Hvem
kender ikke det at have en trøje, hvor mærket med vaskeanvisningen i nakken
kradser og irriterer? Vaskeanvisninger er lavet af et andet stof, så selv når
vi vasker tøjet og trøjen måske endda krymper, så bliver mærket i nakken ved
med at være lige stort og stridt og uføjeligt. Og mange af os ender med at
klippe det af, for det generer så meget, at det ikke er til at have trøjen på.
Nogle gange er anvisninger og regler, så firkantede at de ikke passer til
livet. Vi kan uden problemer klippe vaskeanvisningerne ud. Langt vanskeligere
er det, at gradbøje de regler og systemer, det er meningen skal være ens for
alle.
Et grundkristent princip er, at vi aldrig må lade systemer gå forud for
mennesker. Det er en grundlæggende tanke i kristendommen, at ethvert menneske
er unikt. Fællesskab og medmenneskelighed og omsorg for de svageste, må altid
gå forud for regler. Regler må aldrig blive så rigide og firkantede, at de
river mennesker i stykker. Vi må aldrig glemme, at der er virkelige mennesker
bag regneark og ventelister.
Ikke så sjældent hører vi historier – eller kender måske selv til det, at
bliver offer for systemet. Nogle gange ryster vi på hovedet, andre gange får vi
ondt i hjertet – når vi møder mennesker der ikke bliver hjulpet, fordi de
falder ned mellem to stole eller fordi en firkantet sagshåndtering spærrer for
almindelig medmenneskelighed.
Kristendommen har ikke nogen firkantet regel, om hvad medmenneskelighed er.
Jesus selv taler aldrig ind i et system. Han ser det enkelte menneske, der hvor
det er. At leve som kristen, er ikke et liv med en kradsende og firkantet
anvisning i nakken, der fortæller dig hvad du skal og ikke skal. At leve som
kristen, er tværtimod at forsøge at være tilstede i enhver situation, med det
blik at ethvert menneske har værdi og ret til en plads i fællesskabet. Og nogle
gange kræver det, at vi klipper reglerne af tøjet.