Menu Luk

Sommerferien er afslørende

Sommerferien er afslørende. Det er som om vi bliver klædt af til skindet. Ikke bare fordi vi smider tøjet og går rundt i små sommerkjoler. Heller ikke bare fordi solen er stærkere og dagene længere. Nej, sommerferien er afslørende, fordi vi i ugevis ikke kan gemme os bag arbejde, aftaler og travlhed. Vi skal ikke noget. Eller vi skal noget. Vi skal være sammen. Pludselig sidder vi bare der overfor hinanden. Bum. Vi ser på hinanden. Måske for første gang, siden sidste sommerferie. Det er ferieblikket. Det første blik efter et helt års hverdag. Ser jeg stadig noget i ham? Ser han stadig noget i mig? Hvad ser vi, når vi ser på hinanden? Det føles afgørende. Som om alt skal stå sin prøve i lyset af sommerferiens forventningspres, frihed og rosévin. Sommerferien er afslørende. Ikke alene har vi god tid til at se hinanden an, men vi har også tid til at se ind ad og mærke om vi stadig er derinde. Om vi har os selv med i al den hverdag? Om vi lever sådan som vi gerne vil? Måske ser vi noget vi ikke kan lide. Måske ser vi ikke rigtig længere noget i os selv. Måske er det lettere at være en succes på arbejdet end i sit eget liv? Sommerferien er afslørende. Den er mest af alt en afgørende mulighed for at se sig selv og sine nærmeste. Og lykken er, når vi ser hinanden som vi er og ved, at vi hører sammen. Lykken er at blive set, af én som ser noget i én. Noget man ikke engang selv havde set. Det er det blik vi vokser af. Det at blive set, sådan rigtig set, det er vanvittigt, hvad det kan gøre ved et menneske. Måske skulle vi prøve det også til hverdag?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.