Tale ved Nytårsfesten i Møllevangskirken 2015
Sidste år til denne nytårsfest, kunne jeg –synes jeg da selv- holde en vældig opbyggelig tale med udgangspunkt i årets ord. Årets ord i 2013, var ordet ”undskyld” – Igen i år har der været en kåring af årets ord – og det var, som nogle af jer måske ved, ordet ”mobilyepay” der løb af med sejren. Et lidt mindre eksistentielt valg, end ordet ”undskyld”. Og lidt mindre oplagt for en præst at tage udgangspunkt i en nytårstale! På alle måder mindre væsentligt. – men altså, i mere end en forstand har årets ord været flittigt brugt af danskerne i årets løb. Mobilepay, der er kåret som årets ord, gør, at man med sin smartphone nemt kan overføre penge til en bekendt ved at indtaste vedkommendes telefonnummer. Det er virkelig smart. Og altså nyt og vigtigt nok til at vinde.
Men mobilepay er ikke noget særligt spændende ord – og heller ikke noget særlig dansk ord, og man kan godt få den tanke at der må være en virksomhed der har givet en ret stor middag eller noget, for at få trumfet det igennem som årets ord. For det var ikke nogen let kamp. Der var mange – i mine øjne – meget mere interessante ord i spil. I kampen om at blive årets ord slog mobilepay blandt andre ordene ebola, inklusion, konkurrencestat, regnbueaktivist, girafgate og nødløgn.
Og se det sidste – nødløgn- er interessant. Og i juledagene her blev der føjet et ekstra kapitel til det ord, men det vender jeg tilbage til. At nødløgn blev et begreb vi talte om i 2014 er en længere historie med baggrund i den såkaldte Christiania-sag fra 2012, der endte med at koste Morten Bødskov posten som justitsminister. Da retsudvalget skulle besøge Christiania blev besøget udskudt af sikkerhedsmæssige årsager, men retsudvalget fik ikke dengang sandheden at vide. To embedsmænd stak Folketinges retsudvalg en såkaldt nødløgn – og i 2014 blev det ved en dom slået fast, at det var en lovlig nødløgn. Sagen blev altså et eksempel på, at det i helt ekstraordinære tilfælde kan være lovligt at komme med en nødløgn.
Nødløgn blev et ord som i juledagene desværre har fået en kedelig ny dimension tilføjet, fordi Jyllandsposten har spurgt en masse præster, hvad vi egentlig går og tror på.
For denne – ganske vist noget primitive undersøgelse, der lader som om troen kan krydses af i et multichoice skema – har alligevel efterladt spørgsmålet, om vi præster er sådan en stak utroværdige tjenestemandsansatte nødløgnere. Der ikke tror på det vi siger, og som stikker folk en lille nødløgn om det evige liv og opstandelsen, for at gøre alle tilfredse. Hvis det var tilfældet, så burde vi fyres hele bundet!
Kan være nogen af os – præster åbenbart inklusive – stadig bliver hængende i den gamle indvending: Hvordan kan man tro på at verden er skabt på syv dage, når nu Darwin og big bang for længst er blevet børnelærdom. Den indvending kan gå, når man er 14 år – men som voksne burde vi være i stand til at se at der ikke er nogen modsætning mellem tro og videnskab – eller at det simpelthen er hjertet og hjernen der tror at den ene er vigtige end den anden. Vi kan ikke leve uden hverken hjerne eller hjerte – uden videnskab eller tro.
Skabelsesberetningen forkynder det mest livsvigtige og sande budskab om livet som Guds hellige gave og opgave, uanset om du så nedstammer aldrig så meget fra aberne.
Det blev også sagt i juledagene af præsten der var kommet i fjernsynet, om Jesu opstandelse, ”At det er mig en tand for overnaturligt”. Som om Gud, alt livs skaber og ophav ikke kan være større, end at han skal kunne rummes af din og min intellektuelle kapacitet – sikke en lille Gud vi så ender med at sidde tilbage med.
Derfor er spørgsmålet hverken i 2015 eller på noget som helst andet tidspunkt heller ikke, hvordan Gud harmonerer med vores naturvidenskabelige viden. Spørgsmålet er, om vi tør holde det for sandt, at i Jesus står vi ansigt til ansigt med Guds inderste væsen og vilje. Det er et spørgsmål, hvor der er al mulig plads til tvivl og tvivlere, men ikke til nødløgne.
Nødløgne er kun lovlige i meget ekstraordinære tilfælde – som fx hvis man skal gøre rede for hvor tit man dyrker motion eller hvor meget man ryger – Nødløgne er utilstedelige, når vi skal tage hinanden og os selv alvorligt.
Og ja, måske var det så alligevel meget godt at det blev ”mobilepay” der blev årets ord. I hvert fald er det noget mindre ødelæggende.
Held og lykke med overførslerne og de nødvendige sandheder i 2015
Godt nytår