Af Hanne Jul Jakobsen, sognepræst i Møllevangskirken
Vi har haft indbrud mellem jul og nytår. Mens vi sad hos svigerfamilien på Fyn
og fyldte maverne med æbleflæsk og sild, havde vi såkaldte ubudne gæster
derhjemme. De fyldte lommerne med mine smykker. Nuvel, det er jo ikke ligefrem
kronjuvelerne jeg har liggende, men for mig var det dyrebare arvestykker og
kære gaver. Og når man har haft 47 fødselsdage, så kan det godt blive til
noget, også selvom man ikke er dronning. I øvrigt havde de ikke taget noget
særligt. Andet end en flig af vores tryghedsfølelse, måske. De havde ikke
engang rodet eller haft beskidte sko på. Vi troede de havde været i drengenes
tøjskabe, for der lå alt hulter til bulter, men det viste sig, at det bare var
standarden der. Ja, og så tog de min computer, men heldigvis har jeg været
flink til at gemme alt i skyen, så det er bare skallen jeg har mistet. Alt
indhold og alt væsentligt ligger gemt et andet sted. I hjertet og i skyen. Et
sted hvor, i hvert fald, de her tyve, ikke har adgang, selvom de kunne have
haft godt af at læse nogle af mine gamle prædikener: Om næstekærlighed og om
grådighed f.eks.… Nå, det er som det er. Jeg kan ikke gøre noget ved det, andet
end at ønske mig nogle nye.
Smykker er i bund og grund ikke afgørende for min livskvalitet. Det er ærgerligt, men også lidt ligegyldigt. Når alt kommer til alt. Tyveriet fået mig til at tænke over, hvad der egentlig har værdi for mig. Det kommer måske til at lyde ret helligt, men jeg tror de fleste ville komme frem til den samme konklusion. At I sidste ende, så er der intet af det, en tyv ville kunne finde på at stjæle, som vi ikke kan undvære. Det er ikke en banebrydende ny erkendelse, og jeg vidste det også før mine smykker blev stjålet. Alligevel, kom der det gode ud af tyveriet, at jeg blev mindet om det igen: Der er ingenting der kan købes for penge, der kan give mit liv mening. Det kan højest pynte det, eller gøre det behageligt. Meningen ligger et andet sted, i hjertet eller i skyen om man vil.
Jesus er citeret for at tale om det mange gange. Alle jordiske rigdomme, vi kan samle os, er forgængelige. Samler man på kostbare tæpper, kan de ædes af møl. Juveler og guld kan blive stjålet, aktier kan blive næsten værdiløse og huspriser kan styrtdykke. Det har tiden eller fremskridtet ikke ændret på. Jesus siger: “Men saml jer skatte i himlen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve ikke bryder ind og stjæler. For hvor din skat er, dér vil også dit hjerte være.” Jeg er heldig at have mange dyrebare skatte i mit liv. Der er meget der er meningsfyldt – og når jeg tænker over hvad det er, så er det næsten altid forbundet med andre mennesker og med Gud. Vores liv og lykke står og falder ikke med hverken smykker eller designerlamper. Vi ved det godt, men vi glemmer det alligevel tit. Måske burde jeg sige tak til tyvene, for at give mig den lektie… men det er måske alligevel for meget at forlange. Hvor din skat er, dér vil også dit hjerte være? Hvor er din skat?