Menu Luk

Kirkebøn om åbenhed

Kære Gud
Du som er far til alle
Vi beder dig
Hjælp os til aldrig at spærre vejen til dig, for andre
og giv os mod til at være
i samme rum som nogle
der tænker og tror og føler
anderledes end os selv.

Vi beder dig
Vær hos alle der er vintertrætte
og i deres tankers vold
Vær hos alle der er syge
og hos alle der bekymrer sig
for et menneske der står dem nær
Vær hos dem, der har fået frygten inden
for dørene. Giv dem styrke til at
lukke den ud

Vi beder dig
vær med os, dine børn, her
og vær med dem af dine børn
der lever som flygtninge og forfulgte
Dem som er fattige
og dem som er ramt
af sult og sygdom.
Giv dem en ny begyndelse

Vær hos din kirke her
og ud over hele jorden
Giv os visdom og mod til aldrig
at stille os i vejen for din kærlighed.
Velsign os med glæde
i dag og alle dage
og slå følge med os
i hvert et skridt vi tar,
indtil vores sidste dag.
i evighed.
Amen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.