Test: Jesus er EFNPer

Klumme i Lokalavisen
Jeg havde egentlig besluttet mig for ikke nævne det for nogen, men nu kan jeg alligevel ikke lade være. Det er nok fordi, jeg er udpræget Ekstrovert. Jeg tog en Myers-Briggs personlighedstest forleden, og udfyldte samtidig en for Jesus. Tænkte at jeg kendte ham godt nok, til at kunne svare på hans vegne. Jeg er trods alt præst. Og det viser sig så, at både Jesus og jeg er EFNPere! Vi kunne begge svare bekræftende på spørgsmål som: ”Jeg falder let og ofte i snak med fremmede” og ”I diskussioner bliver jeg ofte meget involveret i det, der bliver sagt!” Og ja, jeg blev da stolt da jeg fandt ud af det. Men mest skræmt. Også lige her oven på Påsken. Det er ikke til at overskue. Måske fordi jeg primært er Følende. Nå, min pointe er ikke, at jeg skulle ligne Jesus. Det gør jeg langt fra. Sammenfaldet udstiller derimod testens begrænsninger.

Pointen er, at jeg, med al mulig respekt for at personlighedstests sikkert kan bidrage med en større grad af selvindsigt og muligvis er et nyttigt redskab fx til at sikre god kommunikation på en arbejdsplads, alligevel mener, at det er vildt overvurderet med alle de tests. Overvurderet og fattigt. For hvad sker der når vi bliver reduceret til en række bogstaver og kategoriseret med nogle særlige egenskaber? Der sker meget let det at beskrivelsen låser os fast i nogle bestemte roller, og at vi måske nok forstår hinanden bedre, når vi er opmærksomme på om vi er henholdsvis introverte eller ekstroverte, analyserende eller følende – men også at vi let overser det vi også er, fordi vi på forhånd har lagt os fast på, hvad vi kan forvente af den anden. Og det kommer til at skygge for selve mennesket og fratager os i nogen grad også muligheden for at overraske både os selv og hinanden. Eller til at gøre noget andet end vi plejer. Der er ingen af os der er så simpelt sammensat at vi kan skrives på en formel, eller koges ned til fire-fem begreber. Det kan være godt, men ikke nok. Der er mere at sige om os mennesker. Den der øgede fokusering på personlighedstyper er fuldstændig blottet for ånd og poesi.

Det fortælles om Gud at han har mange boliger, som et billede på den rummelighed der er kendetegnende for ham. Rum der er til for at vi kan vokse og være i dem, som mennesker. Og vejen er ikke strømlignet, sandheden ikke firkantet eller enkel, og livet er ikke til at holde nede. Jesus er EFNPer, måske. I hvert fald var han et menneske ligesom os andre, men han er også den Gud der er vejen og sandheden og livet for os. Det er større. Eller det er det i vores liv, der gør større – tager os ud af kasserne og åbner nye muligheder og giver os værdi bare fordi vi er mennesker. I mine øjne har kristendommen et sprog og en poetisk kraft der kan bidrage til, at vi fastholder værdien i det menneskelige og skæve. Et åndeligt modspil til strømligning og begrebsliggørelse af mennesker.

Dette indlæg blev udgivet i Klummer mm.. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *