Tale til kirkens Nytårsfest
Velkommen nytår
lige hvad vi behøver
den går ikke længre på den gamle maner
jeg vil gerne gøre mit til
og andres til
at højne hinanden
Jeg lover at gøre mit bedste
ikke gøre visse ting for tit
og iøvrigt ikke gå for vidt
gøre hvad jeg kan for ikke at smaske
svede
glemme
skylde
fare op
ikke blande mig i alt for meget
men dog ha begge hænder
i hanke med adskilligt
daglig virke lindrende
huske at hilse
jævnligt skrive under på det gode
komme plaster på det onde
vinke til det gamle
gå ind for det nye
gøre det ene
holde op med det andet
for en tid
jovist kan det nytte
hvis man bare vender blikket indad
samt udad
luger ud i sit privatliv
såvel som i Congo
indser sine fejl
som man indser de andres
griber denne lejlighed
til at gribe ind
med beslutninger
forsætter
afkald
det er jo kun nytår én gang om året
og sku man få tilbagefald
(man er dog kun menneske
og året er så langt
verden så stor
og fremtiden så uvis)
behøver løfter ikke betyde en døjt
hvis man ikke sir dem højt
Såvidt Benny Andersen. Og han har ret, ihvertfald kan jeg godt kende det der med, at man føler sig en hel del mere forpligtet på løfter der er blevet sagt højt og delt med andre – end de løfter man bare har givet sig selv i en forbipasserende tanke. Løfter behøver ikke betyde en døjt hvis man ikke sir dem højt!
Hvor tit har vi ikke tænkt – jeg ville nu gerne tabe et par
kilo, eller nu skal jeg altså også igang med at dyrke noget motion, eller stoppe med at ryge, eller spise flere grøntsager.
Men det er de færreste af os, der har rygrad til at realisere det, hvis vi ikke deler vores ønske med nogle andre. Når vi siger tingene højt, så er vi allerede godt igang med forandringen. For så har erkendt at vi har et problem, og at vi kan og skal gøre noget ved det – og ikke mindst at vi har brug for andres opbakning for at kunne klare det.
Hvor tit har vi ikke tænkt nu vil jeg leve mere ansvarligt i forhold til miljøet. Jeg vil købe mindre, smide mindre ud, sortere mit affald, slukke for lyset – og for vandet. Køre mindre bil og mere på cykel. Købe genbrug, og genbruge gamle aviser.
Men det er svært at gøre det hele og blive ved med det, også på
anden dagen. Og man bliver overmandet af tanken om, at det alligevel ikke betyder noget, hvis de andre ikke gør det samme. Løfter behøver ikke betyde en døjt, hvis man ikke siger dem højt!
Men hvis vi aftaler det – hvis vi lover hinanden at nu skal det
være anderledes. Hvis vi siger det højt til hinanden, så kan vi
hjælpe hinanden med at gøre en forskel.
Hvor tit har vi ikke tænkt: Nu skal jeg altså have besøgt den og den. Det er for dårligt at jeg ikke har fået det gjort, siger vi måske til os selv. Men lige i dag kan det ikke blive, måske i morgen – siger vi også dagen efter – og sådan går tiden – helt af sig selv, og uden at vi egentlig ville det sådan.
Løfter behøver ikke betyde en døjt, hvis man ikke siger dem højt!
Men når vi møder vedkommende og siger til ham eller hende: Nu kommer jeg snart og besøger dig. Når vi siger det højt, ja, så sker der noget. Så føler vi os forpligtede på en helt anden måde til, at komme af sted.
Måske har vi også tænkt – jeg vil læse flere gode bøger, se flere gode film, høre mere musik, gå mere i kirke, synge noget mere, rejse mere, spise bedre, komme i gang med håndarbejdet igen. Der kan være så meget vi egentlig gerne vil og som helt sikkert også vil berige vores liv, men det kan være svært at komme op af sofaen, når man først har lagt sig – og løfter behøver ikke at betyde en døjt, hvis man ikke siger dem højt!
Men når vi siger det højt, så kan det være at der er andre der har det lige som os – det er der faktisk oftest. Og så sker der noget. Måske kan vi oven i købet tale om det vi læser, se filmene sammen, gå til koncerter og i kirke sammen, rejse og spise sammen og mødes om håndarbejdet sammen. Det er så meget nemmere at komme i gang, når man ikke skal starte selv – hver gang.
Hvis man vil undgå at løbe en risiko, så skal man tie stille med sine løfter og ønsker for det nye år. For når man åbner munden og siger dem højt, så giver man jo noget af sig selv, og viser de andre hvem man er. Og det kan godt være farligt, for der sker ofte det, at dem man siger det til, også åbner munden og deler deres løfter og ønsker. Og der sker tit det, at det er når vi siger tingene højt til hinanden, at vores verden forandrer sig.
Velkommen nytår
lige hvad vi behøver
den går ikke længre på den gamle maner
jeg vil gerne gøre mit til
og andres til
at højne hinanden
Jeg lover at gøre mit bedste
ikke gøre visse ting for tit
og iøvrigt ikke gå for vidt
gøre hvad jeg kan for ikke at smaske
svede
glemme
skylde
fare op
ikke blande mig i alt for meget
men dog ha begge hænder
i hanke med adskilligt
daglig virke lindrende
huske at hilse
jævnligt skrive under på det gode
komme plaster på det onde
vinke til det gamle
gå ind for det nye
gøre det ene
holde op med det andet
for en tid
jovist kan det nytte
hvis man bare vender blikket indad
samt udad
luger ud i sit privatliv
såvel som i Congo
indser sine fejl
som man indser de andres
griber denne lejlighed
til at gribe ind
med beslutninger
forsætter
afkald
det er jo kun nytår én gang om året
og sku man få tilbagefald
(man er dog kun menneske
og året er så langt
verden så stor
og fremtiden så uvis)
behøver løfter ikke betyde en døjt
hvis man ikke sir dem højt
Som kristne skal vi ikke nøjes med de løfter og ønsker vi selv kan overskue at gøre noget ved. Vi skal ikke nøjes med vore egne mere eller mindre vakkelvorne nytårsforsætter.
Jovist, der er brug for alle vore forenede kræfter og løfter og nytårsforsætter, for at skabe en bedre verden til vore børn og børnebørn, og for at vi kan få det allerbedste ud af vores liv sammen.
Det kristne håb rækker videre end det vi selv kan ændre på. Det som vi ikke kan, har Gud besluttet at gøre noget ved – ikke bare ved at sige ordene højt, men ved selv at blive Ordet, som forandrer. Det, som vi ikke kan, har Gud besluttet at gøre ved selv at blive menneske.
Vi må have lov at begynde det nye endnu næsten ubetrådte år i Jesu navn, i tillid til og tro på, at størst af alt er kærligheden.
Så lad os med dette fortegn for alt hvad vi er og siger og gør og tænker – lad os med dette fortegn, der i Jesu navn blev tegnet allerede i dåben for vort ansigt og bryst give os i kast med 2011, med kriser, konflikter, opgaver, udfordringer, miljøproblemer – kort sagt med det liv som Gud har skænket os. I tro på og tillid til, at selv der, hvor vi må erkende, vi ikke kunne, selv der er vi i Guds hænder.
Rigtig godt Nytår!