Menu Luk

Mellem jammer og jubel

Mennesker har altid bedt, når vi ikke vidste vores levende råd. Hvad skulle vi ellers gøre? Salmernes Bog er bønner der er skrevet for mere end 2500 år siden. Alligevel kan man finde sig selv i dem, når man er lykkelig, fortvivlet, ensom, søvnløs eller ramt af meningsløshed.  Når man læser de gamle ord, opdager man, at sådan er man ikke den første der har haft det. Hanne Jul Jakobsen er sognepræst og forfatter til bl.a. BRUGTE BØNNER, som hun kalder et væredygtigt redesign af Davidssalmer.

Der er mindst to muligheder for programmet

1) Hanne Jul Jakobsen giver en kort engageret introduktion til Salmernes Bog, og leder derefter en gudstjeneste mellem jammer og jubel. Her skal vi høre en af Davids salmer, synge sammen, lytte til musik og bede flere af de brugte bønner, som er vævet over de gamle ord.

2) Hanne Jul Jakobsen fortæller om baggrunden for sine bønner, læser flere af dem højt og lader dem spille tematisk op af nye og gamle fællessange fra Højskolesangbogen. Vi kommer hele følelsesregisteret igennem på en god time. Fra jammer til jubel!

Arrangøren skal selv stille med organist eller anden musiker

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.