Menu Luk

Et afgørende tidspunkt

Af Hanne Jul Jakobsen, sognepræst I Møllevangskirken

”Det er ikke til at forstå, at det er et år siden”, sagde min søster i går aftes i telefonen. Jeg er enig. I de her dage, er det præcis et år siden at min far pludselig blev syg og døde. Vi blev kaldt til Kolding Sygehus, vi fire søskende og min mor tirsdag aften. Jeg sad midt i en ansættelsessamtale og havde selvfølgelig sat min telefon på lydløs, men min mand aktiverede den funktion som kan finde en IPhone, med en hyletone der går gennem marv og ben. Han vidste, at det her var vigtigere end noget andet. Vi slap alt hvad vi havde i hænderne i København, i Ringkøbing, i Aarhus og Fredericia for at være hos vores far og vi blev der indtil han trak vejret for sidste gang. Natten til lørdag. Han var ikke ved bevidsthed, men vi fornemmede alligevel at han var bevidst om at vi var der. Det var nogle intense dage, hvor følelserne sad helt yderst. Vi håbede han blev rask. Vi græd over at skulle miste ham. Vi huskede ting vi ikke havde tænkt på eller talt om i årevis. Vi grinede af noget han havde sagt. Vi bekymrede os for vores mor. Vi trøstede vores børn. Vi bad til Gud. Vi bar over med hinanden, på en måde, vi ikke var vant til. Vi talte om alting og ingenting. Vi savnede ham allerede. Når vi nu ser tilbage på tiden omkring hans død og begravelse, er der meget vi er taknemmelige for. Og det er blevet tydeligt for mig at sorg og taknemmelighed hører sammen.
Jeg kom til at tænke på, at det i grunden er meget få tidspunkter der for alvor definerer mit liv. Dagene omkring min fars død er et af dem. Jeg kan ikke komme det nærmere her, end at det har betydet en form for afklaring og ro, som jeg bærer med mig. Det vidste jeg ikke i øjeblikket. Vi ved sjældent på forhånd, hvad der vokser ud af de forandringer der sker i vores liv. Heldigvis. Det er livet der sker med os. Nogle af de tidspunkter og møder der har haft afgørende betydning for mig, har jeg ikke brug for at skrive om i avisen eller dele med andre end mine nærmeste. Men der tegner sig et mønster. Det er tidspunkter med liv, død og kærlighed. Det er i grunden smukt at blive opmærksom på, og måske værd at tænke på engang i mellem. Fordi det sætter alt det andet, vi kan blive forstyrrede af, i perspektiv. Hvilke tidspunkter har været afgørende i dit liv?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.