Klumme i lokalavisen
Hvem skal sidde ved siden af Onkel Poul? Det skal fætter Søren, for han kan tale med en dør! Hvem kan sætte gang i bordet med dem fra Trige? Og hvem kan bedst styre Susanne, når hun får for meget at drikke?
Alle der har inviteret til stor fest med bordplan og fine tanker om gode match, ved at det er noget af en kunst. Hvem passer sammen med hvem? Hvordan placerer vi folk, så de får en god fest?
Vi kan bruge oceaner af kræfter på at skabe de perfekte rammer for en god fest. Kan det gå at invitere venner sammen med familie, kollegaer sammen med naboer, gamle klassekammerater sammen med nye svigerforældre? Mon de siger hinanden noget? Sådan kan vi bremse os selv i festplanlægningen, og ender måske med at holde flere små selskaber, af frygt for pinlige pauser eller dristige diskussioner. ..Uha uha, så hellere vælge det sikre, et lille lukket selskab af gode venner, der kender hinanden ud og ind – trygt og godt og helt og aldeles ufarligt… og egentlig også halvkedeligt!
Hvor er det vi møder hinanden i dag? Altså møder nogen der ikke ligner os til forveksling. Nogen der ikke arbejder med det samme, interesserer sig for det samme, spiser det samme, læser det samme, prioriterer det samme? Folkeskolen var engang sådan et mødested, men sådan er det ikke nødvendigvis mere, hvor vi forældre i højere grad shopper skole til vores børn. Gaden var engang sådan et mødested, men sådan er det ikke nødvendigvis mere, hvor skyhøje boligpriser og fejlslagen integrationspolitik, har splittet gader og kvarterer, så vi i langt højere grad end tidligere bor sammen med nogen der ligner os selv kedsommeligt meget.
Vi må turde, at bevæge os ud af vores komfort zone, for at opdage, at det er så sjældent folk bider. Inviter nogle mennesker du aldrig har inviteret før. Bank på en dør, du ikke før har gået ind af. Vi må gemme vores kassevis af undskyldninger væk, og møde hinanden med åbent sind og åbne døre. Jeg tror det er umagen værd.
Gud lægger ikke bordplan. Gud overvejer ikke om der er nogen der ikke skal inviteres. Guds kærlighed, har plads til alle. Og derfor er kirken et godt bud på et sted, hvor vi kan møde hinanden, for her skal være plads til at vi kan være forskellige og alligevel være sammen.