæller nok alligevel ikke mere end max 100-120. Det er til at overkomme for Gud. Skulle man tro – og det tror jeg virkelig. Jeg tror at Gud er med mig alle de dage.
Men det underlige er, at lige præcis de dage der har været allertungest. Der har jeg faktisk ikke altid følt at Gud var med mig. Der har jeg indimellem følt mig forladt og helt overladt til mig selv. Som om Gud var langt væk fra mig
Men hvor var han så? Ja, skal man tro Gud, så var han der hvor han altid er – lige midt i blandt os, i alt hvad der er til. Så måske er det ikke Gud der ikke var her, men mig. Mig der ikke var tilstede, mig der ikke var opmærksom.
Vi kan selvfølgelig ikke regne Gud ud, trække fra og lægge til, som jeg lige har gjort. Det er noget nonsens og også sat på spidsen her – men alligevel: er det ikke sådan vi let kommer til at tænke om Gud?
At så er han der og så er han der ikke.
At nu har vi brug for ham og nu har vi ikke.
At nu føler vi Guds nærvær og nu gør vi ikke.
At vi forestiller os, at han er med nogen og ikke med nogen andre.
Som om Jesus sagde: ”Jeg er med nogle af jer alle dage” – eller: ”Jeg er med jer nogle dage”.
Som om det er noget vi kan styre.
Som om det er noget vi har magt over.
Som om vi skal have det på en særlig måde, når Gud er med os.
Når Jesus siger: ”Jeg er med jer alle dage”. så er det ikke op til os at afgøre om han er der, hvor han er – eller hvordan han er med os. At han er med os alle dage – betyder, at han, som har al magt i himlen og på jorden – at han er i alle dage indtil verdens ende. Alle 18.542 dage. Ja, endda dem der var før og dem der kommer efter. Gud er alle dages begyndelse og ende.
Gud er alfa og omega.
Og helt uafhængig af om mine dage er korte eller lange, travle eller dovne, lette eller tunge. Gud er dagen og uafhængig af min vilje, min magt og mine følelser.
Teksten i dag, bliver også kaldt missionsbefalingen– vi læste den inden Vilde blev døbt i dag, og vi læser den hver eneste gang et menneske bliver døbt.
Nogle gange kan vi finde på at tale om dåben som en gave – i stil med det jeg sagde til Vildes forældre og faddere i dag:
– at det er deres opgave at hjælpe dem med at pakke gaven ud, ved at fortælle Vilde om Gud, og ved at lære hende at bede fadervor.
Det siger vi med en erfaring af, at der en stor berigelse i at kunne bede, at kunne synge salmer, at deltage i gudstjeneste og at høre fortællingerne fra Bibelen.
Og den berigelse håber vi også at Vilde og alle andre døbte vil erfare. Men det betyder ikke det samme som at gaven er afhængig af hvordan vi pakker den op. Gud tager den ikke pludselig tilbage igen. Og det betyder ikke at dåben eller Gud nåde er afhængig af os. Gud annullerer ikke pludselig hans nåde eller løfte til os om, at ville være med os alle dage.
Guds nåde er mere og større, end noget vi mennesker kan magte at forplumre.
Evangeliet er, at uanset hvor mærkværdigt vi opfører os og uanset hvor lidt eller hvor meget vi pakker dåbens gave ud og er opmærksomme på Guds nåde – så er Gud med os alle dage.
Alle fantastiske
Alle forsømte
Alle forbandede
Alle dage, er han med os.
Det kan vi ikke sige os selv.
Vi kan ikke engang erfare det selv. Det skal vi høre. Igen og igen. At han som har al magt i himlen og på jorden, er med os alle dage indtil verdens ende. Det skal siges til os – at magten ikke er vores. At den magt vi har, den har vi på Guds nåde.
Der er uendelig meget i verden og vores liv, som vi ikke har magt over – men så må vi tro, at det har Gud. At alt det vi der er ude af vores hænder, som vi siger, at det kan vi lægge i Guds hænder.
Men der er også noget i verden og vores liv, som vi har magt over – og vi kan ikke gøre andet end at gøre os umage med at bruge den magt nænsomt og varsomt med respekt for alle andre skabninger – mennesker, dyr og alt som er på jorden – og bede til at vi ikke misbruger den magt vi har til at udnytte hinanden eller jordens ressourcer. At vi bruger vores magt til at gå Gud til hånde, til at værne om det der spirer og gror både i mennesker og i jordens dybder.
Gud er med os alle dage
uanset om vi nyder eller yder.
Men er det ikke sådan, at vores livsglæde er betinget af at nogen har brug for os? Hvorfor siger vi ”først yde, så nyde” – måske for at motivere dovne unger til at sætte i opvaskemaskinen inden de sætter sig og spiller PlayStation? Eller måske fordi vi ved, af erfaring, at ansvarsfuldt og hårdt arbejde, faktisk øger nydelsen.
Den, der arbejder på en sonate, indtil alle passager er på plads, oplever større glæde end den, der bare spiller den igennem. (Gert Theissen)
Livsglæde vokser ud af at vi giver os hen til livet og involverer os i dagens opgaver uanset hvor små eller store de er – så er de vores.
Gud er med os alle dage – Han er i vores dage som mening og kærlighed og grunden til taknemmelighed. Magten er hans, men vi har til opgave at løbe ærinder for Ham. Det er vores opgave at gå Gud til hånde. Det er nogle gange hårdt slid og et langt sejt træk – men det er aldrig meningsløst.
Det er løftet: At Gud er med os alle dage. Og det er meningen. Alle 18.542 dage.