Klumme i Lokalavisen, august 2015
Jeg fylder 40 år om en månedstid. Det gør mig egentlig ikke noget. Alternativet er langt værre. Alligevel: Jeg er ca. halvvejs, og der er ikke længere ret meget andet end pensionen, jeg er for ung til. Det er en skræmmende erkendelse. For 10 år siden, kunne jeg stadig bilde mig selv ind, at dem der besad de højeste stillinger, gjorde det, fordi de var ældre og mere erfarne end mig. Sådan er det ikke mere. Der er nogle døre der er blevet lukket for mig, som årene er gået. Min niece er 20 år og lige blevet student. Hun ved ikke hvad hun vil endnu, men alle muligheder ligger åbne for hende. Jeg er på engang misundelig, og samtidig glad for at det ikke er mig. De der valg vi træffer i begyndelsen af vores voksenliv, er så afgørende for, hvordan vores liv kommer til at forme sig: Uddannelse, kæreste, børn, venner, bolig, job etc. Selvfølgelig kan man vælge om og gøre noget anderledes, men det er alligevel nogle valg, der udstikker en retning, som åbner nogle døre og lukker nogle andre. Og pludselig står man her som 40 årig og tænker: Hvad skete der lige der? Med børn og mand, og job og forpligtelser ud over det hele. Og det er OK at det er sådan. Det er godt at have et liv, hvor man ved hvad man skal. Virkelig. Kunsten er ikke at ønske sig et andet liv. Kunsten er, uanset hvor man er i livet, om man er 20, 40, 60 eller 80 år, at tage imod det liv og de muligheder man får med åbent sind. Effatha – luk dig op, sagde Jesus og rørte ved en mand der var både døv og stum og livet åbnede sig for ham. Og sådan bliver vi – også indimellem rørt, så livet åbner sig for os, og vi midt i det hele – alt det der er svært, alle bekymringerne og alle rutinerne – alligevel lever og glæder os over at være sammen og være der, hvor vi nu engang er. Eller livet åbner sig for os, så vi ser nogle nye muligheder, anspores til at gå nye veje eller vi får ganske enkelt på forunderligvis skænket nyt liv. Ikke sådan at vi kan spole tiden tilbage og blive 20 år igen – men vi får ny kraft og nyt mod til det liv, der er blevet vores. Livet er ikke slut når vi fylder 40 år. Tak for det! Ingen situationer er slutpunkter i livet. Det er troen på kort form. Livet er større end den enkelte situation. Livet er stærkere end selv de mest komplicerede knuder vi kan blive bundet ind i. Der er ingen situation der er helt håbløs. Det er aldrig bare slut! – også selvom vi i situationen overhovedet hverken kan se os ud af det eller finde ud af det, så sker det, at vi erfarer at livet åbner sig for os igen. Der sker noget. Vi bliver overrumplet i et livsbekræftende øjeblik, opslugt af noget andet. Møder et menneske, der siger os noget. Vi bliver grebet af det liv, der er større end os.