Menu Luk

Mandelgaven

Det er mig
der skal stå
for mandelgaven
i år
det blev aftalt
allerede
i november
Nogen i min familie
kan lide at have styr
på tingene.
Nemt
tænkte jeg
hellere det end
anden
eller risalamanden
for den sags skyld
den skiller vandene.

Jeg har vundet
i familielotteriet
sådan tænkte jeg
Jeg slipper
for at få sved
på panden
og andefedt
i afløbet.

Jeg slipper
for at skulle stå model
til alverdens velmenende råd
om hvordan
man laver
de perfekte
brunede kartofler
når sandheden skal frem
kan jeg ikke smage forskel
på hverken det ene
eller det andet.

Mandelgaven
derimod
den er lige til.
Den kan man købe sig fra.
Det er bare
at køre kortet
en tur på slæden
så er den i hus.
Jeg var decideret optimist
med hensyn til
juleforberedelserne
glædede mig nærmest
for det hele kunne gøres
fra sofaen
med computeren
på skødet
og kaffe
på kanden.

Jeg satte mig
til rette
en søndag eftermiddag
midt i december
og var klar til
at få det overstået –
Mandelgave
spørgsmålstegn

skrev jeg
som indledning på min brainstorm.
Jeg så selskabet for mig
og så var det som om
min hjerne kortsluttede.
Min svigermor på 77
der arbejder i en genbrugsbutik
og som har så mange ting
at det halve kunne være
mere end nok.
Min søn på 15
der ikke ønsker sig andet
end nogle helt bestemte
og utroligt dyre
sko.
En anden søn
som det ikke er lykkedes mig
at glæde med noget
som jeg selv har
fundet på
de sidste to år.
Min mand der vitterligt
har alt
og som i hvert fald ikke har
godt af mere
chokolade.
Min svoger der ikke har
andet i hovedet
end jagt.
Min niece der har
en virkelig mærkelig smag
eller i hvert fald
ikke en jeg deler
og sådan kunne jeg blive ved
helt bogstaveligt
for vi bliver 16
potentielle vindere
af spisekonkurrence
16 potentielle vindere
af den mandelgave,
som det er gået op for mig
er fuldkommen umulig
at købe,
i hvert fald hvis alle
skal kunne
blive glade for den,
eller i hvert fald
som minimum
ikke sure
eller kede af det.
Der er alle muligheder
for at det kan gå
galt
i bedste fald
vil det bidrage til et ligegyldigt
overforbrug
i værste fald
vil det være krænkende
eller endda gøre nogen
kede af det
eller ondt værre.

Mandelgaven!
Bare en ”lille ting”
som alle kan bruge,
det er nemt
tænkte jeg.
Ja tak!
som jeg sad der
blev det vanskeligere og vanskeligere
at blive en succes.

Man giver ikke
fyldte chokolader
til et menneske der har forsøgt at tabe sig
de sidste 10 år.
Man giver ikke
stearinlys
til en der lider af astma,
bøger
til en ordblind,
dronningemandler
til én med nøddeallergi.
Man giver ikke
musik til en tonedøv
oplevelser
til en hjemmefødning,
brætspil til én
dårlig taber.
Man giver ikke blomster
til én femårig
eller strikkepinde
til én der har gigt.
Det er umuligt,
intet der kan købes
for penge
kan gøre det godt
som mandelgave!
– måske kan jeg skrive det
på et pænt kort
og give et
knus
Ej, jeg tror jeg
kaster håndklædet i ringen
og lægger billet ind på
kirsebærsaucen
den kan alle lide
eller
min bror kan egentlig ikke
han har et traume
med en kirsebærsten
der sad på tværs
som barn
engang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.