Jeg glæder mig i denne tid
(eller det gør jeg egentlig
ikke)
for julesneen falder langt fra hvid
det er mere sådan gråt i gråt
og helt urolig vådt
når julen kommer
Min far hver dag i byen går,
og kommer sjældent hjem før sent, og når
jeg for længst er lagt i seng
han er nødt til at arbejde siger han
der er et møde
siger han
jeg skal bare liiige over det og det
siger han
og det blir helt sikkert bedre
til sommer
Men på hans bord forleden dag
jeg så en kæmpe stak bilag
og det jeg ikke glemmer
Stakke med post-it af mange slags
og flere skærme tændt
der lyser rummet op
og når jeg kommer ind, han staks
fumler og lukker
og sit stads på computeren
gemmer
Og mor har peberkager bagt,
(eller det har hun egentlig ikke)
de er købt i Kvickly
jeg ved det, for jeg måtte gøre det selv
og nu har jeg selv dem smagt,
og de var ganske uden charme.
Netflix mor nu åbnet har,
og slumretæppet frem hun ta´r
hun har mistet al sin varme
Ja mor hun har så mange bud,
hvert øjeblik skal veninderne ud,
på café, til koncert og til yoga
de taler om ting
og det ikke for børn
men jeg hører nu godt hvad de hvisker
og det sjældent så spændende
som de tror
det handler om deres børn og
om parforhold
og om at det er sundt
at spise svesker
Og søster Hanne ser TikTok
og når jeg blander mig
går hun amok
Hun køber gaverne på Temu
Til far har hun en hundesnor
med lilla lys der blinker
og til kære bedstemor
har hun en fjollet hund
der vinker
Jeg vil nok også noget få
jeg ved det er fra Kina
måske er det en plastikbold
måske en gris der grynter
i hvert fald noget der kan gå
og helt hundrede gå
i stykker
jeg er så spændt på
hvad hun finder
der på den anden side
af jorden
men jeg må ud i gangen gå
når hun skal klikke
Derinde er der rigt’nok koldt
men når jeg spiller med min bold
(eller det gør jeg faktisk aldrig)
men jeg når jeg spiller Clash Royal,
så mærker jeg det ikke
Da før jeg ud med Karen gik,
vi fyldte hele indkøbsvognen
med ultraforarbejdet mad
og gris og and
og andre animalske stakler
fra den hårdt pumpede
landsbrugsindustri
Vi var i Bilka og vi fik
mere end vi ku´ bære
Vi stod i kø i mere end
fem minutter
og da vi endelig kom frem
til selvbetjeningskassen
og vi samvittighedsfuldt
og grundigt
scannede både
de overfladebehandlede klementiner
og de store julekager uden smag
da blinkede skærmen pludseligt
til stikprøvekontrol
og da kom den tykke bager så
(eller da kom medarbejderen
og hvilken kropsbygning han havde
er jo fuldkommen irrelevant
for situationen)
men i hvert fald
han tog vores tid
og vores julehumør
ikke mindst
men endelig kunne vi gå
med alle vores søde sager.
Gid det var jul! Hvor det var rart
at få den overstået
eller nu må den da komme snart,
det varer ikke længe,
for – fra min stol ved vindvet her
på dørhåndtaget jeg jo ser
at julepakkerne fra DAO hænge