Hvad er en falsk profet?

Jeg har brugt den her uge på at overveje, hvordan en falsk profet ser ud i 2011. Hvem er vor tids falske profeter?

Og det er altså virkelig umoderne at tale om ”falske profeter”. I vores øre lyder det nærmest sekterisk at ville udpege de falske profeter. Det er sådan noget man beskæftiger sig med i ultra konservative, ekstreme og perverterede former for kristendom og trossamfund – da ikke i den hellige almindelige og rummelige Folkekirke!

I nogen sammenhænge vil jeg helt sikkert blive betragtet som en falsk profet, fordi jeg i nogles øjne udlægger de bibelske tekster helt forkert. Jeg vier fraskilte, vil gerne velsigne homoseksuelle og mener ikke at jeg behøves at tie i forsamlinger fordi jeg er kvinde.

Men det er vel ikke rigtigt? Altså at en falsk profet bare er en der ikke er enig med os selv? Nej! – Jesus opfordrer os ikke til at være trospoliti, og slå ned på alle der ikke måtte mene og  sige, lige som os selv. Kirken er ikke først og fremmest et meningsfællesskab, men derimod et trosfællesskab.

”De falske profeter kommer til os i fåreklæder, men indeni er de glubske ulve.” Altså er en falsk profet, en som giver sig ud for at være ét, men i virkeligheden er noget andet? Og det fænomen findes på alle planer.

Det et er ikke for ingenting, at fortællingen om den lille gedemor og hendes syv små gedekid har været fortalt af forældre gennem mange hundreder af år, – fordi forældrene gerne ville sikre sig, at deres børn ikke lukkede døren op for et menneske, som de ikke kendte, og som blot ville volde dem ondt.

Ulven havde forklædt som ged, ved at dyppe poterne i mel, så de blev hvide, – og ved at spise kridt, så stemmen blev lige så let og lys, som gedekiddenes mors. Kiddene lod sig overbevise og narre, trods deres store forsigtighed, og lukkede døren op for ulven, – og da moren kom hjem, var katastrofen en realitet! Kun et enkelt af de syv kid havde overlevet, – og kunne fortælle, hvad der var hændt dets seks søskende!

Det er ikke for ingenting, at forældre og lærere advarer børn om at de skal passe på, når de færdes på nettet, og chatter og spiller med folk de ikke kender. Her er det let at sløre sin identitet og mange giver sig desværre ud for at være anderledes tilforladelige, end de i virkeligheden er. Ulve i fåreklæder!

og det er ikke for ingenting at der er brug for foreninger og virksomheder, der beskæftiger sig med at reparere mennesker der er gået i stykker efter at have fået vendt op og ned på deres virkelighedsopfattelse i en sekt. De har mødt en ulv i fåreklæder, som har ædt deres selvstændighed og frie tanke, og står tilbage med et liv der skal bygges op på ny.

Det er ikke for ingenting, at de mennesker der er vokset op i hjem, hvor forældrene ikke var, som de gav sig ud for at være – mennesker der er blevet slået eller misbrugt i deres barndom, at de har meget vanskeligt at få opbygget tillidsfulde forhold som voksne, fordi de er bange for at alle de får de møder, viser sig i virkeligheden at være ulve.

Ulve i fåreklæder findes på alle planer – og møder os der hvor vi er allermest sårbare. I øjeblikke hvor vi er tillidsfulde og har paraderne nede, går det pludselig op for os at det vi troede var sandt, er falskt – og at den vi troede var god, gør ondt.

“Tag jer i agt for de falske profeter, der kommer til jer i fåreklæder, men indeni er glubske ulve” Det er blevet en talemåde der er gået over historien, fordi det er sandt. At lige præcis det, skal vi virkelig passe på. Det kan ødelægge så meget for os.

Denne sommer er den talemåde desværre også blevet et alt for præcist billede på den massakre der er sket i Norge, og som er et udtryk for så grum en ondskab og så grim en råddenskab, at vi ikke kan rumme det.

Tænk at man så kynisk kan benytte sig af et helt folks tillid til offentlige personer og myndigheder, så man iklæder sig en politiuniform, som får folk til at komme sig i møde i tillid til, at man vil dem det godt! Det er så brutalt. Og de scener der har udspillet sig på den norske sommerlejr-ø er for voldsomme til at vi næsten kan tale om det.

Det er en syg mands værk – en ondskab der kun kan avles af sindsyge – og vi bliver bange fordi det rammer os lige midt i hjertet og rammer vores forestillinger om hvor der er trygt og ingen fare.

“Hvis én mand kan vise så meget had, tænk hvor megen kærlighed vi alle kan vise sammen”, – denne udtalelse stammer fra en af de unge kvinder, som var med på øen, da massakren skete. Hun var et af gerningsmandens mange mål. Hun kunne være blevet et af ofrene. Hun kunne så let som ingenting og ved en tilfældighed have mistet livet, – helt og aldeles uskyldigt.

“Hvis én mand kan skabe så meget had, tænk så på, hvor meget kærlighed vi kan skabe sammen” – citatet stammer fra mindehøjtideligheden i Oslo Domkirke, hvor statsministeren gjorde pigens ord og holdning til sin egen, – og dermed også til et helt lands.

Og det er det evangeliske svar til falskhed og ondskab – ikke had og hævn, men Kærlighed. Når vi bliver bange, vrede, modløse og kede af det – så er det eneste rigtige svar at stille op med ”Kærlighed”.

Vi må stå sammen mod falskhed og ondskab, og hjælpe hinanden med at tale det imod med kærlighed.

I forbindelse med tragedien på Utøya var der også en, der sagde: “Frygt ikke den, der gør dig ondt; men den, der gør dig ond.”

Måske er en falsk profet den eller det, der gør mig ond. De kræfter der forsøger at gøre os til grimmere og mindre mennesker. Lisbeth Smedegaard Andersen skriver i en af sine salmer om den onde fred der lokker og leder os væk fra Guds vilje og kærlighed.

Du nægter os den onde fred,
vi modløst higer efter,
en kredsende urørlighed,
der lammer vore kræfter.
Forladelsen ved korsets blod
er aldrig bad i glemslens flod,
men dåb af nære hænder.

Falske profeter skal kendes på deres frugter, står der i dagens tekst. Jeg tror frugterne er konsekvenserne af tanker og handlinger der ikke har en grundlæggende respekt for den andens frihed, værdighed og ret.

Falske profeter er dem der begrænser den frihed, værdighed og ret i ord og handling. Og frugterne er grimme i alle afskygninger.

Hvordan undgår vi at lade os narre af falske profeter og hvordan undgår vi selv at blive falske. Det er der ikke noget enkelt svar på, for kristendommen er ikke et sæt regler om hvordan man skal leve og ikke leve, men en frihed til at leve sit liv i respekt for andre menneskers frihed. Friheden er forbundet med kærlighed. Gud kærlighed til os, og vores kærlighed til hinanden.

I mathæusevangeliet sender Jesus sine disciple ud i mission og som stiftere af den første kirke, med ordene: ”Se, jeg sender jer ud som får blandt ulve. Vær derfor snilde som slanger og enfoldige som duer”

Vi må og skal skelne mellem godt og ondt, mellem falsk og ægte, sandhed og løgn. Og også i det spil, skal vi, som Jesus siger det, være snilde som slanger og enfoldige som duer. Kunne rumme både skepsis og tillid og udvise det, hver for sig på rette sted. Sige til og fra, Kæmpe for det der er ret og mod det der er galt,

Og det kan vi ikke gøre alene. Kampen mod falskhed og ondskab, er en kamp vi må stå sammen om. ”Tænk på hvor meget kærlighed vi kan skabe sammen” – lad os håbe at det er en vision der går over i historien.

Vi bliver nødt til at forholde os til at den kamp der i det 20. århundrede er blevet ført for demokratiet ikke er slut. Der findes mennesker der mener at demokratiet er en svag styreform og at dialogen og samtalen ikke er vejen at gå for forandring.

Vi bliver nødt til at stå sammen i kampen for de værdier der bygger på åbenhed og tolerance, menneskelighed, lighed og frihed.

Efter afslutningen af 2. verdenskrig udsendte de daværende danske biskopper et hyrdebrev til trøst og opmuntring for det danske folk. Sådan et hyrdebrev kunne vi også have brug for i dag, og derfor vil jeg slutte med at læse et uddrag fra det:

“…….Nu er det vor bøn, at alle gode kræfter må forene sig om at rense ud og bygge et bedre Danmark op. Volds og urets tid var ond; had og hævntanker vokser kun alt for villigt frem deraf. Men vi skal ikke hade og hævne og derigennem vise os overvundne af tidens onde ånder. Ret skal råde. Gud give os alle sind til at bære hverandres byrder og til med respekt for hinandens forskelle at bevare sammenholdet, så det broderskab, hvortil vi i Kristi navn er kaldet og indviet, ikke må blive til skamme.
Og måtte kirken øve evangeliets tjeneste således, at det bliver til mere end blot og bar tale om fred og forsoning mellem folkene. Måtte Guds Ord få frit løb i vort folk til opbyggelse af alle gode kræfter og til evighed over vor tilværelse…”