af Hanne Jul Jakobsen
Feriekatalogerne lokker med deres glitrede billede af familieidyl i sommerhuset eller i strandkanten. Vi ved godt de er betalt for at stå model til det, men alligevel: Hvert eneste år bruger vi danskere mange penge på vores sommerferie, og vi drømmer, ikke bare om store oplevelser og smuk natur, men også om, at det bliver hyggeligt at være sammen med vores familier. Vi drømmer om dage uden bekymringer, konflikter og skænderier. Og det selvom vi hvert eneste år, må konstatere at det alt sammen flytter med i sommerhus med svigerfamilien eller i campingvogn med vores bror. Vi kan holde ferie fra vores job, men vi kan ikke holde ferie fra vores nærmeste.
I virkeligheden oplever de fleste familier nok at småkonflikter nærmere kan vokse sig større i ferien, fordi vi har tid til at være i dem. I ferien, skal vi ikke andet end at være sammen, og hvis der er noget uudtalt i mellem os eller noget der har ligget og ulmet under hverdagsoverfladen, ja, så stikker det som regel hovedet frem, når tiden tillader det. Upåagtet iskold rosé og smukke sommeraftner. Det kan være befriende at få renset luften og give mulighed for at begynde på en frisk, men det kan også stikke af og ende i smækkede døre og sårende ord.
Som præst møder jeg mange familier, der ikke kan finde ud af at tale sammen eller være i samme rum. To brødre og deres respektive familier, er blevet uvenner da de skulle dele arven efter deres mor. En søn har brudt forbindelsen til sin mor. En datter har besluttet ikke længere at have kontakt med sin far. Det er forskellige historier med hver deres grunde. Men fælles for dem, er, at det altid er ulykkelige historier. Det er en livssorg ikke at have kontakt med en af sine nærmeste. Det kan være et nødvendigt valg at bryde med sin forælder eller bror, men lad det være en allersidste udvej. Det er en smertefuld vej at gå.
Det kan være svært at være i familie. Venner vælger vi selv, men vores familie vælger vi ikke. Den er der bare som den største selvfølgelighed. Det er familiens styrke, at vi har hinanden hele livet. Vi bliver født ind i en familie og vi dør fra en familie. Vi deler barndom, gener og karaktertræk med hinanden, men vi deler ikke nødvendigvis interesser og livssyn. Måske har vi svært ved at finde vores plads i familien? Måske har vi fået givet hinanden nogle roller, og glemt at give plads til at vi hver især kan udvikle os? Måske slår vi os på hinanden igen og igen, fordi vi ligner hinanden? Familiehygge er ikke gratis. Den koster. Ikke mindst tålmodighed og overbærenhed i urimelige mængder. Men det er værd at investere i, også hvis det trækker veksler på sommerens idyl.