Menu Luk

Kirkebøn i fasten

Gud,
på denne årets første forårsdag
beder vi
gennemlys vores mørke
og vær hos os
i al vores skrøbelighede

Må vi turde
tro at det er sandt
at intet kan skille os
fra din kærlighed
i Jesus Kristus

Vi beder dig nu for dem vi hver især tænker på

Vær hos de syge

Vær hos dem der skal dø og dem der sidder ved siden af

Vær hos dem der lever med sorg

Vær hos dem der føler sig pressede af krav og forventninger

Vær hos dem der er der er bange og frygter det værste

Vær hos vores børn og unge

Vær hos vores gamle

Hjælp os med at hele de forhold som er gået i stykker

Vær hos dem der føler sig ensomme og udenfor fællesskab

Vær hos mennesker der lider under krig og undertrykkelse.

Vær hos os, at vi aldrig bliver ligeglade med eller tavse om vores medmenneskers lidelse

Lad din kærlighed slå rod i de mest umulige hjørner og hjerter

Vær hos beslutningstagere i alle verdens kriser. Giv dem visdom til at træffe valg der tager vare på mennesker over alt på jorden og hele dit vidunderlige skaberværk

Vær hos dem der har magt i vores land – konge, regering og folketing

Vær hos din kirke her i Møllevang og din kirke ud over hele jorden

Velsign os med tro
og vis os den fred,
der har sin gang på jorden

Velsign os med håb
der kan bære os i liv og død
at vi alle må blive ét i dig
i evighed. Amen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.