Jeg købte en gang et puslespil på et loppemarked – og lad det være et forbrugertip: Dont do that! Det skulle forestille en flyvemaskine og der var 1500 brikker i det – dvs. i den udgave jeg havde erhvervet mig, var der kun 1499! Jeg forestiller mig, at det er med Gud, som med det puslespil. Vi har rigtig mange brikker til vores billede af Gud – nogle har vi fra de bibelske fortællinger, og nogle er måske vores egne forestillinger formet af vores liv og erfaringer– men der bliver ved med at mangle brikker. Der skal mange forskellige brikker eller billeder til, før vi kan nærme os sandheden om hvem Gud er.
Nyere undersøgelser så har vist at vores opfattelse af Gud hænger sammen med vores opfattelse af vores egen far. Har vi haft en streng og kontrollerende far, har vi svært ved at forstille os at Gud ikke også er streng og kontrollerende. Har vi haft en kærlig og omsorgsfuld far, har vi derimod nemmere ved at forestille os at Gud er kærlig er omsorgsfuld. Og det er jo interessant, fordi det kan være at der er noget inde i os selv, der blokerer for at vi kan tro på Gud, som andet og mere end en forstørrelse af vores egen far. Jeg holder selv meget af billedet af Gud som levende hænder, der tager imod os, favner os og griber os. For mig er det smukt at forestille mig at Gud holder hånden under mig, og at jeg aldrig falder ud af hans kærlige hånd. Men det kan være andre der føler sig omklamrede eller måske ligefrem får det dårligt over at forestille jer at I skulle være i Guds hænder. Hvis jeres Gud er overmalet med billeder af en streng og kontrollerende far, med stærke hænder der kan knuse og straffe jer. Det kan være godt at blive sig bevidst om, hvad der påvirker ens gudsbillede. Det er måske ikke noget vi går og tænker på til daglig, men prøv at overveje det: Hvordan er dit billede af Gud? og er der personer eller begivenheder der har gjort at det er sådan?