af Hanne Jul Jakobsen, sognepræst i Møllevangskirken
Vi skal have nyt køkken. I den forbindelse skulle de gamle skabe tømmes, og jeg må sige, at jeg blev overrasket over indholdet! Tingene blev ligesom ved med at springe ud af skabene uden at være hverken interessante eller nødvendige. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forestillet mig, men noget mere afgørende, tror jeg. Allerinderst inde, helt omme bagerst i skabe og skuffer, der hvor man skulle tro, vi havde gemt dyrebare arvestykker og særlige skatte, var der kun skrammel. Virkelig. Et skåret askebæger med et billede af Luther på. Afsindigt mange halvåbne isterningeposer. En klodset lerfigur, som en af børnene har lavet for mindst 10 år siden, og som heller ikke dengang betød noget for ham. En kaffemaskine, som vi var virkelig glade for, men som i flere år ikke har været funktionsdygtig. Jeg kunne blive ved. Og det blev jeg. Næsten to dage tog det os at få sorteret, pakket ned og smidt ud. Ikke mindst. Og selvom jeg brokkede mig undervejs, fordi solen skinnede, og der var så mange steder jeg hellere ville have været end lige der, med næsen nede i alt det rod, vi havde fået samlet, så føles det helt fantastisk at have fået det gjort. Befriende ligefrem. Vi har slæbt sække og kasser ud af huset. Ting til overs, ting til genbrug og ting til småt brændbart. Ud af huset. Ud af systemet. Måske lyder jeg lidt som den japanske oprydningsekspert Marie Kondo, der lærer os at rulle vores håndklæder og kun beholde de ting, der vækker glæde. Tage en ting ad gangen, mærke efter og give den videre, hvis den ikke vækker glæde hos os. Det kan godt være, jeg lyder som hende lige i de her dage, hvor jeg er lidt frelst efter at have sorteret ud i gamle køkkensager, men sammenligningen i øvrigt er ikke slående. Desværre. Måske.
Jeg er blevet opmærksom på, hvor mange ting vi har, som hverken er interessante eller nødvendige, og at de ikke gør noget godt. Det er ikke ny viden, men det blev alligevel til en erkendelse for mig, at rod og ting, der ikke gør andet end at fylde i skabe og skuffer, også roder og fylder i éns bevidsthed. Det er simpelthen mere overskueligt kun at omgive sig med interessante og nødvendige ting. Og det interessante er, at de er færre, end man skulle tro. De fleste af os har for meget af noget. Flere krus, kopper, tallerkener og skåle, end det er fysisk muligt at bruge. Altså medmindre der lige skulle komme 50 mennesker forbi på samme tid for at få en kop kaffe eller et glas vand. Eller nogen skulle finde på at spørge os, om vi mon har et skåret askebæger med et billede af Martin Luther liggende? Mange af os gemmer ting i flere år, slæber dem med os fra skab til skab, uden at have glæde af det. Overhovedet. Måske tværtimod. Måske ligger det bare der, og støver til og gør os trætte. Jeg tror, der er en sammenhæng mellem rod i skabene og rod i sindet. Der kan blive for meget, der larmer og tager plads fra det, der er interessant og nødvendigt i virkeligheden! Har du noget, du skal have sorteret?
Bøn fra et pulterkammer
Jeg har rum
hvor der aldrig kommer nogen.
Det er et syndigt rod
og jeg kan heller ikke
overskue det selv.
Der er så mange minder
og også noget
der skulle have været
smidt ud for længst.
Der er noget
der er svært
og tungt
og jeg magter ikke
at være der.
Gå med mig
derind hvor det roder
så forfærdeligt.
Hjælp mig med
at skabe orden
i det kaos
der har fået lov
at stå til.
Giv mig mod
til at smide det ud
som ødelægger
det gode i mit liv.
Giv mig blik
for at samle
det der er gået i stykker
på en ny måde.
Gud,
sorter mig
i farver
eller i et mønster
der skaber ro
og som jeg kan
leve med.