”Fantastisk!” Vi forældre, bedsteforældre, tanter og onkler klapper dig på skuldrene med tårer i øjnene og fortæller dig, at det er helt utroligt, hvor stor du er blevet. Vi siger: ”Hold op, hvor er du blevet smuk/stærk/selvstændig/sjov” – eller hvad vi nu synes passer lige præcis om dig. Vi siger sikkert også noget i retning af, at det er sådan en spændende alder, du har, og at du skal huske at nyde din ungdom. ”Den kommer aldrig tilbage”, nærmest sukker vi, mens man kan se os forsvinde ind i glade minder fra vores egen ungdom. Vi siger det selvfølgelig i allerbedste mening og fordi vi mener det, men det kan godt føles lidt som et pres, når man som dig står midt i det. For ungdommen er jo ikke kun spændende på den sjove og glade måde. Den er også vildt svær og helt uoverskuelig, og det er som om, vi voksne eller ældre lidt har glemt den del. Eller måske fortrænger det, til fordel for de lyse og sjove minder, og det er der jo også en vis skønhed i. Altså at kunne glemme.
Jeg vil ikke hævde at besidde en særlig livsvisdom, selvom jeg nærmer mig de 50 år, men jeg vil alligevel forsøge at overbevise dig om én ting, der måske kan tage presset lidt af ungdommen. Nemlig, at du ikke behøver at have så travlt, for der er masser af godt liv også når du bliver voksen og ældre. Virkelig! Som ung kan man godt have en forestilling om, at man har få år til at nå det hele, inden fælden klapper, og man bliver begravet i pligter, familie og job. Og der er også meget, man skal nå: Uddannelse og helst gode karakterer, efterskole og højskole, en kæreste, gode venner, feste og gå i byen, ud at rejse og opleve noget af verden, spændende interesser og fritidsliv. Ikke mindst skal man finde sig selv og finde ud af, hvad man vil med sit liv… Det er oplagt at det hele godt kan blive for meget og et stort pres, hvis man er inde i en periode, hvor det hele ikke er så nemt. Og man måske mest ligger på sofaen og synes, man spilder sit liv på TikTok eller Instagram, mens alle andre har travlt med venner og ved hvad de vil (eller sådan ser det i hvert fald ud). De fleste mennesker har indimellem sådan nogle off-perioder, som er svære at se sig ud af, når man er midt i det. Måske kan det tage lidt af presset fra ungdomsårene at tænke på, at der er masser af godt liv også, når man bliver voksen og ældre. Ikke at man skal vente med at leve sit liv, men man behøver ikke at have så travlt med at nå det hele, og vigtigst: Der er næsten aldrig noget, der bliver for sent. Hvis du kom til at vælge en uddannelse, som viste sig ikke helt at give adgang til det, du senere gerne ville, så er der næsten altid andre veje eller supplerende fag, som gør, at du kan arbejde dig et nyt sted hen. Hvis du ikke kom til USA eller Indien i dine sabbatår, så kan du nå det senere. Man kan faktisk godt rejse sammen med børn. Hvis du ikke fik en kæreste i 20’erne, så kan det være, du får en i 30’erne eller 40’erne. Hvis du ikke lærte at spille klaver i musikskolen, så har du et helt liv til at begynde. Der er næsten aldrig noget, der er for sent. Hver alder har sine udfordringer, men også styrker. Der er virkelig meget godt at sige om at være ung, men der er heldigvis også meget godt at sige om at være voksen og blive ældre. Måske ikke mindst erfaringen af, at det nok skal gå det hele, og at alt ikke afhænger af vores indsats.
Jeg ville selv ønske, at nogen på min konfirmationsdag havde fortalt mig, at livet bliver ved med at byde på muligheder og meget godt, og at det måske i høj grad handler om at have tillid til, at det nok skal gå. Forhåbentligt har du et langt liv foran dig, og der er masser af tid til både at fejle, have off-dage og vælge forkert og ende på benene igen. Det er i grunden det, du får bekræftet ved din konfirmation. Den kristne tro er, at der altid er en ny begyndelse. Det er aldrig bare slut. Indimellem bliver livet ikke som vi selv havde regnet med eller håbet på. Men der er altid en ny begyndelse. Måske kan du tænke på det, når du indimellem synes, at det hele bliver lidt for meget. Stort tillykke!